Besat af Christina Bonde

Titel: Besat
Forfatter: Christina Bonde
Serie: Nattens Sanger #1
Udgivelsesdato: 7. April 2014
Forlag: Mellemgaard
Sider: 315
Sprog: Dansk

For 23-årige Victoria Rose er livet en kamp mod de følelser, der afholder hende fra at leve det. Hendes tilværelse er præget af eftervirkningerne fra et overfald, der har spoleret hendes selvværd og frarøvet hende troen på kærligheden – indtil den dag hun møder Lucas.

I et skæbnesvangert opgør med fortiden forandrer Lucas ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed. Hun befinder sig pludselig i en verden af vampyrer og havner i en stridighed, der er ved at koste hende livet.

Undsætningen viser sig at komme fra en ældgammel fatalistisk overbevisning, der vil give Victoria en central plads i vampyrernes verden, men samtidig kræver valg, der mentalt er ved at flå hende i to halvdele.

Hvilken løsning skal vælges, når kærligheden splitter mod hver sin verden, og når skæbnen synes umulig? Kan hjertet forenes i den bestialske sandhed, og hvor langt tør Victoria gå for at efterstræbe lykken?

Besat er den første roman i vampyrserien Nattens Sanger.

I Besat starter vi ud med at møde Victoria, en helt almindelig pige først i 20’erne, med et helt almindeligt job som sygeplejerske, helt almindelige venner og familie. Hun lever et stille og roligt liv indtil Lucas brager ind i hendes liv og de forelsker sig meget hurtigt stormfuldt.

Handlingen starter lidt hurtigt ud og inden der er gået særlig længe er Victoria håbløst forelsket. Ikke noget med at trække det i langdrag på det punkt – og det er også helt fint, for som bogen skrider frem sker der ting og sager der tager opmærksomheden lidt væk fra dette.

Jeg bliver nok aldrig 100% træt af vampyrromaner, men især ikke hvis der bliver udgivet flere som Besat. Den er super velskrevet og man bliver grebet af bogens stemning og ikke mindst unikke handling fra start. Til startvar der dog enkelte ting man kan genkende fra andre bøger i genren, men langt hen af vejen er Besat meget original med sine egne spændende twists. Det hele drejer sig nemlig om skæbner og er virkelig noget man bliver grebet af og bare vil vide mere om med det samme.

Jeg er vild med at hovedperson er i 20’erne – det gør at flere kan være med, når det ikke handler om en usikker teenager i High School. Det gør naturligvis at vi ‘unge voksne’ bedre kan relatere. Dog kan Besat sagtens læses og nydes af unge fra 15 år og opefter.

Christina Bonde er en dansk forfatter sim med Besat har skrevet en meget spændende start på en tilsyneladende rigtig god serie og jeg ser meget frem til at læses mere om Victorias skæbne i ja – Skæbne!

Nattens Sanger #1: Besat
Nattens Sanger #2: Skæbne
Nattens Sanger #3: Følelse

Et glas mælk, tak af Herbjørg Wassmo

et glasTitel: Et glas mælk, tak
Originaltitel: Et glass melk takk
Forfatter: Herbjørg Wassmo
Serie: –
Udgivelsesdato: 28. Marts 2007
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 406

Sprog: Dansk

Dorte er femten år og bor i en landsby i Litauen. Her drømmer hun ikke om det store eventyr, men om det konkrete og nære: bagerens søn Nikolaj, lidt mindre fattigdom, og at hendes far stadig var i live.

Derfor slår hun også til, da hun bliver tilbudt en gratis rejse til Stockholm, hvor hun vil få arbejde på en restaurant. Selv om det undrer hende, at afrejsen skal foregå i smug, og selv om de to mænd, der kører bilen, ikke er særlige venlige, kan hun næsten ikke fatte, at hun, Dorte, har været så heldig.

Et glas mælk, tak er en roman om håbløshed og drømme og om at finde styrken i sig selv til at overleve – også det der er allermest umenneskeligt.

Fra start af bliver man grebet af Dorte’s historie. Hun er en godtroende og naiv ung pige på 15 år. Dorte bor sammen med din mor og søster Vera, faren er død for år tilbage, og nu lever de i fattigdom og sorg. Pigerne prøver ihærdigt at finde et arbejde i byen, men forgæves. Da Dorte bliver tilbudt arbejde i Sverige er hun først skeptisk, men til sidst beslutter hun sig for at hun ikke har nogen anden udvej. Hun må tjene penge til familien. Desværre viser dette sig at være skæbnesvangert for Dorte.

Et glas mælk, tak er en virkelig barsk bog, man næsten ikke kan holde ud at læse, men bare MÅ vide hvordan ender. Den viser det værste i mennesker og både bogen og søde Dorte griber dig om hjertet. Jeg sidder dog tilbage med mangel på svar og synes lidt der mangler en rød tråd gennem bogen. Derfor ender bogen på 4 stjerner. Jeg har fået øjnene op for en ny super god forfatter og vil helt klart læse mere af hende i fremtiden.

Læs Et glas mælk, tak hvis du er til psykologiske romaner og vil læse en lidt anderledes bog der viser en dyster verden, som desværre findes derude.

Pandæmonium af Lauren Oliver

Titel: Pandæmonium
Originaltitel: Pandemonium
Forfatter: Lauren Oliver
Serie: Delirium #2
Udgivelsesdato: 21. Juni 2013
Forlag: Politikens Forlag

Sider: 304
Sprog: Dansk

 

 

Lena er flygtet til Vildmarken fra en verden, hvor kærlighed er forbudt. Her møder hun flygtninge, der lige som hende selv er undsluppet den operation, der ville have gjort dem ude af stand til at mærke følelser. Men da hun under ny identitet bliver sendt tilbage til New York for at infiltrere de helbredte og kærlighedsløse, bliver hun kidnappet, og der er kun en ting at gøre. Håbe på, at livet i Vildmarken har lært hende at kæmpe og overleve. Anden bog i Lauren Olivers successerie, Delirium-trilogien.

Delirium imponerede mig meget. I stedet for at være som mange andre bøger i dens genre skilte den sig meget ud og efterlod mig hungrende efter Pandæmonium. Endelig fik jeg fingre i netop den og efter at have vendt sidste side – kan jeg nu næsten ikke vente på tredje og sidste bog i denne fantastiske trilogi. Selvom det også bliver trist, at den skal slutte. Jeg nyder nemlig at være i Lenas univers – både på godt og ondt.

Pandæmonium skiller sig lidt ud fra Delirium, i det Lena nu er flygtet til Vildmarken og må stå på egne ben efter at have mistet Alex. Det viser sig at være noget af et eventyr, der slider en del på Lena og sætter gang i hendes tanker om, hvem hun i virkeligheden er. Hun udvikler sig meget og bliver meget stærkere og mere selvstændig.

Der er fuld fart over feltet hele bogen igennem og man bliver virkelig revet med. Kapitlerne skiftes mellem nu og dengang, hvordan det hænger sammen, må læseren selv finde ud af. Hvert kapitel slutter fuldstændig fængende og man bare lige læse videre til næste kapitel – igen og igen. Den allersidste del af bogen finder jeg dog lidt for hurtigt gået hen over. Der er mange twists der virkede overdrevet og fantasiløst, og egentlig bare var til irritation, da man ikke fik nok baggrundsinformation. Det er bare min mening.

Pandæmonium er super spændende, fyldt med Hunger Games agtig spænding og overlevelse, måske lidt kærlighed og er generelt bare et must-read. Hvis man er vild med Delirium bliver man næppe skuffet!

Delirium #0,5: Annabel (novelle – kun engelsk)
Delirium #1: Delirium
Delirium #1,5: Hana (novelle – kun engelsk)
Delirium #2: Pandæmonium
Delirium #2,5: Raven (novelle – kun engelsk)
Delirium #3: Requiem Dansk: ??

Eksil af Jakob Ejersbo

Titel: Eksil
Forfatter: Jakob Ejersbo
Serie: Afrika-trilogien #1

Udgivelsesdato: 1. November 2013
Forlag: Gyldendal
Sider: 282
Sprog: Dansk

Femtenårige Samantha gør alt det forkerte, først og fremmest fordi hun ikke vil gøre det rigtige, alt det, der forventes af hende.

Hun synes ikke, hun passer ind nogen steder. Hun er engelsk og hvid udenpå, men taler swahili og har boet i Tanzania, siden hun var tre.

Hun er ved at blive voksen, hun har en voldsom appetit på livet, hun har akut brug for holdepunkter i tilværelsen, ikke mindst for, at nogen holder af hende; men skolen keder hende, forældrene og lærerne er umulige, hendes jævnaldrende venner nogle tøser og drengerøve.

Hun kan ikke styre sig, hun lægger sig ud med alle. Hun bringer sig selv i fare og i umulige situationer, alkohol og stoffer fylder mere og mere i hendes liv, hun bliver sin egen værste fjende.

Det kan ikke blive ved med at gå.

Jeg ved ikke hvorfor jeg havde en forestilling om at Jakob Ejersbo’s Afrika-trilogi var tør og kedelig, men jeg må indrømme at jeg tog grueligt fejl – heldigvis! Eksil er en fantastisk bog, der tager fat på nogen emner som er en naturlig del af livet; sex, familie, problemer osv. Livet er langt fra lyserødt for de fleste mennesker i verden og det er fedt at en bog kan skildre det på den måde Ejersbo gør med denne bog. Historien foregår i Afrika, som netop er et af de steder der er hårdest ramt og en del af handlingen handler om de samfundsmæssige problemer der er. Ikke noget jeg vidste meget om i forvejen, så derfor var bogen meget lærerig på det område.

Vores hovedperson, Samantha, er en vild og viljestærk pige på ydersiden, men inderst inde er hun ikke så hård som hun umiddelbart virker – hun er nemlig ret usikker på trods af hendes hårde facade. Alkohol, stoffer, rygning og drenge fylder meget i hendes liv og på grund af hendes baggrund og oplevelser træffer hun flere og flere dumme og tankeløse valg.

Eksil fanger med det samme og på grund af de korte kapitler vender siderne sig med lynets hast. Giv dig selv en tankevækkende, urovækkende og gribende god oplevelse og grib fat i Eksil!

Afrika-trilogien #1: Eksil
Afrika-trilogien
#2: Revolution
Afrika-trilogien
#3: Liberty

Nyt på hylden #57

Hvor jeg dog elsker bogudsalg. Og jeg fik slæbt en del flere bøger med hjem end planlagt… Men jeg er super glad for udvalget, især når der kun var 1 stk. tilbage af de første seks af bøgerne på billedet + Sirenernes hemmelighed. Har I fået købt ind på bogudsalget?

Luxe af Anna Godbersen

Rygter af Anna Godbersen

Jalousi af Anna Godbersen

Pragt af Anna Godbersen

Om at spise dyr af Jonathan Safran Foer

Ren Vodka af Anna Blundy

Fattigrøvens sunde opskrifter af Rolf Lund

Kadaverjagt af Dennis Jürgensen

Kadavermarch af Dennis Jürgensen

Sirenernes hemmelighed af Julie Golding

Lottie Biggs er ikke tosset af Hayley Long

Scarlett 1 af Alexandra Ripley

Scarlett 2 af Alexandra Ripley

(Klik på titlen for at læse mere om bogen på Saxo.com)

Smugkig #4

I disse små smugkig indlæg vil du kunne læse et citat fra en bog, jeg læser for tiden. Det stammer som et udgangspunkt fra den side jeg er nået til i bogen. Citatet kan have en speciel betydning for mig eller bogen, men der vil aldrig være spoilere involveret. Jeg vil som regel prøve at finde et citat eller udpluk, der giver et nogenlunde billede af bogens stemning og sprog. Formålet med Smugkig er blot til inspiration.

Vil du være med? Så er du hjertelig velkommen til, at skrive en kommentar med titel og citat fra netop dén bog, du er i gang med. Undgå spoilere.

“Sometimes it’s a relief. I remember the need, the insatiable hunger that rules my life and the lives of everyone around me. Sometimes I’m glad to be free of it. There’s less trouble now. But our loss of this, the most basic of all human passions, might sum up our loss of everything else. It’s made things quieter. Simpler. And it’s one of the surest signs that we’re dead.”
Warm Bodies, side 25

Jeg er netop i dag begyndt på Warm Bodies af Isaac Marion og jeg kan simpelthen ikke ligge den fra mig! Man bliver helt opslugt af bogens anderledes zombie plot. I lige dette citat snakker bogens hovedperson, zombien R, om det at have mistet alle de menneskelige følelser og behov. Warm Bodies er filmatiseret og har biograf premiere den 7. Februar.

Kommende udgivelser #45

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Jeg glæder mig super, super, super meget til at Pandemonium udkommer. Det er ikke længe siden jeg afsluttede første bog i serien, Delirium, og den kan helt klart anbefales. Heaven er jeg knap så spændt på, da jeg ikke var videre imponeret over de første to bøger, Halo og Hades, men det ved jeg at mange af jer andre læsere er. Og mon ikke jeg også skal have læst bogen med den smukke forside, som en let læst bog, en skøn forårsdag, som jeg har gjort med de forrige bøger.

Halo #3: Heaven af Alexandra Adornetto udkommer den 20. Marts 2013

Englen Beth er sendt ned på Jorden for at frelse verden, men harforelsket sig i et menneske, den smukke og ellers uopnåelige, Xavier.Siden har de to gennemgået store prøvelser, og både dæmoner og engle harforsøgt at splitte dem ad. Nu begår de den største synd af alle. Degifter sig, og de højere magter står klar til at straffe dem. Derfor måde to skjule sig blandt almindelige dødelige, hvis ikke Beth skal endemed at blive kaldt tilbage til Himlen og efterlade sit livs kærlighed påJorden. Halo er tredje og sidste bog i Halo-trilogien.

Om forfatteren: Australske Alexandra Adornetto er blot 19 år, men hun har skrevet siden hun var 13 år. Halo-serien er hendes internationale gennembrud. Hun bor i nu i USA, hvor hun læser på universitetet. Serien er solgt til 14 lande, heriblandt USA, England, Frankrig og Tyskland.

Delirium #2: Pandemonium af Lauren Oliver udkommer den 27. Marts 2013

Lena er flygtet til Vildmarken fra en verden, hvor kærlighed er forbudt. Her møder hun flygtninge, der lige som hende selv er undsluppet den operation, der ville have gjort dem ude af stand til at mærke følelser. Men da hun under ny identitet bliver sendt tilbage til New York for at infiltrere de helbredte og kærlighedsløse, bliver hun kidnappet, og der er kun en ting at gøre. Håbe på, at livet i Vildmarken har lært hende at kæmpe og overleve. Anden bog i Lauren Olivers successerie – Delirium-trilogien. 

Om forfatteren: Lauren Oliver (1984) har studeret filosofi, litteratur og creativewriting i New York, hvor hun også bor i Brooklyn.I 2010 skrev hun Before I fall (Før jeg falder) på sin mobiltelefon isubwayen, hvor hun opholdt sig en del, fordi hun fløj fra møde til møde.Bogen blev solgt til 31 lande. Også Delirium-trilogien har været en storsucces, og flere anmeldere har sammenlignet den med både Twilight ogHunger Games. Om baggrunden for bogen siger Lauren Oliver selv: “Gabriel Garcia Márquez skrev i en artikel, at alle bøger handler omenten kærlighed eller død, og da min første bog handlede om død,besluttede jeg, at den næste skulle handle om kærlighed. Dagen efter såjeg et indslag om globale epidemier i tv, og jeg tror faktisk, at de toting, kærlighed og smitsomme sygdomme, blev blandet godt og grundigtsammen i mit hoved. Og jeg er nødt til at sige, at forelskelse har mangesymptomer til fælles med det at være psykisk forstyrret!” 

Ugens cover #24

Jeg sidder tit og savler over de mange underskønne forsider der findes, så derfor har jeg besluttet at jeg vil dele dem med dig på bloggen!

Nogen siger at man ikke må dømme en bog ud fra coveret alene. Men derfor kan vi vel godt beundre det, ikke? Ugens cover vil for det meste være bøger der ikke er udkommet endnu og oftest bøger på engelsk.

Denne uges cover går til Revolution 19 af Gregg Rosenblum

Udgivelsesdato: 8. Januar 2013

Månedens højdepunkter #7

Månedens højdepunkter er en kategori hvor jeg vil fremhæve de mest ventede bøger i den gældende måned. Bøgerne kan være både på dansk og engelsk og udkommer altid i måneden dette indlæg er udgivet. Månedens højdepunkter vil blive vist på bloggen i starten af hver måned. Vær opmærksom på at jeg går efter, hvilke bøger jeg personligt finder mest interessante at fremvise. Genren er oftest YA/Ungdomsbøger.

Hej trofaste læsere. Ja, det er desværre et stykke tid siden jeg sidst har fået blogget, men lysten har været helt forsvundet – tilmed også min læselyst, hvilket har været super ærgerligt. Men nu ser det ud til at lysne lidt og hermed kommer der en smule inspiration i form af månedens højdepunkter og interessant kommende bøger. God læselyst!

Den mest ventede bog i Januar 2013 går til

Altered af Jennifer Rush

Everything about Anna’s life is a secret. Her father works for the Branch at the helm of its latest project: monitoring and administering treatments to the four genetically altered boys in the lab below their farmhouse. There’s Nick, Cas, Trev . . . and Sam, who’s stolen Anna’s heart. When the Branch decides it’s time to take the boys, Sam stages an escape, killing the agents sent to retrieve them.

Anna is torn between following Sam or staying behind in the safety of her everyday life. But her father pushes her to flee, making Sam promise to keep her away from the Branch, at all costs. There’s just one problem. Sam and the boys don’t remember anything before living in the lab—not even their true identities.

Now on the run, Anna soon discovers that she and Sam are connected in more ways than either of them expected. And if they’re both going to survive, they must piece together the clues of their past before the Branch catches up to them and steals it all away.

Udgivelsesdato: 1. Januar

Højdepunkter i engelske udgivelser Januar 2013

Just One Day af Gayle Forman

A breathtaking journey toward self-discovery and true love, from the author of If I Stay

When sheltered American good girl Allyson “LuLu” Healey first meets laid-back Dutch actor Willem De Ruiter at an underground performance of Twelfth Night in England, there’s an undeniable spark. After just one day together, that spark bursts into a flame, or so it seems to Allyson, until the following morning, when she wakes up after a whirlwind day in Paris to discover that Willem has left. Over the next year, Allyson embarks on a journey to come to terms with the narrow confines of her life, and through Shakespeare, travel, and a quest for her almost-true-love, to break free of those confines.

Just One Day is the first in a sweepingly romantic duet of novels. Willem’s story—Just One Year—is coming soon!

Udgivelsesdato: 8. Januar

FlawedFlawed af Kate Avelynn

Sarah O’Brien is alive because of the pact she and her brother made twelve years ago — James will protect her from their violent father if she promises to never leave him. For years, she’s watched James destroy his life to save hers. If all he asks for in return is her affection, she’ll give it freely.

Until, with a tiny kiss and a broken mind, he asks for more than she can give.

Sam Donavon has been James’ best friend — and the boy Sarah’s had a crush on — for as long as she can remember. As their forbidden relationship deepens, Sarah knows she’s in trouble. Quiet, serious Sam has decided he’s going to save her. Neither of them realizes James is far more unstable than her father ever was, or that he’s not about to let Sarah forget her half of the pact . . .

Udgivelsesdato: 22. Januar

Højdepunkter i danske udgivelser Januar 2013

De fortabte sjæles by af Cassandra Clare

Dæmonen Lilith er blevet tilintetgjort, og Jace befriet fra fangenskab. Men da Skyggejægerne kommer, finder de kun blod og glasskår. Ikke kun er den fyr, Clary elsker, forsvundet. Det samme er også den fyr, hun hader: hendes bror Sebastian, som er opsat på at tvinge Skyggejægerne i knæ.

Clary opdager til sin rædsel, at Liliths trolddomskunst har bundet Jace og Sebastian til hinanden, og Jace er blevet det ondes tjener. Klanen er fast besluttet på at ødelægge Sebastian, men man kan ikke skade den ene dreng uden at ødelægge den anden.

Alec, Magnus, Simon og Isabelle tyer til de nådesløse Jernsøstre, som måske kan smede et våben, der kan kløve båndet mellem Sebastian og Jace. Hvis Jernsøstrene ikke kan hjælpe, er deres eneste håb at udfordre Himmel og Helvede – en risiko, som vil sætte deres liv på spil.

Samtidig spiller Clary et farligt spil helt alene. Prisen for at tabe det er ikke blot hendes eget liv, men også Jace’s sjæl. Og kan hun stadig stole på ham? Eller er han for alvor fortabt? Hvilken pris er for høj at betale selv for kærligheden?

Udgivelsesdato: 15. Januar

Vilveje af Amanda Hocking

Som så mange andre teenagere dribler syttenårige Alice omkring og prøver at klare sig nogenlunde gennem highschool, mens hun halvhjertet fordriver tid med sin veninde, Jane, og med noget mere overbevisning tager sig af sin lillebror, Milo. Men hendes liv skifter fuldstændig kurs, da hun en aften møder den sjove og charmerende Jack. Alice forstår ikke helt, hvad det er ved Jack, som gør ham så tiltrækkende, og heller ikke hans besynderlige livsstil, men de bliver hurtigt venner. Og måske også lidt mere end det – I hvert fald indtil hun møder Jacks bror, Peter. Et enkelt blik fra Peter er nok til at indfange Alice fuldstændig, og hun kan slet ikke tænke klart, når han er i nærheden. Og det til trods for, at han tydeligvis ikke kan fordrage hende eller ønsker hende i nærheden. Alice er klar over, at Jack og Peter og deres familie ikke er som alle andre. Men præcis hvad der er med dem, er hun ikke klar over. Heller ikke hvor stor en rolle hun kommer til at spille for familiens fremtid – fanget som hun er mellem to brødre, der hver især gør krav på hende.

Udgivelsesdato: 24. Januar