Mit liv som tyv af Ally Carter

Titel: Mit liv som tyv
Originaltitel: Heist Society
Forfatter: Ally Carter
Serie: Heist Society #1
Udgivelsesdato: 11. Maj 2011
Forlag: Alvilda
Sider: 320
Sprog: Dansk


Da Katarina Bishop var tre år, tog hendes familie hende med til Paris. Ikke for at se byen, men for at plyndre Louvre! Da hun var syv, stjal hun de østrigske kronjuveler. Og som teenager er der ikke det kunsttyveri i verden, Katarina ikke har været med til.

Men da hun fylder 15, forlader hun sin familie for at starte et normalt liv uden for det internationale kupmiljø. Det er lettere sagt end gjort. Kort efter får en dødsensfarlig mafiaboss stjålet fem uvurderlige malerier. Kun én i verden er dygtig nok til sådan et kup: Katarinas far. Problemet er bare, at han ikke har gjort det!

For at frelse sin far fra den visse død er Katarina tvunget til selv at opspore den rigtige tyv. Med mafiaen og Interpol i hælene har hun nu to uger, et team af teenagere og forhåbentlig nok talent som tyv til at stjæle malerierne tilbage.

‘Heist Society’ er første bind i Ally Carters nye serie om teenageren Katarina Bishop, der er opvokset som mestertyv. Næste bind udkommer til efteråret.

Jeg var ret spændt på at læse denne bog. Den levede også klart op til mine forventninger om, at være sød og underholdende. Katarina er en rigtig heltinde. Hun er modig og en så dygtig tyv at det sparker røv. Hun er udover det, fyldt med hemmeligheder som en ægte tyv som regel er. Samtidig kommer man hurtigt til, at holde af hende og føle, at man rent faktisk kender hende. Hun er blot et menneske, med menneskelige følelser, som kommer til udtryk når hun er sammen med fyren Hale. Det kunne jeg godt lide, for det giver det søde og et frisk pust, til det hårde miljø vi bliver introduceret for. De øvrige personligheder syntes jeg, mindede om nogle fra en film – dvs. nogen man i en eller anden sammenhæng har mødt før. Men når det kom til stykket, så er bogen også skrevet så levende, at man sagtens kan forestille sig Katarinas historie blive til en film.

Jeg har aldrig læst en bog, der handler om spioner og tyve før. Det gjorde, at jeg ikke forventede det store på den front. Men hele miljøet er beskrevet så utroligt godt og detaljeret, at man skulle tro at forfatteren selv var professionel tyv. Man kan overhovedet ikke forudse hvad der skal ske på deres farlige mission. Det er også et kæmpe plus til bogen. Det eneste minus jeg har til bogen er, at jeg ikke fandt miljøet nær så spændende,som jeg havde håbet. Men når det er sagt, så skal bog 2 da helt sikkert også læses. Alt i alt, en super original bog, der formår, at holde læseren underholdt hele vejen igennem. Desuden er forsiden heller ikke til at stå for.

Hvis man er til noget andet end overnaturlige væsener og søger en bog,  hvor man skal tænke lidt selv for at løse mysteriet, så er det denne bog man skal hive fat i. Mit liv som tyv stjal hvert fald mit hjerte, og jeg glæder mig til, at læse flere af Ally Carters bøger i fremtiden.

Heist Society #2: Uncommen Criminals er udkommet. DK: Pigen uden navn er udkommet. (Anmeldelse)
Heist Society #?: Fire bind planlagt til udgivelse.

3 thoughts on “Mit liv som tyv af Ally Carter

Skriv en kommentar