Delirium af Lauren Oliver

Titel: Delirium
Originaltitel: Delirium
Forfatter: Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Udgivelsesdato: 10. Oktober 2012
Forlag: Politikens forlag
Sider: 362
Sprog: Dansk

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18 år, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.
Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske:
Lena forelsker sig.

Lena har hele sit liv gået og talt ned til den dag det blev hendes tur til at blive opereret mod kærlighed og de slemme følelser sygdommen medbringer. På trods af familiemedlemmer har gjort modstand mod operationen og Lena har set hvilke voldsomme bivirkninger den kan medføre – i værste tilfælde døden – er hun fast indstillet på at det er for hendes eget bedste. For uden kærlighed bliver man først først rigtig lykkelig. Da hun møder Alex og han indvilliger hende i en skræmmende fremmed verden og hun udvikler forbudte følelser, ændres hendes syn på livet sig lidt efter lidt…

Jeg beundre virkelig Lauren Olivers fantasi og måden hun har bygget hele det uhyggelige samfund op, så det virker naturligt og måden hvorpå det er så detaljeret og gennemført at man fristes til at tro, samfundet rent faktisk eksistere i virkeligheden. Delirium ligger helt klart i top i dens genre og det er lige før jeg vil sige den er på højde med The Hunger Games. Så draget blev jeg af den. Som læser bliver man taget med på en følelsesmæssig rejse, gennem forelskelse, frygt, fortvivlelse og søgen efter identitet.

Jeg blev simpelthen tryllebundet af det fængslende handling og kampen mod det samfund de lever i. Det er så genialt og originalt opfundet og jeg kan slet, slet ikke vente med at læse næste bog. Slutningen var hæsblæsende, hjerteskærende og efterlader en med et hul i maven og længsel efter at finde ud af mere. Hit med Pandemonium, please!

Delirium #0,5: Annabel (novelle)
Delirium #1: Delirium
Delirium #1,5: Hana (novelle)
Delirium #2: Pandemonium DK: Pandemonium udkommer 27. marts 2013
Delirium #2,5: Raven (novelle) 5. Marts 2013
Delirium #3: Requiem

2 thoughts on “Delirium af Lauren Oliver

  1. Pingback: Kommende udgivelser #45 | Sabine's bogblog

  2. Wow bogen lyder sygt god. Jeg kender en serie der minder meget om denne her- Uglies af Scott Westerfeld. Serien er supergod, og har nogenlunde det samme budskab og handling, ville være fedt hvis du ville lave en anmeldelse af den på et tidspunkt:))))))

Skriv en kommentar