Kommende udgivelser #45

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Jeg glæder mig super, super, super meget til at Pandemonium udkommer. Det er ikke længe siden jeg afsluttede første bog i serien, Delirium, og den kan helt klart anbefales. Heaven er jeg knap så spændt på, da jeg ikke var videre imponeret over de første to bøger, Halo og Hades, men det ved jeg at mange af jer andre læsere er. Og mon ikke jeg også skal have læst bogen med den smukke forside, som en let læst bog, en skøn forårsdag, som jeg har gjort med de forrige bøger.

Halo #3: Heaven af Alexandra Adornetto udkommer den 20. Marts 2013

Englen Beth er sendt ned på Jorden for at frelse verden, men harforelsket sig i et menneske, den smukke og ellers uopnåelige, Xavier.Siden har de to gennemgået store prøvelser, og både dæmoner og engle harforsøgt at splitte dem ad. Nu begår de den største synd af alle. Degifter sig, og de højere magter står klar til at straffe dem. Derfor måde to skjule sig blandt almindelige dødelige, hvis ikke Beth skal endemed at blive kaldt tilbage til Himlen og efterlade sit livs kærlighed påJorden. Halo er tredje og sidste bog i Halo-trilogien.

Om forfatteren: Australske Alexandra Adornetto er blot 19 år, men hun har skrevet siden hun var 13 år. Halo-serien er hendes internationale gennembrud. Hun bor i nu i USA, hvor hun læser på universitetet. Serien er solgt til 14 lande, heriblandt USA, England, Frankrig og Tyskland.

Delirium #2: Pandemonium af Lauren Oliver udkommer den 27. Marts 2013

Lena er flygtet til Vildmarken fra en verden, hvor kærlighed er forbudt. Her møder hun flygtninge, der lige som hende selv er undsluppet den operation, der ville have gjort dem ude af stand til at mærke følelser. Men da hun under ny identitet bliver sendt tilbage til New York for at infiltrere de helbredte og kærlighedsløse, bliver hun kidnappet, og der er kun en ting at gøre. Håbe på, at livet i Vildmarken har lært hende at kæmpe og overleve. Anden bog i Lauren Olivers successerie – Delirium-trilogien. 

Om forfatteren: Lauren Oliver (1984) har studeret filosofi, litteratur og creativewriting i New York, hvor hun også bor i Brooklyn.I 2010 skrev hun Before I fall (Før jeg falder) på sin mobiltelefon isubwayen, hvor hun opholdt sig en del, fordi hun fløj fra møde til møde.Bogen blev solgt til 31 lande. Også Delirium-trilogien har været en storsucces, og flere anmeldere har sammenlignet den med både Twilight ogHunger Games. Om baggrunden for bogen siger Lauren Oliver selv: “Gabriel Garcia Márquez skrev i en artikel, at alle bøger handler omenten kærlighed eller død, og da min første bog handlede om død,besluttede jeg, at den næste skulle handle om kærlighed. Dagen efter såjeg et indslag om globale epidemier i tv, og jeg tror faktisk, at de toting, kærlighed og smitsomme sygdomme, blev blandet godt og grundigtsammen i mit hoved. Og jeg er nødt til at sige, at forelskelse har mangesymptomer til fælles med det at være psykisk forstyrret!” 

Kommende udgivelser #44

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Delirium er jeg netop startet på i går. Den er allerede ret god og selve det at folk skal opereres mod kærlighed er ret interessant. (Kun nu det er fiktivt) 😉 Blodsungen har jeg ventet på rigtig, rigtig længe. Den glæder jeg mig ekstremt til at læse.

Delirium #: Delirium af Lauren Oliver udkommer den 10. Oktober 2012

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18 år, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.
Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske:
Lena forelsker sig.

‘Delirium’ er første bog i en ny trilogi, der allerede har taget amerikanerne med storm. “En dystopisk Romeo og Julie-historie, der fortjener at blive lige så stor som Twilight,” skrev en anmelder, mens andre har sammenlignet Lauren Olivers serie med Hunger Games. Anden bog i serien, Pandemonium, udkommer på dansk i starten af 2013.

Om forfatteren:

Lauren Oliver (1984) har studeret filosofi, litteratur og creative writing i New York, hvor hun også bor i Brooklyn. I 2010 skrev hun Before I fall (Før jeg falder) på sin mobiltelefon i subwayen, hvor hun opholdt sig en del, fordi hun fløj fra møde til møde. Bogen blev solgt til 31 lande.

Vildheks #4: Blodsungen af Lene Kaaberbøl udkommer den 8. November 2012

Nogle dyr er farlige. Nogle dyr kan slå dig ihjel!

Hvis det stod til Claras mor, var Clara aldrig blevet vildheks. Hun er bange for at Clara skal komme noget til, og det er der en god grund til. Den vilde verden er et farligt sted – ikke mindst nu hvor Bravita Blodsunge er ved at bryde fri af det fængsel der har holdt hende fanget i 400 år … 

‘Blodsungen’ er fjerde bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve i  en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

Kommende udgivelser #43

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Politikens forlag er et af mine yndlings når det kommer til udgivelse af ungdomsbøger. Der udkommer/er kommet så mange interessante – især i år. Nogen af jer har måske set, at jeg har lagt en læseprøve ud på min Facebook side, hvor man kan læse lidt af nogen af bøgerne. Blandt andre En flænge i himlen og Delirium. Herunder to andre seriebøger af samme forlag.

Døden i dine øjne #3: I al evighed af Rachel Ward udkommer den 9. Oktober 2012

Den nervepirrende afslutning på Døden i dine øjne-trilogien.

Året er 2029. To år efter den store katastrofe. Adam, Sarah og hendes lille datter, Mia, bor sammen i en nedbrudt verden, hvor de kæmper med den uønskede opmærksomhed, de har tiltrukket sig, fordi Adam, ligesom sin mor, kan se, hvornår folk skal dø.

Under katastrofen lykkedes det på uforklarlig vis for lille Mia at bytte dødsdato med en anden og derved udskyde sin egen død. Denne særlige evne gør hende til et jaget bytte. Alle ønsker et evigt liv, og nogen er klar til at gøre hvad som helst for at få fat i Mias hemmelighed.

Lying Game #4: Gemmeleg af Sara Shepard udkommer den 12. Oktober

Emma har overtaget sin døde tvillingesøster, Suttons, identitet, for at opklare, hvem der myrdede hende. Alle Suttons veninder har et alibi for den aften, Sutton blev myrdet, men hvad med Suttons nærmeste familie?

Hendes adoptivsøster, Laurel, hader Sutton, fordi hun fik den fyr, Laurel allerhelst ville have haft. Indtil nu er det lykkedes for Emma ikke at blive afsløret af familien, men så får de besøg af Suttons farmor, der ikke er så nem at narre.

Kan Emma fortsat lyve for Sutton-familien, eller har de måske i virkeligheden hele tiden vidst, hvem hun var?

Lying Game – Gemmeleg er fjerde og sidste bind i den succesfulde amerikanske serie, der er solgt til flere lande og også kører som tv-serie i USA.

Kommende udgivelser #42

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Soul Seekers #1: Skæbnekald af Alyson Noel udkommer den 29. September 2012

Daire oplever, at tiden pludselig står stille.Mystiske krager forfølger hende. Og hun drømmerom drengen med delysende blå øjne. Kun hendes bedstemor ved, at Daire har mødt sit skæbnekald: Hun erkaldet til at blive Soul Seeker.

Første bog i bestsellerforfatteren Alyson Noëls nye serie “Soul Seekers”.

En flænge i himlen af John Green udkommer den 28. September 2012

‘En flænge i himlen’ er årets største overraskelse i amerikansk ungdomslitteratur. Tæt på genial blev John Greens bog kaldt af Time Magazine, og bogkøberne er enige. Siden bogen udkom i januar, er den trykt i 300.000 eksemplarer og i syv uger toppede den bestsellerlisten i New York Times. Og dét selv om bogen handler om noget så alvorligt som kræft.

Hazel har i fire år levet med en alvorlig kræftdiagnose og er ofte ved at miste modet. Men så møder hun den ligeledes kræftsyge Augustus og bliver forelsket for første gang i sit liv. Pludselig ser hun på både sygdom, liv og død på en helt ny måde.  

‘En flænge i himlen’ er en både rå, rørende og livsforelsket roman om udødelighed og alt det største og smukkeste i livet.  

Om forfatteren:

‘En flænge i himlen’ er John Greens femte ungdomsbog. Bogen er solgt til en lang række lande samt til filmatisering.

Kommende udgivelser #41

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Spillets by af Lise Bidstrup udkommer den 12. September 2012

Kimo bor sammen med sin familie i Urban Vertikali, en verden, hvor indbyggerne har været tvunget til at bygge virtikalt op i luften. De fattigste bor nederst, de rigeste øverst og der er ingen kontakt imellem de forskellige niveauer. Da det årlige realityshow, Rangstigen, skydes i gang, opdager Kimo til sin forfærdelse, at hun er en af deltagerne. Godt nok er hovedpræmien et liv i rigdom på øverste niveau, men da Kimo i forvejen bor på det næstøverste har hun umiddelbart intet at vinde, men alt at tabe. For vinder du ikke, dør du.

Soulfinders #1: Sky af Joss Stirling udkommer den 14. September 2012

SOULFINDERS er en ny gribende trilogi – en paranormal kærlighedshistorie krydret med mystik og spænding. SKY er første bog i serien. Da Engelske Sky Bright starter på high school i USA, opdager hun hurtigt, at der er noget mystisk over de fanden-i-voldske og vildt lækre Benedict-brødre. Men da den yngste bror, Zed, pludselig taler til hende gennem telepati, bliver det for meget for Sky. Ikke alene insisterer han på, at hun, ligesom han, er en savant og i besiddelse af særlige evner – hun er også hans soulfinder, hans sjælespejl. Mødet med Zed ripper op i mørke minder om en fortid, Sky har brugt de sidste mange år på at fortrænge. Og skal hun virkelig tro på det der med, at når først soulfinders har fundet hinanden, kan kun døden skille dem ad. Noget tyder på, at det er sandt – for snart bliver Sky viklet ind i et drama, der kan koste både hende og Zed livet. 

Kommende udgivelser #40

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Slide #1: Slide af Jill Hathaway udkommer den 14. August 2012

Alle tror, Vee lider af narkolepsi. Hvad de ikke ved er, at Vee ikke falder i søvn under sine anfald. Hun glider ind i andre menneskers bevidsthed og ser verden gennem deres øjne.  

Vee har vænnet sig til, at det er sådan, det er. Hun har været inde i sin søster, da hun snød til en matematikprøve. Hun har været inde i sin lærer, mens han drak i smug. 

Men pludselig en aften befinder hun sig i bevidstheden på et menneske, hun ikke kender og står bøjet over liget af sin søsters veninde, Sophie, med en blodig kniv i hånden.  

Men hvem er personen med kniven? I hvis bevidsthed har hun været? 

Fifty Shades #1: Kontrakten af E. L. James udkommer den 31. August 2012

Første bind i erotisk bestsellertrilogi om forholdet mellem den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele og den gådefulde forretningsmand Christian Grey. Trilogien har solgt over 10 millioner eksemplarer i USA.  Anastasia Steele møder den unge, karismatiske forretningsmand Christian Grey, da hun skal interviewe ham til sin universitetsavis. Hun tiltrækkes kraftigt af hans smukke udseende og hans dunkle sind. Sammen – men på Christians betingelser – kaster de sig ud i et vovet passioneret forhold, som ikke kun afslører Christian Greys dæmoniske seksuelle præferencer, men også mørke, umættelige sider af Anas eget begær, som hun aldrig havde troet fandtes. 

Kommende udgivelser #39

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Nøglens Vogtere #1: Den Gyldne Nøgle af Lene Dybdahl udkommer den 1. Juni 2012

I måneskinnet bliver fantasien og forestillingskraften levende …

Da David og Lauras forældre bliver kidnappet, må de rejse til Madrid for at lede efter en mystisk gylden nøgle.Det bliver et nervepirrende kapløb med tiden, da de jages af en morderisk sekt, som vil gøre alt for at få fat i nøglen.

Den Gyldne Nøgle er første del af serien Nøglens Vogtere.

Tvillingerne David og Laura kommer ud på en rejse, hvor gåder, profetier og magiske genstande åbner døre til verdener, de ikke anede eksisterede.

En sang om is og ild #2: Kongernes kamp af George R. R. Martin udkommer den 8. Juni 2012

“Kongernes kamp” er andet bind af George R.R. Martins storslåede romancyklus, som indledtes med  “Kampen om tronen”. Serien, som indtil videre består af fem bind, er et ægte mesterværk i moderne fantasy og samler det bedste, genren kan tilbyde: magi, mysterier, intriger, romancer og eventyr. To store ledere – lord Eddard Stark og Robert Baratheon – er blevet ofre for kongeligt forræderi. Vesterøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragenstens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig. Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten. En prinsesse forklæder sig som en forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer ned fra Månebjergene for at hærge landet. På en baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål – og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet. 

Kommende udgivelser #38

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Jeg har glædet mig såå meget til Sophie Kinsella’s nye roman. Må bare ejes!!! Jim Lyngvild har jeg endnu ikke læst noget af men jeg regner med at give denne en chance nu hvor den udkommer i denne samlede – og pænt billige – udgave.

Jeg har dit nummer af Sophie Kinsella udkommer den 1. Maj 2012

HAVES: SØD MAND OG PANIKANGST

MANGLER: FORLOVELSESRING OG MOBIL 

Poppy Wyatt føler sig meget heldig. Hun skal giftes med sin drømmemand, Magnus, og har fået en enorm forlovelsesring, der har været i svigerfamiliens eje i generationer.  

Men til et velgørenhedsarrangement på et hotel med nogle veninder forsvinder ringen i tumultagtige scener, da brandalarmen går. Og ikke nok med det; sin telefon mister hun også. Det er katastrofalt. Dog vender heldet en smule, da Poppy i hotellobbyen finder en anden telefon i en affaldsspand. Den skal hun bruge, så hotelpersonalet kan kontakte hende, når ringen er fundet.  Der er bare det ved det, at den ?lånte? telefon tilhører forretningsmanden Sam, og han vil have den tilbage. Indtil der er nyt om ringen, forsøger Poppy dog at holde ham hen ved at agere personlig assistent, men hun har virkelig svært ved ikke at læse med på hans indkomne beskeder og blande sig i hans forretningsbeslutninger.

Samtidig har hun også lige et bryllup at planlægge og en indbunden højre hånd at bortforklare for Magnus og sine svigerforældre. Kan det mon blive mere indviklet?

Kongen af Jim Lyngvild udkommer den 1. Maj 2012

To-bindsværket Kongen er her samlet i en stor bog.

Skyggernes bog og Urials krone er en sammenhængende historie om drengen Jerod, der på sin 15 års fødselsdag modtager en gave fra sin bedstemoder: Skyggernes bog, som indeholder hele hans slægts historie.

Jerod må sande, at han er eneste overlevende arving til tronen i landet Anglesey, som viser sig at være befolket af alskens magiske væsner, hvis eksistens Jerod aldrig nogen sinde har hørt om. Hans fornemmeste opgave er nu at samle sagnkongen Urials krone, der sænker sin ejer evigt liv og sikrer magten i kongeriget, og at genoprette freden i Anglesey.

Jerod får følgeskab af sin dobbeltgænger, tyven Aslak. Men der er onde kræfter på spil, som jager kronens fire dele lige så intenst som Jerod og Aslak. Den onde elverfyrste Daray vil gøre alt for at få fat i kronen. Og han har både ligædere, drager og en samling forræderiske hekse på sin side.

Men Jerod har også et andet problem. Han har forelsket sig i musen Polyhymnia. Hvis han formår at samle kronen, bliver han Angleseys konge ? men kan en konge gifte sig med en guddommelig muse? Dette sætter Jerod i et alvorligt dilemma. Skal han gøre sin pligt, tjene sit land og følge sin slægts traditioner, eller skal han lytte til sit hjerte? Følg den hæsblæsende jagt på Urials krone.

Kommende udgivelser #37

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Døden i dine øjne #2: Arven af Rachel Ward udkommer den 15. Juni 2012

Lige som sin mor må Adam leve med en skræmmende evne. Når han ser et andet menneske i øjnene, ser han samtidig datoen, hvor personen vil dø. Og ikke bare ser han dødsdatoen. Han føler samtidig den smerte, den døende skal igennem. 

Lige nu står Adam i London og ser til sin rædsel, at alle intetanende går omkring med de samme tal i øjnene. Alle vil dø lige efter nytårsaften, og døden vil blive voldsom. 

Samtidig møder han den mystiske Sarah, som i sine alt for levende mareridt har set, at Adam vil slå hendes lille datter ihjel. 

Det store kaos venter forude. Men hvad er det? Og kan Adam forhindre katastrofen? Og hvad er hans eget nummer?

Lying Game #3: Øjnene der ser af Sara Shepard udkommer den 15. Juni 2012

Emma Paxton har overtaget sin døde tvillingesøster, Suttons, identitet, for at opklare, hvem der myrdede hende.

Der er mange, der kunne have ønsket Sutton død, og selvom Emma efterhånden kan udelukke en lang række mistænkte, er hun stadig ikke kommet nærmere på hvem morderen er. Men ét navn bliver ved med at poppe op: Thayer Vega. Han har været væk i flere måneder, men pludselig en nat dukker han op i Suttons soveværelse. Ved han at Sutton er død? Hvad vil han?

Lying Game, Øjnene der ser er tredje bind i en serie på i alt fire bøger.

Serien er solgt til flere lande og ABC Entertainment har lavet Lying Game til en tv-serie, som vises i USA.

Kommende udgivelser #36

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

The Hollows #1: Heksejagt af Kim Harrison udkommer den 13. Juni 2012

(Teksten er oversat af mig selv)

Alle nattens skabninger samles i “the Hollows” i Cincinnati, for søge skjul, at strejfe rundt, feste … og at for at finde føde.

Vampyrer er herskere over mørket i en rovdyr-spiser-rovdyr verden, fyldt med farer man umuligt kan forestille sig – og det er Rachel Morgans opgave at holde denne verden civiliseret.

 Som en dusørjæger med alvorlig sex appeal og en attitude, vil hun bringe dem tilbage i live, døde … eller udøde.

Haunting Emma #1: Hjemsøgt af Lee Nichols udkommer den 13. Juni 2012

På en rejse forsvinder Emmas forældre på mystisk vis.
Men så dukker hendes brors ven, Bennett, pludselig op og påstår han er hendes værge.

Hun flytter med ham, begynder på en ny skole og får nye venner.
Men de mærkelige syner fra hendes barndom bliver ved med at forfølge hende.

Bennett påstår at hun er nøglen til at bekæmpe en mægtig fjende.
Men hvorfor er han der aldrig når hun har brug for ham?

Skal hun frygte for sit liv?