Ridtet mod vest af Margit Sandemo

Titel: Ridtet mod vest
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #8
Udgivelsesdato: 3. Juni 2011
Forlag: Jentas
Sider: 256
Sprog: Dansk

Det var lykkedes den tolvårige Dolg at vriste sin far, heksemesteren Móri fra Island, ud af dødens greb. Tiden var inde til at bringe Tiril i sikkerhed. Hun var blevet bortført af ridderne af Den Hellige Sols Orden.

Far og søn red vestpå mod Pyrenæerne i tryg forvisning om, at de ville finde Tiril. Lidet anede de, at den onde kardinal von Graben havde lagt en frygtelig fælde ?

Margit Sandemo er født 23. april 1924 i Norge. Hun er vokset op i Sverige, men flyttede senere tilbage til Norge og bor nu i Sverige. Hun debuterede som forfatter i 1964. Kærlighed og overnaturlige kræfter karakteriserer hendes forfatterskab. Margit Sandemo er den mest solgte forfatter i Norden med et samlet oplag på 39 millioner bøger. I Heksemesteren udkommer der i alt 15 bind.

Hvis du ikke har læst bind 1 til 7 i serien, kan der være spoilere i anmeldelsen.

Ridtet mod vest tager direkte over hvorfra at, Værgeløs slutter – i dyb spænding og efterladt med en faretruende cliffhanger, som Margit Sandemo kan gøre det bedst. Som sædvanlig klare Móri, Erling og de andre sig ud af lidt af hvert og de fortsætter nu deres rejse mod at redde Tiril, som uvidende sidder fanget i det usle fængsel, tæt på at miste livet.

Der er desværre passager, der er rimelig kedelige, mens andre tager vejret fra en. Hemmeligheder bliver gravet op og vores venner kommer tættere og tættere på at finde ud af hvad Den Hellige Sols formål er. Der er ikke så meget mere at kommentere bogen på – denne anmeldelse er bare for at sige, at Ridtet mod vest er endnu en rigtig god bog i Heksemesteren og serien ligger stadig på toppen af bjerget med fantastiske serier.

Skriv en kommentar