Kommende udgivelser #7

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Specials af Scott Westerfeld er bind 3 i serien Uglies. Den har jeg endnu ikke fået læst, men har alle fire bøger på engelsk som står og samler støv – ikke godt. Mit liv som tyv af Ally Carter lyder rigtig god. Jeg skal helt sikkert læse den, når den er udkommet på dansk.

Specials af Scott Westerfeld udkommer dem 24. Maj 2011

Særlige Omstændigheder har givet Tally kuldgysninger lige siden hun var en frastødende, oprørsk Grim. Dengang Særlige Omstændigheder blot syntes at være et ondsindet rygte ? skræmmende Smukke, unaturligt stærke og ekstremt hurtige. Nu er Tally selv blevet forvandlet til en af dem: en superudviklet kampmaskine udviklet til at holde Grimme nede og Smukke dumme. Og den nyvundne styrke, hastigheden og det klare fokus føles bedre end noget, Tally kan huske. Det meste af tiden. Et lille hjørne af hendes hjerte kan stadig huske noget mere?

Hidtil er det dog lykkedes Tally at overdøve den snigende fornemmelse til nu, hvor hun tilbydes en chance for at udrydde oprørerne i the New Smoke permanent. Hun stilles over for et sidste og endeligt valg: at lytte til det lille svage, tvivlende pulsslag eller udføre missionen, hun er programmeret til at udføre. Uanset, hvad hun vælger, vil Tally aldrig blive den samme igen.

Heist Society 1: Mit liv som tyv af Ally Carter udkommer den 11. Maj 2011

Da Katarina Bishop var tre år, tog hendes familie hende med til Paris. Ikke for at se byen ? men for at plyndre Louvre! Da hun var syv, stjal hun de østrigske kronjuveler. Og som teenager er der ikke det kunsttyveri i verden, Katarina ikke har været med til.

Men da hun fylder 15, forlader hun sin familie for at starte et normalt liv uden for det internationale kupmiljø. Det er lettere sagt end gjort ?Kort efter får en dødsensfarlig mafiaboss stjålet fem uvurderlige malerier. Kun én i verden er dygtig nok til sådan et kup: Katarinas far. Problemet er bare, at han ikke har gjort det!

For at frelse sin far fra den visse død er Katarina tvunget til selv at opspore den rigtige tyv. Med mafiaen og Interpol i hælene har hun nu to uger, et team af teenagere og forhåbentlig nok talent som tyv til at stjæle malerierne tilbage.

Heist Society er første bind i Ally Carters nye serie om teenageren Katarina Bishop, der er opvokset som mestertyv. Næste bind udkommer til efteråret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s