Urværksenglen af Cassandra Clare

Titel: Urværksenglen
Originaltitel: Clockwork Angel
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Djævelse Mekanismer #1
Udgivelsesdato: 1. April 2011
Forlag: Borgen
Sider: 409
Sprog: Dansk

Magi kan være farlig, men kærlighed kan være endnu farligere.

16-årige Tessa bliver bortført af de mystiske Mørkesøstre – medlemmer af den hemmelige Pandemonium Club. Her går det op for hende, at hun har en sjælden evne: hun kan transformere sig selv til et andet menneske. Og lederen af klubben – den mystiske Magister – vil for enhver pris have fingre i hende for at udnytte denne evne. Ensom og bange søger Tessa tilflugt hos de hjælpsomme Skyggejægere, men snart bliver hun rodet ind i en grufuld konflikt.

Cassandra Clare er forfatteren til Dødens Instrumenter. Spin-off serien Djævelske Mekanismer, foregår selvsagt i samme univers bare med nye hovedpersoner. Faktisk dukker der velkendte ansigter op fra forrige serie, og det synes jeg giver en ret god dynamik og sød sammenhæng. Jeg kan forestille mig, at hardcore fans er vilde med idéen.

Urværksenglen foregår i 1800-tallet og vores hovedpersonen er 16-årige Tessa. Hun bliver kidnappet af to hekse og bragt i fangenskab, hvor hun lærer sin evne at kende – at kunne forvandle sig til hvilken som helst anden person eller levende væsen. En dag bliver hun befriet af skyggejægeren Will og snart efter flytter hun ind på instituttet hos de andre skyggejægere. De vil nu hjælpe Tessa med at finde hendes forsvundne bror, Nathaniel. Ikke mindst også for at opklare nogen mystiske omstændigheder omkring hans forsvinden.

At Clare har valgt at historien skal foregå i 1800-tallet fandt jeg i starten ret interessant – for jeg elsker at læse og lærer om forsvundne tider. Dog skal man ikke forvente at lære noget. Urværksenglen omhandler udelukkende om personerne og de paranormale forhindringer de må igennem. Desværre fanger den ikke nær så meget som Dødens Instrumenter – hvilket er super ærgerligt, da jeg kun synes den bliver bedre og bedre. Det er mildt sagt lidt kedeligt nærmest at skulle ‘genlæse’ en serie, bare med nye personligheder. I modsætning til førstnævnte, skiftes der ikke nær så meget imellem hovedpersoner i denne bog. Variationen i lige netop dét, holder jeg ellers meget af.

Jeg tvivler på at jeg vil læse fortsættelsen, men anbefaler at man kaster sig ud i Urværksenglen hvis man er meget glad for hendes andre skriverier og vil have mere af det betagende univers der indeholder både vaulve, vampyrer, hekse, feer og meget andet.

Djævelske Mekanismer #1: Clockwork Angel
Djævelske Mekanismer #2: Clockwork Prince DK: Urværksprinsen udkommer 15. Juni 2012
Djævelske Mekanismer #3: Clockwork Princess udkommer Marts 2013 DK: Urværksprinsessen udkommer ???

De faldne engles by af Cassandra Clare

Titel: De faldne engles by
Originaltitel: City of Fallen Angels
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens Instrumenter #4
Udgivelsesdato: 15. Februar 2012
Forlag: Borgen
Sider: 375
Sprog: Dansk

Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og ? vigtigst af alt ? hun kan endelig kalde Jace sin kæreste.

Men alting har sin pris.

Nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne. Det kan føre til endnu en blodig krig. Clarys bedste ven Simon kan ikke hjælpe hende. Hans mor har netop fundet ud af, at han er vampyr, og nu er han hjemløs. Ligegyldig hvor han vender sig hen, er der nogen, der vil have ham over på deres side ? for at få fat i kraften fra den forbandelse, som er ved at ødelægge hans liv. Og de er villige til at gøre hvad som helst for at få det, de vil have. For ikke at tale om at han går ud med to smukke farlige piger, som ikke kender til hinandens eksistens.

Da Jace begynder at trække sig væk fra Clary uden at sige hvorfor, føler hun sig tvunget til at grave sig ind til kernen af det mysterium, hvis opklaring viser sig at rumme hendes værste mareridt: Hun har selv sat en horribel kæde af begivenheder i gang, som kan medføre at hun mister alt, hvad hun elsker. Inklusive Jace.

Kærlighed. Blod. Svigt. Hævn. Der er mere på spil end nogen sinde før i De faldne engles by.

Efter at have læst den tredje bog i Dødens Instrumenter, Englens by, sad jeg egentlig tilbage med en følelse af at have afsluttet serien. Rent faktisk giver den en tilfredsstillende og mættende slutning. Alligevel har forfatteren valgt, at fortsætte serien med yderligere tre bøger (samtidig med en spin-off), så serien i alt består af seks bøger. Det var selvfølgelig til glæde hos de mange, mange fans verden over og jeg må indrømme, at jeg også glædede mig til, at læse mere.

Universet er meget fyldigt og rummer mange muligheder, specielt fordi der findes så mange former for væsner i denne serie. Feer, vampyrer, varulve, hekse og dæmoner er de, der fylder mest. For ikke at forglemme skyggejægerne. Clary skal i De faldne engles by trænes op til at blive en god skyggejæger og Jace hjælper hende. Simon er for nylig blevet forvandlet til vampyr og skal til at vende sig til et barsk liv, hvor blod er nødvendigt for overlevelse.

De faldne engles by virker på en måde som en ny begyndelse på serien. Nu opstår der helt nye konflikter og jeg ser frem til, at læse mere af Cassandra Clare i fremtiden. Bogen er meget fængende og svær at lægge fra sig når man først er gået i gang. Det bliver spændende at se om Clare kan blive ved med at opretholde den positive opmærksomhed denne serie har formået at tiltrække sig.

Dødens Instrumenter #1: City of Bones DK: Dæmonernes by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter
#2: City of Ashes DK: Den Tavse By (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #3: City of Glass DK: Englens by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #4: City of Fallen Angels DK: De faldne engles by
Dødens Instrumenter #5: City of Lost Souls DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Dødens Instrumenter #6: City of Heavenly Fire udkommer September 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Englens by af Cassandra Clare

Titel: Englens by
Originaltitel: City of Glass
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens Intrumenter #3
Udgivelsesdato: 30. Marts 2010
Forlag: Borgen
Sider: 490

Sprog: Dansk

For at redde sin mors liv må Clary snige sig ind i Skyggejægernes by, Alicante, selvom det er forbundet med dødsstraf, hvis man ikke har tilladelse. Men hun er ikke den eneste, der får problemer på halsen; Simon bliver fængslet af Skygge­jægerne, fordi de har mistro til alle vampyrer, og særligt en, som kan tåle sollys.

Valentine forsøger stadig af al magt at tilintetgøre Klanen, og den eneste chance, Skyggejægerne har for at forhindre ham i det, er at kæmpe på samme side som deres fjender, de underjordiske – men er det muligt, når de to grupperinger hader hinanden?

Og samtidig må Clary og Jace kæmpe imod deres stærke følelser, mens fortidens hemmeligheder ruller sig ud i et spind af løgne, fortielser og misforståelser.

Der er lagt op til en forrygende afslutning i dette univers af vampyrer, dæmoner og varulve i New Yorks underverden. Anmeldelserne har været forrygende i USA.

Englens by er tredje bog i den utrolig populære serie Dødens Instrumenter. Og én ting er sikkert – det er med god grund, at bøgerne har opnået sin vilde popularitet.

I denne bog er problemerne langt fra slut. Clary drager af sted til skyggejægernes by Alicante i landet Idris og her skal hun finde noget der kan redde hendes mor. Simon, der nu er vampyr, tager også helt uventet med og han får en del opmærksomhed på grund af, at han mistænkeligt nok kan gå ud i dagslys. Valentine er stadig til besvær og vil gøre det af med skyggejægerne. Jace og Clary’s kærlighed vokser sig større og større selvom den muligvis er strengt forbudt. Man kan nærmest mærke følelserne brænde hen over siderne.

Jeg havde meget svært ved at ligge bogen fra mig. På trods af bogens mange sider, vendte de sig for det meste af sig selv, for spændingen er helt i top. Dæmonernes by var jeg lidt skeptisk overfor, Den tavse by var en del bedre og Englens by er den bedste indtil videre efter min mening. Cassandra Clare skriver bare bedre og bedre, eller også gør kærlighed til hendes bøger blind. Universet er stort og byder på så mange muligheder, at man forundre sig over Clare’s fantasi. Jeg ser i hvert fald meget frem til, at læse flere af hendes bøger, og ikke mindst den længe ventede fortsættelse, De faldne engles by.

Endnu en fantastisk bog af Cassandra Clare der byder på mere forbudt kærlighed, magi og overnaturlige hændelser. Hvis du ikke har læst Dødens Instrumenter endnu … Hvad venter du så på?

Dødens Instrumenter #1: City of Bones DK: Dæmonernes by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter
#2: City of Ashes DK: Den Tavse By (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #3: City of Glass DK: Denne anmeldelse
Dødens Instrumenter #4: City of Fallen Angels DK: De faldne engles by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #5: City of Lost Souls DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Dødens Instrumenter #6: City of Heavenly Fire udkommer September 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Forever af Maggie Stiefvater

Titel: Forever
Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: The Wolves of Mercy Falls #3
Udgivelsesdato: 12. Juli 2011
Forlag: Scholastic Press
Sider: 386
Sprog: Engelsk

Den spændende afslutning på #1 bestseller Shiver trilogi fra Maggie Stievater.

I ‘Shiver’ fandt Grace og Sam hinanden.

I ‘Linger’, kæmpede de for at være sammen.

Nu, i ‘Forever’, er indsatserne endnu højere end før. Ulvene er ved at blive jaget. Liv er truet. Og kærligheden er sværere og sværere at holde på, når døden kommer lidt for tæt på.

Shiver blæste mig fuldstændigt omkuld med sin forbudte, stærke og troværdige kærlighed blandet med en god omgang overnaturlige væsener i form af varulve. Linger bød på noget helt nyt – nye hovedpersoner og nervepirrende beslutninger mellem liv og død. Så på grund af nogle kæmpe forventninger efter disse to fantastiske forgængere, blev jeg desværre en lille smule skuffet over Forever.

Maggie Stiefvater er uden tvivl en super god forfatter. Hun skriver meget smukt og unikt. Hendes skrivemåde byder blandt andet på små digte eller sangtekster. I Forever følger vi igen de velkendte personligheder Grace, Sam, Cole og Isabel. Grace er fanget i sin ulveform, men skifter i tide og utide til menneske i uvished om, hvor længe det varer, før hun skifter tilbage igen – præcis som Sam i Shiver. Nu er rollerne byttet om. Sam bliver beskyldt for, at være medskyldig i Grace’s forsvinden, og han får derfor et ret skidt omdømme i den lille by. Cole og Isabel prøver på at redde bare lidt af deres nærmest ikke-eksisterende forhold. Derudover er ulvene i Mercy Falls i den grad truet…

På trods af, at jeg havde glædet mig enormt til Forever, må jeg desværre indrømme at jeg kedede mig lidt ind imellem. Der skete meget, meget lidt igennem bogen. Jeg følte mig ikke tryllebundet, som jeg gjorde med Shiver – min absolutte yndlingsbog. Sam og Grace’s umulige kærlighed var hjerteskærende at følge. Igen, desværre, så fik jeg den ikke at føle nær så meget i denne bog. Cole og Isabel er de to jeg nød mest at følge. De har udviklet sig rigtig godt til det bedre og det var en fornøjelse og følge deres forhold blomstre.

Dermed ikke sagt, at Forever er en dårlig bog, tvært imod! Den er et must-read hvis man vil have afsluttet denne serie. Slutningen er meget åben og måske også grunden til at jeg blev lidt skuffet. Jeg savner en ordentlig afslutning på det hele. Men igen – dette er stadig en fantastisk serie, som jeg vil kunne læse igen og igen …

The Wolves of Mercy Falls #1: Shiver / Vildskab er udkommet (Anmeldelse kommer snart)
The Wolves of Mercy Falls #2: Linger / Lidenskab er udkommet (Anmeldelse kommer snart)
The Wolves of Mercy Falls #3: DK: Shiver 3; Troskab foreløbig udgivelsesdato er den 2. December 2011

Født ved midnat af C. C. Hunter

Titel: Født ved midnat
Originaltitel: Born at Midnight
Forfatter: C. C. Hunter
Serie: Shadow Falls #1
Udgivelsesdato: 9. Juni 2011
Forlag: Tellerup
Sider: 413
Sprog: Dansk

Kylies verden er ved at falde fra hinanden:
Hendes forældre skal skilles.
Hendes kæreste har slået op.
Og det er ikke det hele:
Hun vågner skrigende op fra mareridt hun ikke kan huske,
og hun plages af en forfølger som ingen andre kan se …
Hun bliver sendt til Shadow Falls
– en sommerlejr for unge med adfærdsvanskeligheder.
Dybt uretfærdigt, når det nu er hendes forældre den er helt galt med.

Shadow Falls er dog ingen almindelige sommerlejr …

Turned at Dark er en kort novelle der hører til denne serie. Den handler om Kylie’s veninde, og ikke hende selv, som man fristes til at tro. Jeg læste novellen, blev skuffet og regnede ikke med at skulle læse serien. Men da Born at Midnight udkom på dansk, blev jeg nødt til at læse den. Jeg fandt ud af at det var en rigtig god idé, for Født ved midnat er en rigtig god bog. Den er utrolig velskrevet og har et spændende plot.

Selve plottet er genialt. Den paranormale handling bogen har, er virkelig spændende og unik. Skolen Shadow Falls er en lejrskole for adfærdsvanskelige teenagere. Det var i hvert fald det Kylie troede. Det viser sig, at skolen er en slags træningslejr for overnaturlige væsener, der skal finde ud af hvad de er og derefter lære deres evner at kende. Kylie bliver bildt ind, at hun også er en af dem og oveni købet skulle have specielle evner. Spændingen bliver trukket meget ud, måske for meget, for man får ikke at vide hvad Kylie er. Til gengæld får man hele tiden små tegn og man kan som læser gætte med, hvad det er for overnaturlige evner Kylie har og hvilket væsen. Der findes stort set alle slags; Varulve, vampyrer, feer, hekse og mange flere.

Selve persongalleriet er meget bredt og der mangler i den grad beskrivelser af hver isærs udseende og personlighed. Især hovedpersonens bejlere var det svært skelne imellem. Hovedpersonen får vi slet ikke beskrivelse af, men hendes personlighed får vi dog hurtigt at mærke. Bogen er skrevet i tredje person, men det ligger man næsten ikke mærke til og det er jo en rigtig positiv ting.

Det er den bedst oversatte bog jeg har læst længe. Tit kan man tydeligt se og mærke, at en bog er blevet oversat og dansk ikke er originalsproget, men i denne er det virkelig lækkert, at den er så godt oversat. Sproget flyder bare og det er rart at læse bogen.

Bogen er også utrolig morsom og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. F.eks. synes Kylie i starten, det er dybt underligt, at alle de andre unge vipper med øjenbrynene til hinanden, som et slags hemmeligt tegn. Der er en god grund til de gør det, men man kan lige forestille sig det.

Alt i alt, er Født ved midnat en fantastisk debut roman af forfatteren C. C. Hunter. Det var en fornøjelse at læse bogen. Den er fyldt med mystik og handling. Jeg vil anbefale bogen til YA/Paranormal Romance fans. Bogen kan beskrives med to ord: Mørk og romantisk. Jeg ser meget frem til at læse den næste bog i serien.

Shadow Falls #0.5: Turned at Dark kan læses gratis (Klik her)
Shadow Falls #1: Born at Midnight er udkommet DK: Født ved midnat er udkommet (Denne anmeldelse)
Shadow Falls
#2: Awake at Dawn er udkommet DK: Vågen ved daggry udkommer den 15. Marts 2012
Shadow Falls #3: Taken at Dusk udkommer 10. April 2012 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Ulveskæbner af Andrea Cremer

Titel: Ulveskæbner
Originaltitel: Wolfsbane
Forfatter: Andrea Cremer
Serie: Nightshade #2
Udgivelsesdato: 10. Juni 2011
Forlag: Tellerup
Sider: 364
Sprog: Dansk

Calla flygter fra sin hjemby og familie.
Hun gør det for at redde Shays liv, men dermed svigter hun også sine kobbelmedlemmer – og sin forlovede, Ren.
Hun befinder sig nu hos Søgerne.
De vil hjælpe hende med at redde hendes kobbelmedlemmer fra de brutale Vogtere.
Men Søgerne har været deres fjender så længe hun kan huske.
Tør hun stole på dem …

OBS: Hvis man ikke har læst Natskygger (bog 1) indeholder anmeldelsen spoilere for bogen.

Natskygger er en virkelig god og fængende bog, som efterlader de fleste med en lyst til mere af samme skuffe. Derfor glæder man sig naturligvis til, at få fingrene i fortsættelsen Ulveskæbner. Desværre skuffer den på mange områder.

Calla er stukket af med Shay lige før hendes bryllup med Ren, hvor de skulle slå hendes flirt Shay ihjel. Nu befinder Calla og Shay sig hos Søgerne – de væsener de altid har lært at hade. Men de er uhyggeligt søde og rare ved dem nu og vil mere end gerne hjælpe Calla med, at finde hendes ulveflok. Der går ikke længe før der igen er fyldt med action og hemmeligheder der skal afsløres.

Ulveskæbner levede ikke op til Natskygger. Det der skuffer i bogen er, at Calla lige pludselig er meget usikker på sig selv. I forrige bog kunne hun ikke vente med, at komme væk fra Ren, men nu savner hun ham pludselig og tvivler næsten på Shay og hendes kærlighed. Det er mærkeligt, at hun pludselig har skiftet mening, og det virker som om, at forfatteren har lavet dette trekantsdrama, bare fordi det er en kliché, at kærlighed skal fylde så meget i ungdomsbøger.

En anden mindre god ting er, at sproget virkede utrolig barnligt. Måske har jeg personligt ikke lagt mærke til det, men i Natskygger synes jeg ikke, at det var så slemt, som det er i denne. Jeg sad næsten og krummede tæer og talte desværre siderne hele tiden i håb om, at jeg snart ville være ved bogens ende.

Hvis man nu skal se på det gode i bogen, så er det, at der sker noget hele tiden. Vi er på et helt nyt sted det meste af bogen, nemlig hos Søgerne. Derudover dukkede der en masse hemmeligheder op til overfladen, både omkring Shay – grunden til at han er blevet det han er – men også omkring de andre personer tæt på Calla. Det er super spændende at hører om den mystiske fortid. Bogen har i øvrigt en smuk, smuk forside som man kan være stolt af, at have stående på sin bogreol.

Nightshade #0.5: Shadow Days: A Nightshade Novella er udkommet. (Kan læses her) DK: Ikke oversat
Nightshade #1: Nightshade er udkommet. DK: Natskygger er udkommet. (Anmeldelse)
Nightshade #2: Wolfsbane er udkommet DK: Ulveskæbner (Denne anmeldelse)
Nightshade #2.5: Treachery: A Nightshade Novella er udkommet (Kan købes her) DK: Ikke oversat
Nightshade #3: Bloodrose udkommer den 21. Februar 2012 DK: Blodrose udkommer den 15. Marts 2012

Nightshade Prequel #1: Rift udkommer den 7. August 2012 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Nightshade Prequel #2: Rise udkommer 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Natskygger af Andrea Cremer

Titel: Nightshade – Natskygger
Originaltitel: Nightshade
Forfatter: Andrea Cremer
Serie: Nightshade #1
Udgivet: Januar 2011
Forlag: Tellerup
Sider: 412
Sprog: Dansk

Calla Tor har altid kendt sin skæbne. Efter afgangseksamen fra The Mountain School, skal hun være alphahannen Ren Laroche’s partner og kæmpe side om side med ham, mens de styrer deres forenede klaner og vogter de hellige steder for Vogterne – byens egentlige herskere. Mødet med Shay, som hun, i skikkelse af en varulv, redder fra en bjørn, får hende til at stille spørgsmålstegn ved sin skæbne og til den verden, hun hidtil har været en del af.

Det varer længe før man får et ordenligt indtryk af hvad bogens egentlige plot er. Der er ikke specielt mange forklaringer om hvad de forskellige væsener egentlig er, og hvad visse begivenheder går ud, i starten. Det gav mig bare mod på, at læse videre i bogen for derfor, at få svar på de mange spørgsmål der dukkede op undervejs. Personerne kan til tider virke temmelig flade og ikke videre originale, men man lærer dem hurtigt, at kende og heldigvis er det ikke en vigtig del i bogen. Natskygger er dog en meget original bog. Selve universet er et, som man ikke har oplevet før i andre bøger. Varulvene er selvfølgelig begyndt at blive populære i ungdomsbøger, men i denne bog kaldes de Krigere og lever i klaner med alfa-hanner og alfa-hunner. Af samme grund bliver Calla og Ren tvunget til, at være et par som alfaer. Der findes også andre væsener i Calla’s verden som blandt andet Succubus, Søgere, Vogtere osv. De er alle rigtig spændende, at stifte bekendtskab med og jeg er sikker på, at vi slet ikke er færdige med, at hører om dem. Der er, som sagt, virkelig skabt et helt nyt univers, som er meget dybt og fanger utrolig godt. Slutningen var noget af en cliffhanger, og jeg er super ærgelig over, at jeg ikke straks kan gå i gang med næste bog. Samtidig har jeg en klar fornemmelse af, at dette er begyndelsen på Calla, Shay og Ren’s eventyr, og Natskygger kun er introduktionen til hele univervet og selve serien. Nu begynder det først, at blive rigtig spændende i Wolfsbane.

Nightshade #0.5: Shadow Days: A Nightshade Novella er udkommet. (Kan læses her) DK: Ikke oversat
Nightshade #1: Nightshade er udkommet. DK: Natskygger er udkommet. (Denne anmeldelse)
Nightshade
#2: Wolfsbane er udkommet DK: Ulveskæbner er udkommet. (Anmeldelse)
Nightshade #2.5: Treachery: A Nightshade Novella er udkommet (Kan købes her) DK: Ikke oversat
Nightshade #3: Bloodrose udkommer den 21. Februar 2012 DK: Blodroseudkommer den 15. Marts 2012

Nightshade Prequel #1: Rift udkommer den 7. August 2012 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Nightshade Prequel #2: Rise udkommer 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Moon Called af Patricia Briggs

Titel: Moon Called
Forfatter: Patricia Briggs
Serie: Mercedes Thompson #1
Udgivet: Januar 2006
Forlag: Penguin
Sider: 288
Sprog: Engelsk

“Varulve kan være farlige, hvis man kommer i vejen for dem, men de vil behandle dig pænt, hvis du er forsigtig. De er meget gode til, at skjule deres natur fra befolkningen, men jeg er ikke menneskelig. Jeg ved hvad de er, når jeg møder dem, og de ved hvad jeg er, også”

Mercy Thompson’s sexede nabo er en varulv.

Hun er repererer en VW bus i hendes mekaniker butik der tilhøre en vampyr.

Men altså, Mercy Thompson er ikke ligefrem normal selv … og hendes forbindelse til en verden af farlige ting, er ved at få hende ind i en hel masse problemer.

Jeg vil ikke kalde denne bog fantastisk. Men den var okay. Vores hovedperson Mercy er en stærk person. En pige der ikke er bange for, at dræbe varulve og bruge store pistoler. Alligevel blev det til lidt for meget hvor man bare hørte om hende, første halvdel af bogen var rent ud sagt møg kedelig. Der skete ikke ikke noget spændende, og der dukkede flere og flere mystiske ting op, som Mercy og varulvene ikke kunne opklare. Det var indimellem meget forvirrende og svært at følge med.

Hvis man er til kærlighed i bøger, så skal man ikke gå efter denne serie. Den handler udelukkende om varulve grupperne, deres historie og måde at leve på. Der var rigtig mange personer, at forholde sig til. På trods af, at der var mange personligheder, havde ingen af dem kemi og det var meget overfladisk hvis jeg skal sige det.

Jeg er normalt vild med varulve bøger, men denne fangede mig bare slet ikke, selvom jeg godt kunne lide idéen med universet, der også indeholdt vampyrer, feer og hekse. Måske faldt den til bunds i mit tilfælde, fordi jeg havde for store forventinger til den eller havde håbet, at den var lidt som Sookie Stackhouse serien, men nok mest af alt fordi, at den har fået mange super gode anmeldelser.

Død for verden af Charlaine Harris

Titel: Død for verden
Originaltitel: Dead to the World
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #4
Udgivet: Maj 2010
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 319
Sprog: Dansk

 
Nytårsnat kører Sookie hjem fra arbejde og ser en nøgen mand løbe langs vejen i mørket og kulden. Det viser sig, at den stakkels mand ikke har det fjerneste begreb om, hvem han er. Men det har Sookie til gengæld. Den nøgne mand er vampyren Eric Northman. Og han er langt fra sig gamle jeg. Eric er venlig, blid – og meget bange; dem, som fjernede hans hukommelse, er nu ude efter hans liv.

Død for verden er den fjerde roman i serien om Sookie Stackhouse.

I sidste bog reddede Sookie sin vampyr eks-kæreste Bill. Nu er det blevet nytårsaften, Sookie er på vej hjem fra arbejde sent om natten og finder Eric, som hun skal tage sig af, indtil de finder ud af hvordan man bryder forbandelsen, der har givet ham hukommelsestab. Der går ikke længe før der igen sker mystiske ting og Sookie’s bror Jason forsvinder sporløst. Endnu engang må hun sætte livet på spil og hjælpe vampyrerne og ikke mindst sin elskede bror.

Når jeg går igang med en Sookie Stackhouse bog, er det for at slappe af og fordybe mig i et velkendt univers som jeg kan lide at være i. Den krimi-agtige handling er spændende og selvom det hele er overdrevet og dybt tragisk indimellem, bliver det aldrig for meget og der er også en god portion humor med, til at lette det hele. I denne bog møder vi tilmed endnu flere overnaturlige væsner. Dér i blandt varpantere, hekse og sågar en fe. Det hele er meget underholdende og det er derfor aldrig kedeligt, at følge telepatiske Sookie på livsfarlige udflugter.

Wicked Woods af Kailin Gow

Titel: Wicked Woods
Forfatter: Kailin Gow
Serie: Wicked Woods #1
Udgivet: November 2010
Forlag: The Edge
Sider: 234
Sprog: Engelsk

 

Briony måtte flytte til Wicked Woods, Massachusetts for at bo hos hendes grandtante Sophie, efter hendes familie sporløst forsvandt på en ferie. Skoven i kanten af Tante Sophie’s kro er fyldt med hemmeligheder og indbyggere – både forførende og dødbringende. Blandt dem er en smuk dreng ved navn Fallon, der redder hendes liv en nat i skoven. Som Briony kommer tættere på Fallon, finder hun ud af, at han har en hemmelighed, som de fleste af beboerne i Wicked Wood har.

Jeg vil prøve, at gøre denne anemeldelse kort, for der er egentlig ikke så meget at sige om den. Jeg fandt denne bog på Goodreads.com, hvor den havde fået fantastiske anmeldelser og ros, og så lyder den også rigtig spændende. Så jeg købte bogen med store forventninger. Desværre skuffede den gevaldigt.

Hovedpersonen Briony lærte man ikke rigtig at kende. På trods af, at hun får nyligt har mistet hele sin familie, virker ikke hun ikke specielt ked af det. Derimod, når hendes nye kæreste, som hun stort set lige har mødt, slår op med hende, er hun helt sønderknust. Det hænger ikke rigtig sammen for mig. Bipersonerne får heller ikke rigtig deres egen personlighed, lige pånær Briony’s ærkefjende i skolen, Pepper, der mobber hende og er jaloux af en eller anden grund. Men Pepper er ikke engang en vigtig del af historien. Plottet er meget uoriginalt og fladt og det samme er skrivestilen. Det mest spændende ved bogen er slutningen, den slutter brat, og langt fra lykkeligt, så det vil måske få nogle til at ville læse næste bog hurtigst muligt.

Når alt dette er sagt, så er det en okay bog, og jeg er da også sikker på, at der er nogen der vil finde den god.

Fortsættelsen til denne bog er udkommet og har titlen ‘Shimmer’ – tredje bog har titlen ‘Silver’.