Nyt på hylden #48

Jeg er, ligesom med anmeldelserne, utrolig bagud med at vise de nye bøger jeg har fået på hylderne. Hermed det første af to indlæg der kommer i løbet af ugen.

Sandhed eller konsekvens af Sara Shepard

Dødens ventesal af Silja Bødker

Vraggods af Sven Damgaard Ørnstrup

Naked in Death af J. D. Robb

The Fault in Our Stars af John Green

Ruling Passion af Alyxandra Harvey

Switched af Amanda Hocking

The Alchemy of Forever af Avery Williams

Dæmonglas af Rachel Hawkins

Between Shades of Gray af Ruta Sepetys

Night School af C. J. Daugherty

(Klik for at købe/læse mere om bogen på Saxo.com)

Dæmonens hævn af Rachel Hawkins

Titel: Dæmonens hævn
Originaltitel: Hex Hall
Forfatter: Rachel Hawkins
Serie: Hex Hall #1
Udgivelsesdato: 1. Juni 2011

Forlag: Tellerup
Sider: 282
Sprog: Dansk

Sophie Mercer er 16 år gammel og heks, men da en af hendes trylleformularer slår fejl, bliver hun sendt på prodigium-kostskole for hekse, alfer og shapeshifters.

Alt er imidlertid ikke som det ser ud til på kostskolen: Pludselig dør den ene heks efter den anden på mystisk vis, og alles mistanke retter sig mod Sophies værelseskammerat og nye bedsteveninde, Jenna, skolens eneste vampyrelev …

Når man læser referatet på bagsiden af bogen, minder den mistænkeligt meget om Født ved midnat. Når man så begynder at læse, så kan man sagtens mærke forskel. Hvor Shadow Falls er mørk og mystisk, er Hex Hall sjov og magisk.

Sophie er en sjov og naiv pige, der hurtigt viser sin finurlige personlighed. Dog bliver hendes karakter ind i mellem lidt for uoriginal. Den skiller sig ikke så meget ud fra så mange andre unge damer i YA bøgerne. Det er heller ikke fordi, at forfatteren har brugt mest tid på at beskrive persongalleriet på de kun 282 sider.

“Jeg synes blod er vildt klamt. Bare jeg får en lille rift er jeg ved at besvime. Jeg var virkelig glad for at høre at Jenna ikke ville sidde og hyggespise blod på vores værelse. Jeg kunne aldrig date en vampyr. Alene tanken om blodånde … adr.”
Dæmonens hævn side 38

Netop på grund af bogens meget få sider, kommer der automatisk til at mangle handling. Jeg savnede flere beskrivelser af skolen, omgivelserne og som sagt personerne. Der er mange små magiske overraskelser i bogen, blandt andet flyver Sophie på et tidspunkt på et kosteskaft, det har jeg ikke personligt set i en bog siden Harry Potter. (Har ikke læst bøgerne, men set filmen). Alle de små besværgelser/forbandelser er nogle hyggelige detaljer og sætter mere gang i handlingen. Dæmonens hævn er som sagt en sjov bog, men samtidig er der også små mystiske og overraskende hændelser, der gør det spændende at læse videre.

På grund af alle mine ubesvarede spørgsmål, har jeg besluttet at læse bind 2.

Hex Hall #2: Demonglass/Dæmonglas er udgivet
Hex Hall #3: Spell Bound bliver udgivet den 13. Marts 2012 (Engelsk)