Cover-release: The Raven Boys af Maggie Stiefvater

Den dygtige forfatterinde Maggie Stiefvater har gang i endnu et projekt – The Raven Boys – første bog i en serie der kaldes Raven Cycle. Jeg havde faktisk ingen idé om, at den ville udkomme før jeg tilfældigvis faldt over den på Goodreads. Men en glædelig overraskelse er det da. Coveret er frigivet og om det er pænt … Må I selv bedømme:

Læs mere: Maggie Stiefvater | Goodreads | Forudbestil

Filled with mystery, romance, and the supernatural, The Raven Boys introduces readers to Richard “Dick” Campbell Gansey, III and Blue Sargent. Gansey has it all—family money, good looks, devoted friends—but he’s looking for much more than that. He is on the hunt to find Glendower, a vanished Welsh king. Legend has it that the first person to find him will be granted a wish—either by seeing him open his eyes, or by cutting out his heart.

Blue Sargent, the daughter of the town psychic in Henrietta, Virginia, has been told for as long as she can remember that if she ever kisses her true love, he will die. But she is too practical to believe in things like true love. Her policy is to stay away from the rich boys at the prestigious Aglionby Academy. The boys there—known as Raven Boys—can only mean trouble. When Gansey and his Raven Boy friends come into her life, Blue realizes how true this is. She never thought her fortune would be a problem. But she was wrong.

Udgivelsesdato: 18. September 2012

Forever af Maggie Stiefvater

Titel: Forever
Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: The Wolves of Mercy Falls #3
Udgivelsesdato: 12. Juli 2011
Forlag: Scholastic Press
Sider: 386
Sprog: Engelsk

Den spændende afslutning på #1 bestseller Shiver trilogi fra Maggie Stievater.

I ‘Shiver’ fandt Grace og Sam hinanden.

I ‘Linger’, kæmpede de for at være sammen.

Nu, i ‘Forever’, er indsatserne endnu højere end før. Ulvene er ved at blive jaget. Liv er truet. Og kærligheden er sværere og sværere at holde på, når døden kommer lidt for tæt på.

Shiver blæste mig fuldstændigt omkuld med sin forbudte, stærke og troværdige kærlighed blandet med en god omgang overnaturlige væsener i form af varulve. Linger bød på noget helt nyt – nye hovedpersoner og nervepirrende beslutninger mellem liv og død. Så på grund af nogle kæmpe forventninger efter disse to fantastiske forgængere, blev jeg desværre en lille smule skuffet over Forever.

Maggie Stiefvater er uden tvivl en super god forfatter. Hun skriver meget smukt og unikt. Hendes skrivemåde byder blandt andet på små digte eller sangtekster. I Forever følger vi igen de velkendte personligheder Grace, Sam, Cole og Isabel. Grace er fanget i sin ulveform, men skifter i tide og utide til menneske i uvished om, hvor længe det varer, før hun skifter tilbage igen – præcis som Sam i Shiver. Nu er rollerne byttet om. Sam bliver beskyldt for, at være medskyldig i Grace’s forsvinden, og han får derfor et ret skidt omdømme i den lille by. Cole og Isabel prøver på at redde bare lidt af deres nærmest ikke-eksisterende forhold. Derudover er ulvene i Mercy Falls i den grad truet…

På trods af, at jeg havde glædet mig enormt til Forever, må jeg desværre indrømme at jeg kedede mig lidt ind imellem. Der skete meget, meget lidt igennem bogen. Jeg følte mig ikke tryllebundet, som jeg gjorde med Shiver – min absolutte yndlingsbog. Sam og Grace’s umulige kærlighed var hjerteskærende at følge. Igen, desværre, så fik jeg den ikke at føle nær så meget i denne bog. Cole og Isabel er de to jeg nød mest at følge. De har udviklet sig rigtig godt til det bedre og det var en fornøjelse og følge deres forhold blomstre.

Dermed ikke sagt, at Forever er en dårlig bog, tvært imod! Den er et must-read hvis man vil have afsluttet denne serie. Slutningen er meget åben og måske også grunden til at jeg blev lidt skuffet. Jeg savner en ordentlig afslutning på det hele. Men igen – dette er stadig en fantastisk serie, som jeg vil kunne læse igen og igen …

The Wolves of Mercy Falls #1: Shiver / Vildskab er udkommet (Anmeldelse kommer snart)
The Wolves of Mercy Falls #2: Linger / Lidenskab er udkommet (Anmeldelse kommer snart)
The Wolves of Mercy Falls #3: DK: Shiver 3; Troskab foreløbig udgivelsesdato er den 2. December 2011