The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky

Titel: The Perks of Being a Wallflower
Forfatter: Stephen Chbosky
Serie: –
Udgivelsesdato: 2009 (opr. 1999)
Forlag: Pocket Books
Sider: 232
Sprog: Engelsk

“I walk around the school hallways and look at the people. I look at the teachers and wonder why they’re here. Not in a mean way. In a curious way. It’s like looking at all the students and wondering who’s had their heart broken that day… or wondering who did the heart breaking and why.”

Charlie er en freshman. Og selvom han ikke er skolens største nørd, er han overhovedet ikke i nærheden af populær. Genert, indadvendt, intelligent af sin alder, socialt akavet – han er en ‘Wallflower’, sidder fast mellem at forsøge at leve sit liv og forsøge at løbe fra det. Charlie forsøger at navigere sig vej gennem uudforsket område: en verden af første dates, blandede bånd, familie dramaer og nye venner, en verden af ​​sex, stoffer, og The Rocky Horror Picture Show, når alt, hvad man kræver, er den perfekte sang på den perfekte køretur til, for at føle sig uendelig. Men Charlie kan ikke opholde sig på sidelinjen for evigt. Stående på kanten af livet byder på et unikt perspektiv. Men tiden kommer til at se hvordan livet det ser ud fra dansegulvet.

Det her er en af den slags der er enormt svær at anmelde. Det er sådan en bog der får dig til at tænke over livet, mennesker og meget, meget mere. Det er sådan en bog du enten kan reletere til på det sted i livet du står lige nu eller også kan du ikke. For mig, var det en meget personlig oplevelse at læse bogen og det er dét der gør det så pokkers svært at give en ordentlig anmeldelse af den.

Charlie er 16 år gammel, genert og nørdet, men utrolig intelligent både socialt og fagligt. Han er en følsom fyr, der fundere meget over hvorfor mennesker handler som de gør. Til at starte med, havde jeg svært ved at finde ud af hvilken type han var, for da det er Charlie der skriver brevene til en ukendt person, er der ikke meget der indikere hans personlighed – også fordi han for det meste kun fortæller historier fra hans barndom og om hans familie. Jeg fik dog et bedre billede af ham jo længere i bogen jeg kom – og nu da sidste side er vendt, føler jeg at jeg kender ham – næsten – ud og ind. Charlie er let at holde af, han er uselvisk og vil kun det bedste for andre mennesker – faktisk i den grad at han tilsidesætter sine egne behov.

Alle burde læse denne bog, virkelig tænke over den. For den indeholder så mange vigtige budskaber. Lige da jeg havde afsluttet bogen, havde jeg med det samme lyst til at læse den igen. Den er så dyb og indeholder så meget, at man umuligt kun kan læse den én enkelt gang og få det hele ud af den. Den SKAL genlæses.

The Perks of Being a Wallflower er desuden blevet filmatiseret med Emma Watson og Logan Lerman i hovedrollerne, men vil efter sigende desværre ikke blive vist i de danske biografer.

Existence af Abbi Glines

Dette er en e-bog som kan købes som Kindle Edition på Amazon ved at Klikke her

Titel: Existence
Forfatter: Abbi Glines
Serie: Existence Trilogi #1
Udgivelsesdato: 12. December 2011
Forlag: Wild Child Publishing

Sider: Kindle e-bog
Sprog: Engelsk

Hvad sker der, når du bliver forfulgt af Døden? Du bliver forelsket i ham, selvfølgelig.

Pagan Moore snyder ikke døden, men i stedet forelsker hun sig i ham.

Sytten år gammel har Pagan Moore set sjæle hele hendes liv. Da hun indså at de fremmede som hun ofte så gå gennem vægge, ikke var synlige for andre, begyndte hun at ignorere dem. Hvis hun ikke lod dem vide, at hun kunne se dem, så efterlod de hende alene. Indtil hun trådte ud af sin bil den første dag i skolen og så en utrolig sexet fyr hænge ud ved et picnic bord og så på hende med et smørret grin på hans ansigt. Problemet er, at hun ved, han er død.

Ikke nok med at han ikke går væk, da hun ignorerer han, gør han noget ingen af de andre sjæle nogensinde har gjort. Han taler. Pagan er fascineret af sjælen. Hvad hun ikke ved er, at hendes udnævnte tid til at dø nærmer sig, og den helt vanvittigt smukke sjæl hun er forelsket i, ikke helt er en sjæl alligevel.

Han er død og han er ved at bryde alle regler.

Okay, jeg indrømmer gerne at coveret fik mig til at købe den smådyre e-bog på Amazon. Danks isblå øjne dragede med mig det samme og bagsideteksten ligeså. Men ikke nok med det flotte og interessante cover, er bogen også helt igennem fantastisk.

Pagan er en ung pige der går i high school og møder en flot fyr med overnaturlige evner. Ikke videre noget man ikke har hørt tusind gange før, men noget ved Pagans historie fanger fra første side. Den er ikke som alle de andre. Romantikken og Pagan virker på en eller anden måde mere troværdig.

Hele Pagans liv har hun set sjæle, men de har aldrig kunne tale til hende. Da hun så møder Dank, der faktisk KAN tale til hende bliver hun nysgerrig og føler sig mere og mere draget mod ham. At han er der for, at tage hendes liv, ved hun naturligvis ikke. Men noget går galt og Pagan længtes mere og mere efter svar på sine mange spørgsmål. Men pludselig er den mystiske Dank ikke så let at få fat i længere…

Dank er en rigtig badass. Hvis du er en af dem der får bløde knæ af at tænke på Patch fra Hush, Hush, så har de to mange ligheder. Derudover spiller han guitar – og det sætter jo ikke ligefrem tingene i et dårligere lys, vel?

Jeg har i det hele taget svært ved, at finde de helt rigtige ord for denne bog. Jeg nød bare virkelig meget at læse mig igennem den og følge Pagan. Interessant, fængende og mystisk bog, som du bare vil have mere af med det samme.

Den sidste sætning gav mig gåsehud og lover samtidig en fortsættelse. Jeg kan ikke vente!

Og, nå ja – så har Existence trilogien fået sig en Facebook side og du kan tilmed læse lidt af Existence skrevet fra Danks synspunkt her.

Existence #2: Predestined
Existence #2,5: Leif
Existence #3: Ceaseless udkommer 18. September 2012

Crank af Ellen Hopkins

Titel: Crank
Forfatter: Ellen Hopkins
Serie: Crank #1
Udgivelsesdato: 5. Oktober 2004
Forlag: Simon Pulse
Sider: 537
Sprog: Engelsk

Kristina Georgia Snow er den perfekte datter: begavet high school junior, rolig, aldrig til nogen problemer. Men på et besøg hos sin meget fraværende far, forsvinder Kristina og Bree tager hendes plads. Bree er det stik modsatte af Kristina – hun er frygtløs.

Gennem en fyr, møder Bree uhyret: stoffer. Og hvad der begynder som en vild, ekstatisk tur bliver til en kamp gennem helvede for hendes sind, hendes sjæl – hendes liv.

Crank er en meget speciel bog, men på en meget positiv måde. Skrivestilen er sjælden og lidt svær at forholde sig til i starten, da alt er skrevet som små digte. Man vender sig dog hurtigt til det, og begynder at forstå meningerne med det. Til sidst kan man ikke forestille sig bogen skulle være skrevet anderledes.

I Crank får msn et stærkt indblik i, hvordan stoffer kan ændre en person fuldstændig. Kristinna går fra at være en sød og genert pige til at blive udadvendt og vild. Hun “ændre” sit navn til Bree – den nye og fuldstændig modstridende side af sig selv. Kristina delen, den fornuftige, lurer hele i baghovedet, men lidt efter lidt, tager Bree fuldstændig over og vil bare have mere og mere. Kristina/Bree kalder selv hendes afhængighed for ‘monsteret’ og det beskriver egentlig meget godt et misbrug. Hun synes at komme meget lettere til tingene, end hvad realistisk er. F.eks. opdager hendes mor og stedfar dårligt nok, at hun tager stoffer hver dag. Sådan er der flere episoder, men intet ødelæggende for helhedsindtrykket af bogen.

Crank er er en barsk bog, der psykisk river og flår i dig og endda vil man højst sandsynligt kunne se sig selv i dele af Kristinas liv, om det gælder hendes forhold til moren eller fyrene. En stærk, troværdig og meget medrivende historie!

Crank #2: Glass er udkommet
Crank #3: Fallout er udkommet

DK: Ingen af bøgerne er endnu udgivet på dansk.

Cover-release: Struck af Jennifer Bosworth

Okay, denne bog er ikke særlig populær (endnu). men det skal dog ikke afholde mig fra at vise dette skønne cover. Bogens genre er dystopisk (yes!) og den lyder god. Læs selv handlingen under coveret. Jeg har ikke oversat teksten pga. tidsmangel, men håber det går alligevel. Bogen er trods alt engelsk. 😉 Jeg glæder mig til udgivelsen af Struck, selvom der desværre er meget længe til endnu.

Læs mere: Goodreads | Jennifer Bosworth hjemmeside

When Los Angeles is devastated by a catastrophic earthquake, seventeen-year-old human lightning rod, Mia Price, finds herself at the center of a power struggle between two fanatical doomsday cults, one that wants to save the world, and one that wants to destroy it… and she will be the deciding factor in which cult succeeds at their aim.

Struck af Jennifer Bosworth udkommer den 8. Maj 2011

Lånte bøger #9

Jeg har desværre en meget dårlig vane med, ikke at få læst de biblioteksbøger jeg låner. Jeg er rigtig god til at være ivrig og spændt efter at læse dem, men når de så kommer med hjem, falder spændingen lidt til jorden. Hvorfor – det ved jeg ikke. Men denne gang må jeg tage mig sammen. Fire spændende bøger er lånt og jeg er startet på Tigers Curse, hvor prologen er læst. God start. Forsiden på bogen er ikke mindre end smuk og sætter min læselyst en del op! Den sorte bog på billedet er desuden Wake af Lisa McMann, en bog der bliver filmatiseret. Darke Akademiet har jeg ikke de store forventninger til og Crank har jeg overvejet i laaang tid. Nu skal den altså læses. 🙂

Tigers Curse af Colleen Houck

Wake af Lise McMann

Hemmelige liv af Gabriella Poole

Crank af Ellen Hopkins

(Klik på titlen for at læse mere om bogen på Goodreads.com)

Forever af Maggie Stiefvater

Titel: Forever
Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: The Wolves of Mercy Falls #3
Udgivelsesdato: 12. Juli 2011
Forlag: Scholastic Press
Sider: 386
Sprog: Engelsk

Den spændende afslutning på #1 bestseller Shiver trilogi fra Maggie Stievater.

I ‘Shiver’ fandt Grace og Sam hinanden.

I ‘Linger’, kæmpede de for at være sammen.

Nu, i ‘Forever’, er indsatserne endnu højere end før. Ulvene er ved at blive jaget. Liv er truet. Og kærligheden er sværere og sværere at holde på, når døden kommer lidt for tæt på.

Shiver blæste mig fuldstændigt omkuld med sin forbudte, stærke og troværdige kærlighed blandet med en god omgang overnaturlige væsener i form af varulve. Linger bød på noget helt nyt – nye hovedpersoner og nervepirrende beslutninger mellem liv og død. Så på grund af nogle kæmpe forventninger efter disse to fantastiske forgængere, blev jeg desværre en lille smule skuffet over Forever.

Maggie Stiefvater er uden tvivl en super god forfatter. Hun skriver meget smukt og unikt. Hendes skrivemåde byder blandt andet på små digte eller sangtekster. I Forever følger vi igen de velkendte personligheder Grace, Sam, Cole og Isabel. Grace er fanget i sin ulveform, men skifter i tide og utide til menneske i uvished om, hvor længe det varer, før hun skifter tilbage igen – præcis som Sam i Shiver. Nu er rollerne byttet om. Sam bliver beskyldt for, at være medskyldig i Grace’s forsvinden, og han får derfor et ret skidt omdømme i den lille by. Cole og Isabel prøver på at redde bare lidt af deres nærmest ikke-eksisterende forhold. Derudover er ulvene i Mercy Falls i den grad truet…

På trods af, at jeg havde glædet mig enormt til Forever, må jeg desværre indrømme at jeg kedede mig lidt ind imellem. Der skete meget, meget lidt igennem bogen. Jeg følte mig ikke tryllebundet, som jeg gjorde med Shiver – min absolutte yndlingsbog. Sam og Grace’s umulige kærlighed var hjerteskærende at følge. Igen, desværre, så fik jeg den ikke at føle nær så meget i denne bog. Cole og Isabel er de to jeg nød mest at følge. De har udviklet sig rigtig godt til det bedre og det var en fornøjelse og følge deres forhold blomstre.

Dermed ikke sagt, at Forever er en dårlig bog, tvært imod! Den er et must-read hvis man vil have afsluttet denne serie. Slutningen er meget åben og måske også grunden til at jeg blev lidt skuffet. Jeg savner en ordentlig afslutning på det hele. Men igen – dette er stadig en fantastisk serie, som jeg vil kunne læse igen og igen …

The Wolves of Mercy Falls #1: Shiver / Vildskab er udkommet (Anmeldelse kommer snart)
The Wolves of Mercy Falls #2: Linger / Lidenskab er udkommet (Anmeldelse kommer snart)
The Wolves of Mercy Falls #3: DK: Shiver 3; Troskab foreløbig udgivelsesdato er den 2. December 2011

Midnight Alley af Rachel Caine

Titel: Midnight Alley
Forfatter: Rachel Caine
Serie: The Morganville Vampires #3
Udgivet: Oktober 2007
Forlag: Allison & Busby
Sider: 384
Sprog: Engelsk

Da Claire Danvers erfarede, at hendes kollegie by blev drevet af vampyrer gjorde hun, hvad enhver intelligent, selvstændig ny i byen ville gøre: Hun ansøgte om en overførsel og fyldte sig med hvidløg. Overførslen er ikke længere en mulighed, men hvidløget har måske en effekt.

Nu har Claire har lovet sig selv til Amelie, den mest magtfulde vampyr i byen. Den beskyttelse som hendes kontrakt lover mod hendes nærmeste gør ikke meget for at berolige dem. Pludselig er folk dukket op døde, en stalker fra hendes fortid dukker op, og en ældgammel vampyr tilbyder en isnende invitation til privatundervisning i sit afsides hjem. Til hvilket formål vil Claire snart opdage – og det vil give en skræmmende ny mening til konceptet aftenskole.

Endelig begyndte der, at komme lidt mere dybde i universet. Mens jeg læste følte jeg, at der var meget jeg endnu ikke vidste. Det er kun positivt og gjorde bogen mere mystisk og jeg var spændt på, at læse videre. Der var nogle drejninger i plottet jeg slet ikke havde set komme og vampyrerne træder virkelig i karakter i denne bog. Jeg savnede mere mystik omkring vampyrerne i forrige bog, og det var med glæde og jubel, at jeg opdagede, at de faktisk har en kæmpe hemmelighed, som bliver afsløret i denne bog.

I denne bog stifter Claire bekendtskab med den mere eller mindre sindssyge vampyr Myrnin. Jeg syntes, at han er en stor personlighed og vigtig del, så jeg håber, at hører mere til ham i de kommende bøger. Slutningen var desuden noget af en cliffhanger, så det lægger bare op til endnu en super spændende fortsættelse. Jeg slugte nærmest Midnight Alley i en bid. Den er efter min mening den bedste bog i serien indtil videre. Ingen klager herfra – jeg glæder mig bare til den næste bog! Til sidst vil jeg lige advare om, at man hurtigt kan blive dybt afhængig af serien. Men er det en dårlig ting?

The Morganville Vampires #1: Glashuse (Anmeldelse)
The Morganville Vampires
#2: The Dead Girls’ Dance er udkommet (Anmeldelse) DK: Den døde piges bal
The Morganville Vampires
#3: DK: Midnatsgyden
The Morganville Vampires
#4: Feast of Fools er udkommet DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
The Morganville Vampires
#5: Lord of Misrule
The Morganville Vampires
#6: Carpe Corpus
The Morganville Vampires
#7: Fade Out
The Morganville Vampires
#8: Kiss of Death
The Morganville Vampires
#9: Ghost Town
The Morganville Vampires
#10: Bite Club
The Morganville Vampires #11: Last Breath
The Morganville Vampires #12: (Titel endnu uvist) udkommer April 2012

The Dead Girls’ Dance af Rachel Caine

Titel: The Dead Girls’ Dance
Forfatter: Rachel Caine
Serie: The Morganville Vampires #2
Udgivet: April 2007
Forlag: Allison & Busby
Sider: 329
Sprog: Engelsk

Claire har haft sin del af udfordringer. Som f.eks. at være et geni i en skole, der hæver skønhed over intelligens, morderiske piger i hendes kollegieværelse, og at finde ud af, at hendes nye by bliver styret af de levende døde. På den positive side har hun fået en ny kæreste med en vampyr-jagtende far. Men når der bliver holdt en kæmpe fest kaldt ‘The Dead Girls ‘Dance’, begynder helvede virkelig at bryde løs.

The Dead Girls’ Dance fortsætter direkte fra det sted hvor Glass Houses sluttede. Meget dramatisk. Jeg har læst begge bøger i en Omnibus udgave der indeholder de tre første bøger, og det virkede meget naturligt, at man gik direkte til næste bog. Faktisk, så synes jeg at de første to bøger skulle være slået sammen til én. En af grundene til det er, at når man går direkte over til The Dead Girls’ Dance, får man ikke genfortalt hvad der skete i Glass Houses. Så hvis der er gået et godt stykke tid inden man læser denne, så vil jeg tro, at man bliver godt forvirret. Claire får man heller ikke lært at kende en gang til – det er bare lige på og hårdt. Jeg synes selvfølgelig, at det var en god ting, at der skete en masse allerede fra start, når nu jeg læser bøgerne lige efter hinanden.

Nok om det – denne bog fortsætter dog i samme gode stil. Masser af action, kærlighed og drama med vampyrer. Indimellem kunne jeg godt bruge noget mere variation i universet og at der skete noget nyt. F.eks. at der kom en kæmpe afsløring – eller en udventet drejning man ikke havde set komme. Det er meget det samme Caine kører lidt rundt i, men jeg håber at der vil ske en masse mere i Midnight Alley. Jeg begynder alligevel, at kunne lide serien bedre og bedre, og efter at havde afsluttet bogen var jeg med det samme klar på næste bog; Midnight Alley. Heldigvis er den en del af min Omnibus udgave.

The Morganville Vampires #1: Glashuse er udkommet. (Anmeldelse)
The Morganville Vampires
#3: Midnight Alley er udkommet (Anmeldelse)
The Morganville Vampires
#4: Feast of Fools er udkommet
The Morganville Vampires
#5: Lord of Misrule er udkommet
The Morganville Vampires
#6: Carpe Corpus er udkommet
The Morganville Vampires
#7: Fade Out er udkommet
The Morganville Vampires
#8: Kiss of Death er udkommet
The Morganville Vampires
#9: Ghost Town er udkommet
The Morganville Vampires
#10: Bite Club er udkommet
The Morganville Vampires #11: Last Breath udkommer den 1. November 2011
The Morganville Vampires #12: (Titel endnu uvist) udkommer April 2012

Glass Houses af Rachel Caine

Titel: Glass Houses
Forfatter: Rachel Caine
Serie: The Morganville Vampires #1
Udgivet: Oktober 2006
Forlag: Allison & Busby
Sider: 320
Sprog: Engelsk

Claire er enspænder og eliteelev. Seksten år gammel har hun afsluttet high school med et gennemsnit der giver direkte adgang til de store og berømte universiteter, dem der betragter en pige med hendes evner som en gevinst selv om hun er flere år yngre end sine medstuderende. Men Claires forældre har kun kastet et flygtigt blik på de fristende tilbud fra de store universiteter. Deres sekstenårige datter skal ikke sendes flere tusinde kilometer hjemmefra. De vil have hende nærmere på hjemmet i de første studieår.

Derfor har de valgt at indskrive hende på det afsondrede Texas Pairie University, uden at ane hvilke overraskelser der venter deres højtelskede datter. Det ligger helt ude hvor kragerne tror at de allerede er vendt om. Indkvarteringsforholdene er den rene rædsel. Undervisningen er elendig. Mobningen har karakter af mordforsøg, især når man lægger sig ud med den altdominerende Monica og hendes slæng. Og både universitetet og dets naboby, Morganville, regeres af skabninger hvis eksistens Claire aldrig har troet på.

Jeg kunne godt lide Claire. Hun er fornuftig, samtidig meget modig og selvstændig. Hun bliver mobbet af Monica og hendes slæng, og kan ikke sætte en fod på sin skole igen, så derfor beslutter hun sig for, at enten leve på gaden eller finde et værelse hun kan leje. Tilbage til skolen og hendes værelse der, er et no-go. Hun finder mirakuløst et værelse i et stort hus, hvor der i forvejen bor tre andre unge. Men de virker til at vide noget om byen, som hun ikke ved – at den bliver styret af vampyrer. Claire tror, som et hvert andet menneske ville, ikke på det. Men snart må hun indse sandheden, når hun opdager Morganvilles hemmeligheder på egen hånd.

Personerne – Michael, Shane og Eve, som Claire flytter ind hos bliver beskrevet detaljeret, de har derfor hver især deres egen stærke personlighed og man kommer hurtigt til, at lærer dem at kende og holde af dem, ligesom Claire selv gør.

Vampyrerne i Morganville er ikke søde og betænksomme, nej – de vil hellere end gerne have fat i dig hvis du begiver dig ud i natten. Det er helt sikkert en serie, man hurtigt kan blive afhængig af. Inden jeg har fået skrevet denne anmeldelse, har jeg læst bog 2 og er i gang med bog 3. Uden at sige, at serien på nogen måde ligner Twilight, så vil jeg mene, at folk der er fan af den, vil elske denne serie også. For selvom vampyrerne ikke er ‘vegetarer’, så er bogen ikke uden kærlighed involveret. Det er bare ikke mellem en vampyr og et menneske i dette tilfælde. Det er en rigtig god serie, som vil fange de fleste vampyr-elskere fra første side. 

The Morganville Vampires #1: Glashuse er udkommet (DK)
The Morganville Vampires
#2: The Dead Girls’ Dance er udkommet (Anmeldelse)
The Morganville Vampires
#3: Midnight Alley er udkommet (Anmeldelse)
The Morganville Vampires
#4: Feast of Fools er udkommet
The Morganville Vampires
#5: Lord of Misrule er udkommet
The Morganville Vampires
#6: Carpe Corpus er udkommet
The Morganville Vampires
#7: Fade Out er udkommet
The Morganville Vampires
#8: Kiss of Death er udkommet
The Morganville Vampires
#9: Ghost Town er udkommet
The Morganville Vampires
#10: Bite Club er udkommet
The Morganville Vampires #11: Last Breath udkommer den 1. November 2011
The Morganville Vampires #12: (Titel endnu uvist) udkommer April 2012

The Angel Experiment af James Patterson

Titel: The Angel Experiment
Forfatter: James Patterson
Serie: Maximum Ride
Udgivet: Marts 2006 (2001)
Forlag: Headline
Sider: 454
Sprog: Engelsk
Velkommen til mit mareridt.
Læg ikke den her bog fra dig. Jeg er død seriøs – dit liv kan afhænge af det. Jeg risikere ALT ved at fortælle dig min historie – men du er nødt til at kende den.
Forbered dig på den vildeste rutsjebanetur som du vil have lyst til, at tage igen og igen! Fra Death Valley, Californien, til New York Citys undergrundsbane, du skal nu på et hjerte-stoppende eventyr, der vil blæse dig omkuld…
Dine trofaste ledsagere: Max, Fang, Iggy, Nudge, the Gasman og Angel. Seks børn som er rimelig normale på nogle områder – lige pånær at de er 98% menneske og 2% fugl. De voksede op i et laboratorium, levede som rotter i bure, men nu er de frie. Set bortfra, selvfølgelig, det faktum at de er hovedbytte for Udsletterne – mærkelige ulve-lignende skabninger med smag for flyvende mennesker.
Wow. Jeg elsker den her bog. Det var min første tanke efter jeg havde vendt den sidste side. Lige fra start følger vi Max, en 14-årig pige, der bor sammen med sine 5 mindre ‘søskende’. De har boet alene i to år, efter at have stukket af fra flere laboratoriumsforsøg. Fra de blev født har de været brugt til forsøg, fået sprøjtet fremmed DNA ind i årene og det er forklaringerne på deres super styrke og overnaturlige evner – som f.eks. at de har vinger og kan flyve. Men inden i er de helt almindelige børn, der bare savner at og en almindelig barndom med tryghed. Men det må de kigge langt efter, for de kender ikke deres biologiske forældre og deres værste fjender – Erasers – har fået færten af dem og vil kidnappe dem tilbage til hvor de kom fra. Den yngste, Angel, bliver ulykkeligvis kidnappet, og nu starter deres rejse og flugt for alvor, men at redde Angel, er deres første prioritet. Men det er svært når de onde Erasers hele tiden dukker op helt ud af det blå – næsten som om de konstant ved hvor flokken befinder sig.
Forfatteren får lynhurtigt en til at elske de seks børn. Hver og en. Max er den beskyttende og lederen. Fang er den stille og mystiske fyr. Nudge er den snaksalige og søde pige, the Gasman er den sjove og bekymrede, Iggy er blind men stadig en af de ældste de andre er tryg ved, og så er der Angel, den yngste som de alle passer på som var hun en fugleunge. Derfor er man som læser skiftevis bekymret på deres vegne og ønsker bare at de får en lykkelig afslutning på hele deres mareridt.
På ca. hver anden side starter et nyt kapitel. Det var ind imellem en smule irriterende, at man skulle forholde sig til noget nyt så hurtigt. På grund af, at kapitlerne er ultra korte, betyder det også, at Patterson’s skrivestil er meget kortfattet og enkel. Men jeg synes, at man vendte sig ret hurtigt til det og nu synes jeg bare, at det giver bogen sin helt egen charme. Det var til tider svært, at ligge bogen fra mig igen, da jeg hele tiden lige skulle have et kapitel mere med. Det er en anden god ting ved bogen – der sker noget hele tiden. Det blev aldrig kedeligt at følge Max og de andre. Jeg kunne rigtig godt lide idéen med, at der findes et laboratorium, kaldet “The School” i bogen. Det er stadig et mysterie for mig, hvad skolen egentlig vil opnå ved, at pine børn i diverse forsøg på den måde. Det håber jeg, at hører meget mere om i den næste bog. Jeg er lykkelig over, at der findes hele 7 af slagsen!