Top 5 bøger i 2011

Traditionen tro vil jeg hermed lave en lille top 5 liste over de absolut bedste bøger jeg har læst i år 2011. I år har det faktisk været svært. Jeg føler jeg har læst rigtig mange middelgode bøger, som har gjort et indtryk på mig, men der er langt mellem de bøger der fik jeg til at tænke WOW. Det var lettere sidste år. Håber på et fremragende læseår i år 2012!

1. Heksemesteren af Margit Sandemo

2. Forbudt af Tabitha Suzuma

3. The Morganville Vampires af Rachel Caine

4. Bloodlines af Richelle Mead

5. Divergent af Veronica Roth

Bøger der også fortjener opmærksomhed og som næsten lige så vel kunne komme på min top 5:

  • De Døde Land af Josefine Ottesen
  • Cykose af Birgitte Lorentzen
  • Perfect Chemistry af Simone Elkeles
  • Vildheks af Lene Kaaberbøl
  • Existence af Abbi Glines
  • Døden i dine øjne af Rachel Ward

Gudløs af Josefine Ottesen

Titel: Gudløs
Forfatter: Josefine Ottesen
Serie: Det Døde Land #3
Udgivelsesdato: 5. Maj 2011
Forlag: Høst & Søn
Sider: 282
Sprog: Dansk

Med ‘Gudløs’ afslutter Josefine Ottesen den prisbelønnede og anmelderroste trilogi Det Døde Land, hvor hovedpersonen, Jonah, har oplevet totalitære styreformer i forskellig forklædning afløse hinanden og sætte rammerne for sit liv. Nu stilles han over for det svimlende spørgsmål, om han tør leve i verden, som den er, og hvilket menneske han selv ønsker at være.

Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men midt i glæden går det for alvor op for ham, hvor afgrundsdyb kynismen er i By 21, hvor han bor. Han må væk, men uden for den beskyttende mur ligger et dødsensfarligt, lovløst land styret af grådige og desperate krigsherrer.
Plaget af visheden om sine egne svigt svinger Jonah mellem forsøg på at skabe mening i meningsløsheden og trangen til at give sig hen i den totale opgivelse. Da han tilmed møder kærligheden rejser spørgsmålet sig, om han kan forsone sig tilstrækkeligt med det globale og menneskelige sammenbrud, for slet ikke at tale om sin egen historie, til, at han tør tage imod den?

Jonah opholder sig stadigvæk i den kunstige by, By 21. Han vil bare gerne væk og det kommer han også med nød og næppe. Nu gælder en kamp for overlevelse. Jonah er i denne bog psykisk nede, han har meget skyldfølelse overfor alle de mennesker, som han har været medskyldig i, mistede livet. Det er lige før, han er på randen til ikke selv at ønske livet mere, og det er da heller ikke småting, som han indtil nu har været udsat for.

Tårer fik spillebordet til at tåge ud for hans blik, da han lavede næste anslag, men han fortsatte i blinde. Hver tone, han ramte, syntes at rode op i gamle sår, og de sorte disharmoniske treklange rev og flåede i ham.
De anspændte klange syntes at tvinge fortidens tab frem som led i en ødelagt kæde. For sit indre blik så han Maddies tomme blik, Leas indsunkne krop, Miks forbavsede udtryk i døden. Elsa, Sing-Lan, selv Ezras sorgtunge øjne, da han havde mistet sin kone, trængte sig frem på sindets nethinde.
Gudløs side 240

Gudløs er en rigtig god slutning til serien. Men alligevel var den ikke 100% tilfredsstillende. Det skal siges, det ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men det skyldes muligvis, at forventningerne blev for store efter bind 2 Genfødt. Jeg havde forventet en afgørelse af en art, eller en eller anden form på svar på, hvad der skulle ske fremover med den forfærdelige verden Jonah lever i.

Josefine Ottesen skriver utrolig godt, og man kan mærke, at der er lagt meget tid og mange tanker i serien. Den er ligeledes meget tankevækkende, når det gælder, hvordan mennesker kan finde på at behandle hinanden, og bare mennesket i det hele taget.

Det Døde Land er et godt bud på en af de dystopiske fortællinger, som efterhånden er ved at blive populære. En genre, som jeg, mildt sagt, selv er blevet lidt smålun på. Golak, Genfødt og Gudløs er kommet på samme hylde, som mine yndlingsbøger. Utrolige, tankevækkende og fængende bøger, som man skylder sig selv at læse.

Det Døde Land #1: Golak er udkommet. (Anmeldelse)
Det Døde Land #2: Genfødt er udkommet. (Anmeldelse)

Lånte bøger #8

Endnu engang blev det til en tur på biblioteket. Det er ikke hver gang jeg får opdateret her på bloggen om mine små besøg dér, for jeg er der tit og løbende på en måned. Og mon ikke det ville blive kedeligt, at hører om biblioteksbøger konstant, i længden? Denne gang fik jeg en ordentlig bunke med hjem. Jeg regner med, at skulle læse dem allesammen. Eller det vil sige, hvis jeg får tid. Jeg er også i gang med Heksenat af Deborah Harkness, som jeg ind imellem mindre bøger læser lidt af – det er nemlig en ordentlig fætter på over 700 sider. Jeg glæder mig i hvert fald til, at læse hver og en af bøgerne på billedet, og starter ud med Genfødt af Josefine Ottesen.

Skammerens datter 1+2 af Lene Kaaberbøl

Skammerens datter 3+4 af Lene Kaaberbøl

Vand til elefanterne af Sara Gruen

Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen

Hemmelige kræfter af Libba Bray

Genfødt af Josefine Ottesen

Lukket fest af Kate Brian

Usårlig af Kate Brian

(Klik på titlen for at læse mere om bogen på Saxo.com)