Kommende udgivelser #44

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Delirium er jeg netop startet på i går. Den er allerede ret god og selve det at folk skal opereres mod kærlighed er ret interessant. (Kun nu det er fiktivt)😉 Blodsungen har jeg ventet på rigtig, rigtig længe. Den glæder jeg mig ekstremt til at læse.

Delirium #: Delirium af Lauren Oliver udkommer den 10. Oktober 2012

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18 år, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.
Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske:
Lena forelsker sig.

‘Delirium’ er første bog i en ny trilogi, der allerede har taget amerikanerne med storm. “En dystopisk Romeo og Julie-historie, der fortjener at blive lige så stor som Twilight,” skrev en anmelder, mens andre har sammenlignet Lauren Olivers serie med Hunger Games. Anden bog i serien, Pandemonium, udkommer på dansk i starten af 2013.

Om forfatteren:

Lauren Oliver (1984) har studeret filosofi, litteratur og creative writing i New York, hvor hun også bor i Brooklyn. I 2010 skrev hun Before I fall (Før jeg falder) på sin mobiltelefon i subwayen, hvor hun opholdt sig en del, fordi hun fløj fra møde til møde. Bogen blev solgt til 31 lande.

Vildheks #4: Blodsungen af Lene Kaaberbøl udkommer den 8. November 2012

Nogle dyr er farlige. Nogle dyr kan slå dig ihjel!

Hvis det stod til Claras mor, var Clara aldrig blevet vildheks. Hun er bange for at Clara skal komme noget til, og det er der en god grund til. Den vilde verden er et farligt sted – ikke mindst nu hvor Bravita Blodsunge er ved at bryde fri af det fængsel der har holdt hende fanget i 400 år … 

‘Blodsungen’ er fjerde bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve i  en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

3 thoughts on “Kommende udgivelser #44

  1. Hej Sabine! Jeg ved ikke om du låner bøger på biblioteket, men da jeg er helt lost, kan jeg ikke finde nogen anden løsning end at spørge dig til råds, jeg forstiller mig dig en slags bogekspert😀
    Men ja, når man søger på en bog på et bibliotekets hjemmeside, og den ikke kommer frem, fordi biblioteket ikke har den, kan jeg huske at man kan gå ind på en anden – landsdækkende hjemmeside og bestille den hjem til ens lokale bibliotek. Jeg ved det fordi jeg har gjort det én gang før, men det var med en bog, der var såkaldt “undervejs”, fordi den var helt ny. Mit spørgsmål er; Ved du hvad den hjemmeside hedder? Jeg husker på ingen måde hvordan jeg kom ind på den sidste gang, og det er efterhånden også 1½ år siden, men måske du ved det? Eller køber du for det meste de bøger du læser? Jeg husker det som om den hed noget med abc, hvis det kan hjælpe (Næppe).
    Men i hvert fald, hvis du ved det kunne det virkelig være lækkert, og hvis ikke må jeg bare lede videre eller købe bogen. Det er forresten den der hedder “En flænge i himlen” af John Green, den skulle være yderst tankevækkende og meget rørende. Har du læst den?

    Kh Rosa.

    • Hej Rosa,

      Hehe, tak. Vil nu ikke kalde mig ekspert, men kan måske godt hjælpe dig med dette ‘problem’. Jeg har før brugt siden rigtig meget. Jeg tror det er Bibliotek.dk du mener.🙂 Der kan man nemlig bestille bøger fra alle landets biblioteker hjem til sit eget. Så der er stor chance for at få fat på den bog man søger.
      Jeg har ikke læst ‘En flænge i himlen’ endnu, men jeg ejer den på engelsk. Har ligesom dig hørt at den skulle være så god. Så er ret nysgerrig efter at få læst den. Men desværre er bogen på dansk vidst alt for ny til at kunne lånes på biblioteket allerede.:/

      God læselyst,
      Sabine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s