Kommende udgivelser #39

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Nøglens Vogtere #1: Den Gyldne Nøgle af Lene Dybdahl udkommer den 1. Juni 2012

I måneskinnet bliver fantasien og forestillingskraften levende …

Da David og Lauras forældre bliver kidnappet, må de rejse til Madrid for at lede efter en mystisk gylden nøgle.Det bliver et nervepirrende kapløb med tiden, da de jages af en morderisk sekt, som vil gøre alt for at få fat i nøglen.

Den Gyldne Nøgle er første del af serien Nøglens Vogtere.

Tvillingerne David og Laura kommer ud på en rejse, hvor gåder, profetier og magiske genstande åbner døre til verdener, de ikke anede eksisterede.

En sang om is og ild #2: Kongernes kamp af George R. R. Martin udkommer den 8. Juni 2012

“Kongernes kamp” er andet bind af George R.R. Martins storslåede romancyklus, som indledtes med  “Kampen om tronen”. Serien, som indtil videre består af fem bind, er et ægte mesterværk i moderne fantasy og samler det bedste, genren kan tilbyde: magi, mysterier, intriger, romancer og eventyr. To store ledere – lord Eddard Stark og Robert Baratheon – er blevet ofre for kongeligt forræderi. Vesterøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragenstens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig. Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten. En prinsesse forklæder sig som en forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer ned fra Månebjergene for at hærge landet. På en baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål – og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet. 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s