Kommende udgivelser #37

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Døden i dine øjne #2: Arven af Rachel Ward udkommer den 15. Juni 2012

Lige som sin mor må Adam leve med en skræmmende evne. Når han ser et andet menneske i øjnene, ser han samtidig datoen, hvor personen vil dø. Og ikke bare ser han dødsdatoen. Han føler samtidig den smerte, den døende skal igennem. 

Lige nu står Adam i London og ser til sin rædsel, at alle intetanende går omkring med de samme tal i øjnene. Alle vil dø lige efter nytårsaften, og døden vil blive voldsom. 

Samtidig møder han den mystiske Sarah, som i sine alt for levende mareridt har set, at Adam vil slå hendes lille datter ihjel. 

Det store kaos venter forude. Men hvad er det? Og kan Adam forhindre katastrofen? Og hvad er hans eget nummer?

Lying Game #3: Øjnene der ser af Sara Shepard udkommer den 15. Juni 2012

Emma Paxton har overtaget sin døde tvillingesøster, Suttons, identitet, for at opklare, hvem der myrdede hende.

Der er mange, der kunne have ønsket Sutton død, og selvom Emma efterhånden kan udelukke en lang række mistænkte, er hun stadig ikke kommet nærmere på hvem morderen er. Men ét navn bliver ved med at poppe op: Thayer Vega. Han har været væk i flere måneder, men pludselig en nat dukker han op i Suttons soveværelse. Ved han at Sutton er død? Hvad vil han?

Lying Game, Øjnene der ser er tredje bind i en serie på i alt fire bøger.

Serien er solgt til flere lande og ABC Entertainment har lavet Lying Game til en tv-serie, som vises i USA.

Advertisements

3 thoughts on “Kommende udgivelser #37

  1. Hej Sabine

    Specielt den sidste ved jeg, at Natacha, der anmelder serien for os, glæder sig meget til. Vi har forresten lige spurgt Warner Bros. om de ikke nok vil udgive ‘Lying Game . Complete 1. season’ på dansk (for trailerne fra abc ser vildt gode ud!), for ‘Pretty Little Liars’ var jo en kæmpe succes, da den kom ud på dvd i efteråret. 🙂 Vi venter på svar fra dem.

    Mange hilsner Peter

    • Hej Peter,

      Jeg glæder mig også helt vildt til at læse den næste bog i Lying Game. Så forstår godt Natacha. 😉
      Og spændende! Jeg håber virkelig de er med på den. Hvis du husker det, må du da meget gerne fortælle hvad de svarer. 🙂

      Venlig Hilsen
      Sabine

      • Hejsa 🙂

        Vi har nu fået at vide, at det er Warners hovedafd. i Burbank i Californien (der, hvor der også er filmstudier), der bestemmer, hvad der skal udgives på dvd – også i DK. Så den danske afd. har – som jeg har forstået det – intet overhovedet at skulle have sagt.

        Faktisk ret klassisk amerikansk virksomhedsstruktur. Topstyret, så det virkelig vil noget.

        Så var det ikke så spændende at komme med opfordringer – når de ikke bliver givet videre 😦

        Mvh Peter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s