Kommende udgivelser #33

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Før jeg lukker øjnene af Steve J. Watson udkommer den 15. Marts 2012

Minderne gør os til dem, vi er.

Men hvad hvis du mistede alle dine erindringer, hver gang du lagde dig til at sove? Dit navn, din identitet, din baggrund og selv de mennesker, du holder af ? det hele glemt og slettet fra din bevidsthed hver eneste nat. Og hvad hvis den eneste person, du stoler på, viser sig ikke at fortælle dig alt? Velkommen til Christines liv!

Når Christine vågner om morgenen, husker hun ingenting og genkender ikke sin egen krop. Det, Christine ser i spejlet, er en midaldrende kvinde, og hun ved ikke, hvem manden i dobbeltsengen er. Hendes mand? Hun kigger på fotoet af de to og indser, at de må være et par. Men hun husker intet, og samtidig er hun helt afhængig af hans hjælp.  En psykiater, dr. Nash, som hun åbenbart har set i al hemmelighed, kontakter hende og fortæller, at hun har været ude for en ulykke, og at hun skriver i en dagbog, som er gemt i hendes klædeskab. Den indeholder spor til hendes fortid og fremtid, men på første side står skrevet: Stol ikke på Ben! Hvad er der sket? Langsomt begynder Christine at stykke sit liv sammen, men skal starte forfra hver dag …

Server af Peter Griffin udkommer den 23. Marts 2012

De ledte efter sandheden – de fandt den største løgn.

Året er 2030, og verden er ikke, som den var før krigen. Internettet er forsvundet, computere og mobiler er væk, og folk hører deres musik på kassettebånd.

I seks år har Philips far ledt efter en hemmelig serverpark, hvor al viden fra den gamle verden ligger gemt. Men netop da han afslører, at han har fundet serverne, bliver han ramt af en blodprop, og Philip ved med det samme, at det ikke er tilfældigt.

Sammen med sin kæreste Amy starter Philip nu en hæsblæsende jagt for at finde frem til de skjulte servere, men nogen er lige i hælene på dem. Serverne gemmer nemlig på en hemmelighed, der er langt større, end Philip nogensinde kunne forestille sig.

Ny dansk spændingsroman for unge. 

2 thoughts on “Kommende udgivelser #33

  1. Er lige blevet færdig med – før jeg lukker øjnene, det er en super god bog, meget spændende og uforudsigelig… nu skal jeg bare lige havde skrevet min anbefaling🙂
    KH Micha

    • Hej Micha,

      Jeg blev færdig med ‘Før jeg lukker øjnene’ den anden dag. Jeg synes dog faktisk, at den var lidt for forudsigelig.😉 Hehe. Der kan man bare se, hvor forskellig mening man kan have om en bog.

      Min anmeldelse kommer muligvis på bloggen senere i dag. Men godt at du kunne lide bogen!

      Vh. Sabine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s