Før jeg lukker øjnene af Steve J. Watson

Titel: Før jeg lukker øjnene
Originaltitel: Before I Close my Eyes
Forfatter: Steve J. Watson
Serie: –
Udgivelsesdato: 15. Marts 2012
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 368
Sprog: Dansk

Minderne gør os til dem, vi er.

Men hvad hvis du mistede alle dine erindringer, hver gang du lagde dig til at sove? Dit navn, din identitet, din baggrund og selv de mennesker, du holder af ? det hele glemt og slettet fra din bevidsthed hver eneste nat. Og hvad hvis den eneste person, du stoler på, viser sig ikke at fortælle dig alt? Velkommen til Christines liv!

Når Christine vågner om morgenen, husker hun ingenting og genkender ikke sin egen krop. Det, Christine ser i spejlet, er en midaldrende kvinde, og hun ved ikke, hvem manden i dobbeltsengen er. Hendes mand? Hun kigger på fotoet af de to og indser, at de må være et par. Men hun husker intet, og samtidig er hun helt afhængig af hans hjælp.  En psykiater, dr. Nash, som hun åbenbart har set i al hemmelighed, kontakter hende og fortæller, at hun har været ude for en ulykke, og at hun skriver i en dagbog, som er gemt i hendes klædeskab. Den indeholder spor til hendes fortid og fremtid, men på første side står skrevet: Stol ikke på Ben! Hvad er der sket? Langsomt begynder Christine at stykke sit liv sammen, men skal starte forfra hver dag …

Tag ét kig på bogens forside, og du vil vide hvorfor den fik min interesse i første omgang. Kig lidt nærmere på bogen og læs bagsideteksten. Lyder ganske interessant, ikke? Jo bestemt.

Før jeg lukker øjnene er en såkaldt thriller og dem er jeg normalt ikke hungrende efter at læse, men denne bog fangede fra start min interesse og hvis du søger lidt rundt på Google, vil du opdage, at mange andre har fundet bogen genial. Det gjorde jeg dog ikke helt, desværre. Hvorfor?

Jeg brød mig ikke om, at vores hovedperson er i 40’erne. Det er underligt at læse om hendes tanker omkring hendes rynkede krop og især fordi, det ikke havde en funktion for resten af bogens handling. Christine kunne ligeså godt have været i 30’erne og det ville have gjort bogen lidt friskere for mit vedkommende. Ikke fordi jeg har noget i mod at læse om kvinder fra 40 og op, men lige i dette tilfælde, fandt jeg det ligegyldigt, at hører om hendes lidt forældede krop. Inden i er vores hovedperson stadig kun ved starten af hendes liv, for efter hendes ulykke har hun fået amnesia, hukommelsestab. Hvad hun har lavet de sidste mange år er uvist, men efter hun begynder at føre dagbog, som hun læser forfra hver dag, kan hun følge med i hendes eget liv. Hver gang Christine går i seng og vågner næste morgen, er gårsdagen fuldstændig forsvundet fra hendes hukommelse og hver dag er derfor en ny begyndelse for hende.

Handlingen er langtrukken. Det kan måske sige én selv, når nu Christine skal stort set det samme igennem hver eneste dag, men jeg havde forventet mere handling, mere spænding og overraskende vendinger i historien. Derudover, fandt jeg bogen meget forudsigelig. Inden jeg nåede til en slutning, der nok var ment som værende overraskende for læseren, havde jeg desværre forudset det ville komme. Faktisk synes jeg ligefrem forfatteren gjorde det åbenlyst. Det gjorde desværre, at spændingen for at læse bogen til ende dalede en smule.

Der var en del mysterier og et par små overraskelser. Det er også dét. Bipersonerne syntes at være meget flade og uden særlig meget personlighed.
Det gode ved bogen er, at sproget er fyldigt. Der er ingen tomme huller, hvor man tænker føler sig forvirret eller lignende. Det psykologiske ved Christines hukommelsestab virker troværdigt og er også et stort plus i min bog. Man kan godt savne information og netop dette emne. Hvorfor fik hun hukommelsestab og hvad skyldtes det, osv., osv. Det handler nok mere om interesse for emnet end en nødvendighed for bogens plot i det hele taget.

Hiv fat i Før jeg lukker øjnene hvis du trænger til en anderledes, mørk og mildt tankevækkende roman.

One thought on “Før jeg lukker øjnene af Steve J. Watson

  1. Pr. første august begynder jeg som elev hos den lokale boghandler, hvilket jeg ser meget frem til. Da jeg blev ført med ud bagved for at vælge en bog som min nye chef syntes jeg skulle have med hjem og læse inden jeg begyndte hos dem faldt mit valg på ‘Før jeg lukker øjnene’ og da jeg i mandags begyndte at læse i den har jeg ikke kunne lade være med at læse hele tiden, jeg syntes at denne bog fanger mig selvom man skal læse om christines oplevelse med hendes krop osv. jeg er dog ikke helt færdig med bogen, jeg mener at jeg er omkring d. 250 eller sådan noget så der er ikke meget tilbage af bogen!!

    Jeg vil helt klart følge med i din blog fra nu af, da der sikkert er en masse bøger herinde som jeg kan finde og derved læse😀 Haha.

    God aften til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s