Dødens ventesal af Silja Bødker

Titel: Dødens ventesal
Forfatter: Silja Bødker
Serie: –
Udgivelsesdato: 6. Februar 2012
Forlag: Forlaget Facet
Sider: 288
Sprog: Dansk

Hun går langsomt nærmere og stirrer på de hvide silkebånd.
»Fuck!« skriger hun, så højt hun kan.
Sofie Lund, står der skrevet med guldbogstaver.
»Fuck. Jeg er død. Hvad skal jeg gøre?«
Det giver et sæt i hende, da kirkeklokken begynder at bimle.

Sofie bliver mobbet så meget i skolen, at hun ikke længere kan holde ud at leve.

Hun tager en overdosis piller.

Men på vej mod døden møder hun Jesper, som kørte galt på knallert for ti måneder siden. Hans krop befinder sig på hospitalet – i koma.

Jesper er vidunderlig, hans smil, hans grå øjne. Hun kan fortælle ham det hele. Hun forelsker sig, hun fortryder, hun vil tilbage til livet …
… Men kan hun nå det?

Dødens ventesal er en perfekt ungdomsbog efter min mening. Ja, det er store ord, men det er så sandt som det er sagt. Dette er en yderst fremragende bog der ikke kan undgå at give dig tårer i øjnene, ondt i maven, få dig til at smile fjoget og give dig lidt stof til eftertanke.

15-årige Sofie har efter sin fars død har mistet både sit store hus, nye hest og tryghed. Hun er flyttet til en ny skole og dér får hun to ‘veninder’, der desværre begynder at mobbe hende groft, Stine og Kia. Specielt Stine er hård ved hende og gør mildest talt Sofies liv rigtig hårdt. Så hårdt, at hun en dag mister lysten til livet…

Sofie tager en overdosis piller og befinder sig nu et sted mellem liv og død. Her går hun tilbage i tiden, genser de modbydelige timer hun bliver mobbet i, tiden før sin fars død og lærer både sig selv og dem tæt på hende bedre at kende. Hun finder ud af hvorfor menneskerne omkring hende gør, som de gør. Samtidig har hun mødt Jesper. Han ligger i koma og er samme sted som hun. De forelsker sig og Sofie håber inderligt, at det sted hun befinder sig er virkeligt, og ikke bare er hallucinationer.

Dødens ventesal er skrevet i et utrolig flot og levende sprog og alle personerne vi støder på med Sofie, er virkelig troværdige. Næsten enhver 15-årig pige vil kunne identificere sig med den lidt usikre, søde og sympatiske Sofie, specielt hvis de er i samme situation. Mobberen Stine er ligeledes beskrevet rigtig godt, måden hun ser ud på og måden hun opføre sig på er et godt bud på en pige der har det svært derhjemme og derfor er misundelig på Sofie, der er en fin og rig pige, den dag hun ankommer til skolen første dag. Bogen er skrevet i 3. person, men på en super god måde, for man føler alligevel de ting, som Sofie føler. Man kan levende forestille sig Sofies verden og det er ligeledes let at indleve sig i Sofies tanker og følelser. Det skal forfatteren have stor ros for.

Der er mange gode buskaber i bogen. Blandt andre, at de der mobber oftest er dem, der har det dårligst med sig selv. Det er sørgerligt, at disse personer ikke bliver hjulpet noget mere, for Sofie og Stine er et perfekt bevis på, hvordan en mobber kan ødelægge, en ellers normalt fungerende person med en lys fremtids, psyke, hvis blot personen går igennem noget svært i sit liv. Dette gælder begge piger.

En stor del af bogen omhandler også de sjæle Sofie møder på sin vej i stedet mellem liv og død. Specielt Jesper spiller en stor rolle for hende og efter at have mødt ham, genfinder hun lysten til livet og fortryder sin beslutning om at ende sit liv. Han giver hende håb for fremtiden. Endnu et super budskab – det er vigtigt at have håb.

Det eneste lillebitte minus jeg har er, at jeg savner information omkring Stine. Hvad der sker med hende efterfølgende fremover, om hun får hjælp eller ej. For det er muligvis hende der har det sværest af alle.

Nu er det nogle dage siden jeg vendte sidste side i bogen, og jeg er stadig vild med den. Det er en bog man tænker meget på bagefter på grund af de mange gode budskaber bogen kommer med. Jeg kan klart anbefale unge at hive fat i Dødens ventesal – om de har det svært/bliver mobbet eller ej. Det er både en underholdende og meget hjerteskærende bog der går lige i hjertekulen. Sofie og Jesper trak tårer i mine øjne og vil være i mine tanker længe fremover.

Jeg har fået en ny yndlingsbog!

6 thoughts on “Dødens ventesal af Silja Bødker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s