Kommende udgivelser #28

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Jeg har været så priviligeret at kunne læse Dødens ventesal allerede nu og kan fortælle, at den er helt fantastisk! Glæd dig til at få fingre i den, hvis du er til en dramatisk ungdomsroman. Wow, siger jeg bare. Min anmeldelse af bogen kommer på bloggen på udgivelsesdatoen.
Råd og fordærv lyder bare super spændende og original – sat på min to-read liste med det samme.

Dødens ventesal af Silja Bødker udkommer den 6. Februar 2012

Hun går langsomt nærmere og stirrer på de hvide silkebånd.
»Fuck!« skriger hun, så højt hun kan. Sofie Lund, står der skrevet med guldbogstaver.
»Fuck. Jeg er død. Hvad skal jeg gøre?«
Det giver et sæt i hende, da kirkeklokken begynder at bimle.

Sofie bliver mobbet så meget i skolen, at hun ikke længere kan holde ud at leve.

Hun tager en overdosis piller.

Men på vej mod døden møder hun Jesper, som kørte galt på knallert for ti måneder siden. Hans krop befinder sig på hospitalet – i koma.

Jesper er vidunderlig, hans smil, hans grå øjne. Hun kan fortælle ham det hele. Hun forelsker sig, hun fortryder, hun vil tilbage til livet …

… Men kan hun nå det?

Råd og fordærv af Jonathan Maberry udkommer den 10. Februar 2012

Verden er blevet ramt af en uforklarlig zombieplage, og store landområder er befolket af levende døde. I en amerikansk by har de levende mennesker forskanset sig mod zombierne og har skabt et nyt samfund. Alle voksne i det nye samfund skal arbejde for at få deres daglige madrationer – også den femtenårige Benny. Han går modvilligt i lærer som zombiedræber i familiefirmaet, der er drevet af hans bror, Tom. Benny regner med, at han skal lære at slå zombier ihjel for lette penge, men det nye arbejde ender med at vende op og ned på Bennys verdensbillede – og tilværelse! Han opdager, at det nogle gange er menneskene, der er de værste monstre.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s