For evigt af Alyson Noël

Titel: For evigt
Originaltitel: Everlasting
Forfatter: Alyson Noël
Serie: De Udødelige #6
Udgivelsesdato: 6. Oktober 2011
Forlag: Alvilda
Sider: 357
Sprog: Dansk

Tiden er inde. Ever og hendes elskede gennem adskillige liv, Damen, har kæmpet mod skinsyge venner, bitre rivaler og hævngerrige dødsfjender – kun holdt oppe af et spinkelt håb om, at de en skønne dag kan få lov at være sammen. Nu nærmer dagen sig, hvor deres fremtid afgøres …

Kampen for kærligheden fører dem ind i den mørkeste afkrog af Sommerland. Her afsløres hemmeligheden bag deres forhold, og de finder endelig ud af, hvorfor skæbnen evig og altid forråder dem. Og nu da alle mysterier er opklaret, står kun ét spørgsmål tilbage: Vil de blive forenet i kærlighed … eller vil de blive flået fra hinanden for tid og evighed?

“For evigt” er sjette og sidste bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie om evigt liv, om at miste sine kære, og om hvordan man ville forholde sig til sin omverden, hvis man blev påtvunget usædvanlige evner.

Mange har ventet i spænding på den endelige afslutning på denne serie. Inklusive mig. Efter fem bind med Evers konstante fejltagelser længdes man efterhånden efter svar og en ende på det hele.

For evigt er ret anderledes fra de andre bøger i serien, da den foregår det meste af tiden i Sommerland, hvor Ever skal ud på en rejse for, at finde svar på hendes liv og hvordan hun kommer videre fra det sted hun står i livet. Damen og hende mangler stadig modgiften, før de kan være rigtigt sammen og da de endelig har muligheden for at blive forenet for alvor, skal Ever selvfølgelig ødelægge det lidt igen ved at foretage yderligere en rejse til et helt specielt træ, der vil ændre alt, for evigt. Vi får mange gamle ansigter at se igen og man føler, at man får sagt ordentlig ‘farvel’ til dem alle. Det er rigtig positivt, for samtidig bliver alle om muligt alle ophobede spørgsmål besvaret.

Jeg må indrømme, at jeg er en smule lettet over at jeg er færdig med De Udødelige. De første to bøger var magiske og virkelig fængende, men derefter gik det desværre ned af bakke, lidt op igen med Natstjerne, der bød på mindre indviklede konflikter, og med dette endelige bind får vi svaret på alle vores spørgsmål og en på mange måder tilfredsstillende slutning. Ja, det er som at stå af en rutsjebane med mange sug i maven og kedelige sving frem og tilbage. På trods af, at serien har sine fejl og mangler, er det alligevel en serie, der har sat sig fast i mig og jeg vil klart anbefale unge at læse den.

Reklamer

2 thoughts on “For evigt af Alyson Noël

  1. Selv om jeg ikke er meget ung, overvejer jeg at læse denne serie, men kan ikke rigtig finde ud af om det er noget for mig 🙂
    Men dejligt lige at kunne læse din anmeldelse 🙂
    KH Micha

    • Selvom De Udødelige er skrevet til unge mennesker, kan voksne jo også læse den. Så hvis du kan lide denne genre, så er den jo et forsøg værd. 🙂

      Hyggelig blog, du har!

      Vh. Sabine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s