Kommende udgivelser #22

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Morganville Vampires #3: Midnatsgyden  af Rachel Caine udkommer den 15. November 2011

Tredje bind i fantasy-serien om byen Morganville, der er styret af vampyrer.

Claire Danvers har indgået en aftale om, at hun vil tjene Amelie – byens ældste og mest skræmmenede vampyr – til gengæld for beskyttelse af Claries nærmeste. Amelie har dog dystre bagtanker med deres alliance, hvilket Claire snart vil opdage. Men Amelie er ikke den eneste, der gerne vil alliere sig med Claire – også Claires
ærkefjende Monica Morell begynder at opføre sig som om, at hun gerne vil slutte fred med Claire.
Intet er som det ser ud til og ingen kan vide sig sikre på hvem, der er venner eller fjender i Morganville!

Fallen #3: De fortrængte liv af Lauren Kate udkommer den 15. November 2011

Bagsideteksten for den danske udgave har ikke været mulig at finde. Jeg har oversat teksten fra den engelske udgave:

Luce ville dø for Daniel.

Og det har hun også. Igen og igen. Gennem tiden har Luce og Daniel fundet hinanden, blot for at blive smertefuldt revet fra hinanden: Luce døde, Daniel blev efterladt – knust og alene. Men måske behøver det ikke at være sådan…

Luce er sikker på, at noget – eller nogen – i et af hendes tidligere liv kan hjælpe hende i hendes nuværende liv. Så begynder hun den vigtigste rejse i dette liv… Hun går tilbage i tiden for at være vidne til hendes første møder og romancer med Daniel. . . og endelig finde nøglen til at gøre deres kærlighed holdbar.

Cam og legioner af engle og udstødte er desperate efter at fange Luce, men ingen er så hektisk som Daniel. Han jagter Luce gennem deres fælles fortid, bange for hvad der kunne ske, hvis hun omskriver historien.

Fordi deres romance for alle årene kunne gå op i flammer … For evigt.

2 thoughts on “Kommende udgivelser #22

    • Hej Mathilde. Hmm, ja det har du da ret i. Jeg har taget teksten fra Tellerups egen hjemmeside, så det må være en fejl fra deres side. Jeg har nu oversat den engelske tekst, så man kan læse lidt om, hvad Fallen 3 i virkeligheden handler om.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s