Kommende udgivelser #21

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Disse bøger er fra danske forfattere og jeg er meget spændt på at læse dem begge.

Sandheder & Løgne #2: Flere Sandheder & Løgne af Mette Julin udkommer den 15. November 2011

Jason lagde telefonen på spisebordet og blev stående med ryggen til mig. Han kørte den ene hånd over issen et par gange. Så vendte han sig langsomt imod mig. At se Jasons ellers stålfaste ansigtsudtryk udstråle en dyb frustration skræmte mig så meget at tårerne flød over. I dette sekund ønskede jeg brændende at jeg kunne skrue tiden tilbage til første skoledag, at jeg ikke havde fået øje på Oliver, ikke havde danset med ham, kysset ham, gået i seng med ham, ikke en-hel-masse…

”Charlotte. Sæt dig ned,” sagde Jason med dyb alvor i stemmen.

Blodets bånd #1: Blodsøstre af Pernille Eybye udkommer den 15. November 2011

For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt
– men for 18-årige Kassie er det en forbandelse.

For tyve år siden blev hun trukket op af floden
med bidmærker på halsen,
og siden da har den smukke vampyr
søgt sandheden om sit tidligere liv.

Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid,
for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt.
Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk
hemmelighed …

Blodsøstre er første bind i serien Blodets Bånd
– en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s