Serpina af Helle Ryding

Titel: Serpina
Forfatter: Helle Ryding
Serie: Klintespind #1
Udgivelsesdato: 6. Oktober 2011
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 414
Sprog: Dansk

Klintekongen Mithram hersker over de mægtige kridtklinter i landet Soria og bor med sine ni døtre i sin borg inde i klinten, hvor der er en frodig have og evig sommer. Han hjælper landets rigtige konge med at forsvare Soria mod fjender fra havet. Men han er også berygtet for sine vilde natteridt ud i landet med sin flok af døde krigere. Og han er frygtet for sin grusomme afstraffelse af de unge mænd, der sniger sig til et glimt af hans mange smukke døtre, der drager ud om natten som præstinder for at hjælpe de syge.

Kongens ottende datter, Serpina, er en egenrådig ung pige, der ser op til sin far, men dog ikke altid retter sig efter hans mange forbud. Især det der drejer sig om ikke at måtte tale med fremmede mænd. De ni døtre er – hvis de har bestået vandånden Undinens prøve – usårlige mod alt undtagen slangesværdet, et våben, der bliver båret af en dødsensfarlig fjende, som deres far konstant advarer dem mod. På hver af pigerne bor en edderkop, som hjælper dem med at spinde magiske spind, og som også er en ven, der altid er i nærheden.

Men den gamle ærkefjende lurer på sin chance for at trænge gennem Kong Mithrams solide barrierer. Serpina og hendes søskende fristes til at overtræde nogle af deres fars forbud, og pludselig er de alle ni en del af et farligt spil, der bliver helt anderledes skæbnesvangert, end det først ser ud til.

Serpina er en overraskende spændende og meget gennemarbejdet bog. Jeg havde svært ved at gennemskue handlingen, hvilket selvfølgelig er super godt. I starten havde jeg lidt vanskeligheder med, at komme ordentligt ind i historien, men der gik ikke længe før, jeg blev suget ind i Serpinas historie og blev der, til sidste side var vendt. Det er super spændende, at bogen er skrevet ud fra sagn og myter.

Persongalleriet er stort, men ikke mindre end utroligt velskrevet. Man bliver ikke forvirret eller glemmer nogle af personerne undervejs, da der er en rigtig god balancegang imellem man møder dem igen. Derudover kan man ikke undgå, at komme til at holde meget af dem alle og når nogen af dem kommer uheldigt af sted, føler man medlidenhed og ikke mindst savn til de gældende personer sammen med Serpina.

Som man nok kan fornemme, har jeg kun rosende ord til Helle Ryding’s første bog i serien Klintespind. Andet bind udkommer til januar 2013 og jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre indtil da. Serpina sluttede nemlig utroligt spændende af og jeg ligger inde med spørgsmål, som jeg venter i spænding på, at Ulvepige forhåbentlig kan give mig svar på.

Lige nu er jeg lykkelig over, at have vundet en konkurrence Helle afholdt om, at vinde en to plakater (én med en hilsen på) og et signeret bogmærke.

Klintespind #2: Ulvepige

Reklamer

4 thoughts on “Serpina af Helle Ryding

  1. Jeg har også lige fået den læst, men jeg må indrømme jeg først rigtig blev fanget halvvej inde i bogen – men så blev den altså også vildt spændende lige pludselig, så jeg slet ikke kunne ligge den fra mig xD Virkelig god bog, men hold op hvor synes jeg den var træg i starten …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s