Jylland tur/retur af Søren B. Kristensen

Titel: Jylland tur/retur
Forfatter: Søren B. Kristensen
Serie: –
Udgivelsesdato: 24. Oktober 2011
Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
Sider: 243
Sprog: Dansk

Der er overordentlig langt fra Milanos modehuse, som den fashionable københavnerpige Christina drømmer om, til livet i Grålund i Vestjylland, hvor svigerfamilien bor. Christina har imidlertid begået en grusom fejl: hun har lovet sin kæreste Morten, at holde juleaften på hans forældres gård! Mødet med jyderne har været udsat i over et år, men nu er Christina tvunget til at se både frygt og fordomme i øjnene og drage til Jylland, hvor fremmedartede ting som landbrug, fed mad, og ikke mindst hendes svigerfamilies religiøse værdier lurer. Lige som situationen ikke kan blive værre dukker Mortens ekskæreste, den smukke og kække Louise, op for at fejre juleaften med familien, noget som Morten tilfældigvis har glemt at nævne. Da Christina er både fysisk og mentalt på udebane i de jyske omgivelser, sætter hun alle sejl ind for at vinde familiens tillid og holde Louise i skak.

“En række hårrejsende pinlige forviklinger venter Christina forude, og de giver ikke alene giver jyderne grå hår i hovedet, men truer med at tilintetgøre forholdet med manden hun elsker!”

Christina er en pige de fleste piger kan relatere til. Hun elsker modetøj, hænge ud med kæresten og veninderne. I det, at hun er lidt klodset, gør det ikke lettere for Christina med de mange udfordringer hun derfor må igennem – og det bringer dejlige minder frem om den elskværdige Bridget Jones og hendes udfoldelser. Jeg er positivt overrasket over, at forfatteren som mand, har fanget det, at være en ung dame på 21 år så godt, som han har formået at beskrive og leve sig ind i det.

Jylland tur/retur er ikke “bare” en chick-lit roman. Den er dybere end det, i det, at den tager emner op som religion, jalousi, hvorfor nogen mennesker reagere/opføre sig som de gør og ikke mindst fordomme spiller en stor rolle. Christinas svigerfamilie er kristne, hvilket hun har forskruede meninger om – specielt omkring hvordan ”sådan nogen mennesker” nu opføre sig. I løbet af bogen finder hun dog ud af, at de fordomme man har tendens til at have, viser sig at være helt fejlbedømte. Det er selvfølgelig en rigtig god ting og bogen er derfor på mange måder lærerig.

Man kan heller ikke komme udenom, at humoren er helt i top. Jeg smilede mig gennem hele bogen og tit kunne jeg ikke lade være med at grine. Hele bogen foregår i dagene op til jul, selve juleaften og dagene efter. Så jeg skal lige advare om, at man kommer i den dejligste julestemning. Det er en perfekt bog at hygge sig med i juletiden (og selvfølgelig alle andre tider).

Jylland tur/retur er en bog man ikke kan undgå, at blive i rigtig, rigtig godt humør af.

Advertisements

One thought on “Jylland tur/retur af Søren B. Kristensen

  1. Pingback: Rosenkilde & Bahnhof » Bognoter.dk anmelder “Jylland tur/retur”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s