Jessica’s Guide to Dating on the Dark Side af Beth Fantaskey

Titel: Jessica’s Guide to Dating on the Dark Side
Forfatter: Beth Fantaskey
Serie: Jessica #1
Udgivelsesdato: 1. Februar 2009
Forlag: Harcourt
Sider: 351
Sprog: Engelsk

Den udødelige kan virkelig ødelægge ens år som senior …

At gifte sig med en vampyr passer absolut ikke ind i Jessica Packwoods senior år og “Få-et-liv” plan. Men så dukker en bizar (og utrolig lækker) ny udvekslingsstudent ved navn Lucius Vladescu op, og hævder, at Jessica er en rumænsk vampyr prinsesse – og at han er hendes forlovede. Bevæbnet med nyfunden selvtillid og en bog med titlen “At vokse op som udødelig: En teenager vampyrs guide til dating, sundhed og følelser” gør Jessica sig en dramatisk overgang fra gennemsnitlig amerikansk teenager til glamourøs europæisk vampyr prinsesse. Men da en lusket cheerleader får et godt øje til Lucius, tager Jess sig selv i, at kæmpe for at genvinde sin egensindige prins, stoppe en global vampyrkrig og redde Lucius’ sjæl fra evig ødelæggelse.

Beth Fantaskey er forfatteren bag Jekel Loves Hyde + bogen bag denne anmeldelse – en temmelig populær bog, der har fået ret gode anmeldelser og op til flere priser. Jeg tvivler desværre på, at jeg vil læse førstnævnte titel, efter at have læst hendes vampyr-roman Jessica’s Guide to Dating on the Dark Side.

Teksten på bagsiden af bogen og forsidens mørke, romantiske og hyggelige stemning lover en historie ud over det sædvanlige. For fans af Twilight sagaen lyder bogen dog også som en man skal læse, hvis man vil have mere romantik i samme stil som Bella og Edwards. Det blev desværre til en skuffet fornøjelse for mit vedkommende. Vi følger Jessica på hendes sædvanlige hverdag hvor skole, lektier og veninder fylder det meste. Da der starter en ny mystisk og mørk ung mand på skolen bliver hun hurtigt optaget af hvem han mon er, men hun vil bestemt ikke have mere med ham at gøre end dét. Så da han er nødsaget til at bo hos hende og hendes forældre ude i en lade, bliver hun meget fornærmet. Men jo mere de lærer hinanden at kende, finder hun ud af, at han måske ikke er så slem og derudover opdager hun at hun stammer fra noget, hun aldrig ville have gættet selv… En vampyr prinsesse.

Vi følger som sagt Jessica det meste af bogen, men få kapitler er faktisk skrevet af Lucius som breve til hans onkel. Det giver lidt afveksling i bogen fra et ungt sprog til Lucius’ mere gammeldags måde at skrive på. Det er en rigtig positiv ting og det var næsten dem jeg nød mest at læse. På den måde får vi også set tingene fra hans side af og hørt hans følelser, i stedet for, at det kun er Jessica’s.

Jeg brød mig ikke om handlingen generelt, mest fordi, jeg er træt af, at alle bøger nærmest er skrevet af efter Twilight med hensyn til skole, mystisk ny fyr og skolens bal. Der kan selvfølgelig være gode eksempler og så er der de dårlige efterligninger som denne. Velskrevet, men kedelig. En anden lille ting der trækker ned hos mig er, at Jessica ikke aner at hun er vampyr, før Lucius fortæller det. Jeg finder det mærkeligt, at hun ikke har haft mistanke om, at hun er bare en smule anderledes. Vampyrer er altså ikke så menneskelige som Jessica.

Selvom jeg ikke var særlig begejstret for denne bog, vil jeg mene, at andre sagtens kan finde den bedre. For den har da passager, der gør den god.

Jessica #1.5: The Wedding of Antanasia Jessica Packwood and Lucius Valeriu Vladescu er udkommet som e-bog og kan læses her.
Jessica #2: Jessica Rules the Dark Side udkommer den 10. Januar 2012

Advertisements

One thought on “Jessica’s Guide to Dating on the Dark Side af Beth Fantaskey

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s