Kommende udgivelser #15

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

I denne omgang skal vi se på to bøger fra Politikens forlag. Sara Shepard er forfatteren af Pretty Little Liers, en serie der har kæmpe succes som både bog og tv-serie. Jeg har ikke selv læst/set nogen af delene, men denne kommende bog står øverst på min to-read liste.
Døden i dine øjne (Numbers red.) har ikke fået særligt gode anmeldelser på Goodreads.com, men nu hvor den bliver udgivet på dansk, vil jeg give den en chance. Desuden er den ved at blive filmatiseret. Jeg er dælme spændt på at få fingrene i disse to.

Lying Game 1: Den enes død udkommer den 1. Oktober 2011

Hun havde et liv, folk ville slå ihjel for. En dag var der nogen, der gjorde det. 

Lying Game er historien om Emma, der en aften ved computeren finder frem til sin ukendte tvillingesøster Sutton. Hun spørger, om de skal mødes og får med det samme et svar fra Sutton. Hvad Emma ikke ved er, at Sutton på det tidspunkt er død. Før hun ved af det, er Emma hvirvlet ind i et spil, hun ikke selv kan overskue og har overtaget sin døde søsters identitet. Emma vil finde ud af, hvem der myrdede Sutton, men vil Suttons venner, forældre og kæreste tro på, at Emma er den, hun giver sig ud for at være? Og hvad sker der, når Emma finder ud af, at Suttons morder følger hver eneste af hendes bevægelser? 

Lying Game er skrevet af den amerikanske succesforfatter Sara Shepard og har været højt placeret på New York Times bestsellerliste. I øjeblikket arbejder ABC Entertainment på at gøre Lying Game til en tv-serie.

Døden i dine øjne af Rachel Ward udkommer den 13. Oktober 2011

Siden sin mors død har den femtenårige Jem båret på en hemmelighed. Når hun ser folk i øjnene, ser hun samtidig otte tal: Datoen og året, hvor personen vil dø. En dag på en pjækkedag med sin småkriminelle ven Spider, tager Jems liv en skæbnesvanger drejning. Midt i myldretiden ser hun pludselig, at alle omkring hende har de samme otte cifre i øjnene. 

De vil alle dø den samme dag. I dag.   

Døden i dine øjne har gået sin sejrsgang over det meste af Europa og vundet flere priser i hjemlandet England. I Tyskland er bogen nomineret som årets ungdomsroman i den prestigefyldte Deutscher Jugendlitteraturpreis 2011. Bogen er solgt til udgivelse i mere end tyve lande.

Advertisements

3 thoughts on “Kommende udgivelser #15

  1. Hvor sejt at Rachel Wards ‘Numbers’ bliver oversat til dansk. Spændende, spændende. Oversættelsen af bogens titel kan man altid diskutere, men det er en fornøjelse at se så amnge engelske hits blive oversat til det danske marked.

  2. Du har helt ret – Der kommer så afsindigt mange fantastiske bøger dette efterår! Glæder mig voldsomt og har en halv knaldroman af noter over nogle af dem.

    “Numbers” er én af dem jeg har set frem til, har nemlig hørt godt om den, trods alt. Og selvom jeg HADER den danske titel, der lyder som en dårlig Twilight-parodi, så glæder jeg mig stadig til at få fingre i den. 🙂

  3. Godt husket. Ja, jeg vil anbefale den, hvis man tager sig sine forholdsregler, for det er ikke en bog med et stort plot. Overhovedet, men det er god udnerholdning og den er lidt anderledes, hvilket er godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s