Cover-release: Kimæras hævn af Lene Kaaberbøl

Kimæras hævn er den 3. bog i Lene Kaaberøls nye populære serie Vildheks. Jeg elsker coveret. Det er meget magisk og lidt uhyggeligt og det er nogle super flotte farver. Bogens omslag er endnu en gang tegnet af Anders Walter, og jeg glæder mig som sædvanlig til, også at se illustrationerne inden i bogen. Har man lyst til at læse serien, så hedder de to første bøger Ildprøven og Viridians blod. Jeg vil gætte på at Clara lære sine evner bedre at kende i denne bog. Det bliver spændende at se. Læs mere om bogens handling nederst.

Læs mere: Vildheks.dk | Forlaget Alvilda

Fuglen faldt brat, jeg faldt brat, kunne ingenting styre, kunne ikke holde igen på noget. Pludselig var der skrigende stemmer overalt omkring os, og jorden kom styrtende op imod mig, dødt, forkert, jeg slap byttet helt og så det falde ned mod den døde plet mens jeg selv i sidste øjeblik fik vingerne igen og rettede op, steg, baskede og fløj, et bytte fattigere, men i live.

De skrigende stemmer holdt ikke op.

Og jeg fløj ingen steder. Jeg lå på jorden og stirrede op i himlen og hørte Josefine K hulke hysterisk, mens Markus’ blege ansigt svømmede et eller andet sted over mig med en meget stor rund mørk og åben mund.

”Hent en lærer!” var der en der råbte.

”Vi skal ikke bruge en lærer,” sagde Oscar sammenbidt og var allerede ved at taste noget på sin mobil. ”Vi skal bruge en ambulance.”

Clara er begyndt at drømme. Sære drømme hvor hun har vinger og kløer, eller kryber hen ad jorden som en snog. Det ville være helt fint hvis hun lå i sin seng mens hun drømte, men det gør hun bare ikke. Hun er lysvågen. Og nogle af drømmene er alt, alt for virkelige …

Kimæras hævn af Lene Kaaberbøl bliver udgivet den 8. September 2011

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s