Divergent af Veronica Roth

Titel: Divergent
Forfatter: Veronica Roth
Serie: Divergent #1
Udgivelsesdato: 3. Maj 2011
Forlag: HarperCollins

Sider: 487
Sprog: Engelsk

I Beatrice Priors Chicago, er samfundet opdelt i fem fraktioner, der hver er dedikeret til dyrkning af en bestemt dyd – Candor (den ærlige), Abnegation (den uselviske), Dauntless (de modige), Amity (den fredelige), og Erudite (den intelligente). På en bestemt dag hvert år, skal alle 16-årige vælge den fraktion, som de vil vie resten af deres liv til. For Beatrice, er beslutningen mellem at bo hos sin familie eller være hvem hun virkelig er. Hun kan ikke have begge dele. Det valg hun vælger overrasker alle, inklusive hende selv.

Under den stærkt konkurrenceprægede tid der følger, omdøber Beatrice sig til Tris og kæmper for, at finde ud af hvem hendes venner virkelig er – og hvor nøjagtig i hendes liv, at det skulle passe ind med en romance, med en til tider fascinerende, men sommetider oprørsk fyr. Men Tris har også en hemmelighed, en hun har holdt skjult for alle, fordi hun er blevet advaret om, at det kan betyde hendes død. Og da hun opdager en voksende konflikt, der truer med at ødelægge det tilsyneladende perfekte samfund, lærer hun også, at hendes hemmelighed kan hjælpe hende med, at redde dem, hun elsker. . . eller ødelægge hende.

Debut forfatter Veronica Roth brager ind i den litterære scene med den første bog i Divergent serien – en dystopisk thriller fyldt med elektrificerende beslutninger, hjerteskærende forræderier, fantastiske konsekvenser, og uventet romantik.

Oh my god. Dette er en seriøst god bog, som du burde tage og læse med det samme! Jeg mener det. Jeg er nærmest mundlam efter denne debut roman. Den er actionfyldt, tempofyldt og romantisk. Hvad kan man mere forlange?

Veronica Roth skriver som jeg aldrig har set før – på en rigtig positiv måde. Sproget er let, flydende og neutralt. Hun formår at få læseren til, fra bogens start, at holde af hovedpersonen Beatrice og de personer hun selv er i nærheden af. Man kommer simpelthen til at ville dem det bedste og håber, at der ikke vil ske dem noget ondt. Beatrice er en modig og stærk heltinde, men samtidig er hun ikke perfekt – hun er lige præcis som en kvindelig hovedperson skal være. Faktisk mindede hun mig om Katniss fra The Hunger Games.

“Somewhere inside me is a merciful, forgiving person. Somewhere there is a girl who tries to understand what people are going through, who accepts that people do evil things and that desperation leads them to darker places than they ever imagined. I swear she exists, and she hurts for the repentant boy I see in front of me.
But if I saw her, I wouldn’t recognize her.
“Stay away from me,” I say quietly. My body feels rigid and cold, and I am not angry, I am not hurt, I am nothing.
I say, my voice low, “Never come near me again.”
Our eyes meet. His are dark and glassy. I am nothing. “If you do, I swear to God I will kill you,” I say. “You coward.”
Divergent side 300

Der er mange der siger, at Divergent minder om The Hunger Games, (Dødsspillet red.) og at denne bog er bedre end Suzanne Collins populære trilogi. Det første vil jeg give ret i, men ikke det sidste. Den dystopiske genre er den samme og dele af samfundene ligner hinanden. F.eks. minder de forskellige fraktioner om distrikterne. Meget få andre ting minder også om hinanden, men det er småting. Divergent har sin helt egen personlighed og er en fantastisk og unik fremtidsfortælling.

Det eneste der gør, at jeg ikke giver bogen toppoint er, at den første halvdel af bogen var halvkedelig at komme igennem, men den anden halvdel tog virkelig revanche og blæste mig omkuld med sine uventede drejninger, masser af action og kærlighed mellem Tris og en fantastisk ung mand. Debut forfatteren Veronica Roth ligger stærkt ud som en kæmpe konkurrent til andre forfattere i en den dystopiske genre. Jeg glæder mig ufatteligt meget, til den næste bog i serien bliver udgivet. Læs Divergent. Den vil få dit hjerte til at galopere af sted, give dig en kæmpe klump i halsen og en historie du sent vil glemme.

Divergent #2: Insurgent udkommer i 2012
Divergent #3: Titel endnu uvist udkommer i 2013

13 thoughts on “Divergent af Veronica Roth

      • Den er nærmest lige udkommet på dansk, man kan få den på forskellige hjemmesider som fx saxo.com eller i Arnold Busck til 300 kr.
        Den skal så meget læses!

  1. Pingback: 2011 Debut Author Challenge « Sabine's bogblog

Skriv et svar til Mette Annuller svar