Genfødt af Josefine Ottesen

Titel: Genfødt
Forfatter: Josefine Ottesen
Serie: Det Døde Land #2
Udgivelsesdato: 20. Oktober 2009
Forlag: Høst & Søn
Sider: 314
Sprog: Dansk

På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort, prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham fordele, men først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten, folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse, end den By 21 tilbyder ham. Først langsomt opdager han, at det lette liv har en pris, og han begynder at ane den stærke styring,der ligger bag de højteknologiske samfund. Samtidig vokser mystikken om hvem han egentlig selv er. Og hvorfor føler han sig så forbundet med den mærkelige lille dreng, Tao? Genfødt er andet bind i den prisvindende trilogi, Det Døde Land, hvor Josefine Ottesen fortæller om en ung mands desperate og blodige kamp for at finde ud af, hvem han er.

“Det er en imponerende og gribende roman. Den formår at engagere læseren i en verden, der hele tiden ses fra nye vinkler, og som gør, at man ikke kan slippe historien – heller ikke efter at man har vendt den sidste side. Ingen tvivl om, at vi med denne trilogi har at gøre med et hovedværk i dansk ungdomslitteratur, der vil blive læst og diskuteret i mange år fremover.”, Weekendavisen

Genfødt er andet bind i serien om Det Døde Land. Jonas er denne gang ankommet til By 21, som er et højteknologisk samfund. Stik modsat alt det, som Jonah er vandt til. Han vænner sig dog hurtigt til hans nye liv og begynder faktisk at nyde, at der er så meget kontrol over ham og befolkningen. Det er en tryghed han ikke har haft længe. Selvom han begynder at falde til, lurer de mystiske spørgsmål stadig i baghovedet. Hvor kommer han fra? Hvem er hans biologiske forældre? Og hvad betyder det, Karl skrev om i sin dagbog?

Jeg havde blandede følelser omkring første bog Golak, at have læst den. Jeg syntes den var god, og så alligevel, var der nogle ting der trak ned. I dette næste bind bliver historien heldigvis endnu bedre. Det lille samfund Jonah kommer ind i, er super spændende sat op og meget overraskende som læser at finde ud af, at der findes så meget teknologi i den verden, vi har været vandt til, kun bestod af gammeldags, hårdt arbejde og slid for overlevelse. By 21 er nærmest en fremtidsby. Flere gange blev jeg mindet om bogen Matched af Ally Condie. Begge byer er nemlig utrolig lig med hinanden når det kommer til teknologien og hvordan befolkningen er kontrolleret. I begge byer bliver der bestemt, hvad deres arbejde skal være, hvem de skal bo sammen med, og meget mere. For mig er sammenligningen bestemt ikke en dårlig ting.

Jeg er positivt overrasket over hvor glad, jeg er blevet for serien. Efter at have lånt begge bind på biblioteket, vil jeg ønske, at jeg havde købt serien i stedet – den jeg simpelthen eje. Sagt på en anden måde, så kan man næsten ikke lade være med, at glæde sig til næste og sidste bind i serien Gudløs.

Det Døde Land #1: Golak er udkommet. (Anmeldelse)
Det Døde Land #3: Gudløs er udkommet. (Anmeldelse)

Reklamer

3 thoughts on “Genfødt af Josefine Ottesen

  1. Rigtig rart at høre din mening om denne bog. Jeg havde også blandede følelser over for Golak, som på den ene side var dejlig anderledes på en række punkter – og på den anden side haltede lidt og ikke helt fængede. Nu tror jeg, at jeg vil kaste mig over fortsættelsen på et tidspunkt, for det lyder til, at der er noget at komme efter 🙂

    • Okay, så var jeg altså ikke den eneste, der syntes sådan om Golak. Du skal helt sikkert læse Genfødt også. Den er bedre. Og har læst et sted, at den sidste bog skulle være bedst. (: Så det er bare i gang. Hehe. Og tillykke med de 50 læsere forresten. Det fik jeg slet ikke skrevet i mit svar på din blog. Fedt med en give away!

      • Jeg har nu noteret den på listen over ‘bøger jeg skal huske at reservere på biblioteket snarest muligt’ 😛

        Og tak skal du have – dejligt med en god anledning til at lave en give away 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s