Værgeløs af Margit Sandemo

Titel: Værgeløs
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #7
Udgivelsesdato: 3. Maj 2011
Forlag: Jentas
Sider: 229
Sprog: Dansk

Et tungt ansvar hvilede på den unge Dolgs skuldre. Begge hans forældre havde brug for hjælp. Og desuden var der jo Danielle.

Danielle var et angst og kuet barn, der blev holdt i skjul indendørs det meste af tiden. Hun havde haft en bror, men hans sind blev formørket efter mødet med gengangeren – og nu var han død …

Hvis du ikke har læst bind 1 til 6 i serien, kan der være spoilere i anmeldelsen.

Jeg er stadigvæk begejstret for denne serie, men det går desværre lidt galt i den her bog. Den fangede ikke mig nær sig meget, som de forrige bøger. Hvorfor, vil jeg komme ind på senere i anmeldelsen.

Tiril er stadig taget til fange, og Móri befinder sig stadig et sted mellem liv og død. Han venter kun på, at sønnen Dolg og vennen Erling skal nå frem med den magiske safir og bringe ham tilbage til livet. Derefter skal de finde og redde Tiril. Mormor Theresa keder sig hjemme på gården, hvor hun er træt af aldrig, at få lov til at komme med på eventyr. Det samme gælder de to børn Villeman og Taran.

Jeg havde desværre sværere ved, at komme igennem denne 7.bog i Heksemesteren, end jeg havde med de forrige. Det er mest på grund af, at vi ikke hører meget til Tiril. Derimod er Móri og Dolg kommet rigtig meget på banen, og Móri følger vi faktisk imens, at han er ‘død’. I starten af bogen hører vi rigtig meget om livet efter døden. Det var nogenlunde spændende, men også en smule kedeligt. Jeg følte virkelig, at det blev trukket i langdrag det hele. Både med hensyn til at redde Móri, men især med hensyn til Tiril, som jeg synes blev lidt glemt i denne bog på trods af, at hun er i en meget tragisk situation.

Theresa, Erling, Móri og hans børn drager ud for at lede efter hende, men på vejen skal de ordne nogle ting og de to mindste børn bliver passet hos nogle bekendte i nærheden. Her møder de lille Danielle. Hende bliver vi præsenteret for tidligt i bogen, før nogle af hovedpersonerne møder hende. Hun har det ikke for godt hos sin familie og er i sorg over hendes brors formentlige død. Hun er helt klart et frisk pust til historien og det bliver spændende muligvis, at se mere til hende i kommende bøger.

I denne bog kommer vi desværre ikke tættere på, at opklare de hemmeligheder der ligger og lurer i hjørnerne, da Danielle tog meget plads i bogen. Men som sædvanlig sluttede bogen af med spænding, der efterlader en sulten efter mere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s