Kommende udgivelser #10

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Katsas fortælling er første bog i Kristin Cashores serie Talentian. På engelsk hedder bogen Graceling, (bind 2 Fire) og jeg er op til flere gange stødt på bogens fantastiske anmeldelser på goodreads.com. Indtil videre har den ikke lige fanget mig, men da jeg så denne nye danske udgave af bogen, blev jeg nødt til at læse bogen. For det er godt nok fint. Man skal lige bemærke, at serien allerede er udkommet med titlerne Katsas fortælling og Bedrageren (hvis jeg har forstået det rigtigt, ellers ret mig endelig). Den 2. udgave af bind 2 skulle også udkomme snart med titlen Flammens fortælling. Coveret på den bog, er også super flot.
Udødelig er en bog med små vampyr-noveller i, skrevet af kendte forfattere. Blandt andet: Rachel Caine (Morganville Vampires), Richelle Mead (Vampyr Akademiet), Claudia Gray (Evernight) m.f. Begge bøger skal jeg 100% læse, så snart jeg har lånt/købt dem. Udgivelsesdatoerne er ifølge Saxo.com.

Katsas fortælling (2. udgave) af Kristin Cashore udkommer den 16. Maj 2011

Hvis du har talent for at slå ihjel? Hvad vil du så bruge det til? Katsa er kun lige fyldt otte år da en fjern slægtning kommer på besøg.
Hun bryder sig ikke om ham? Han følger tjenestepigerne med lystne blikke og befamler dem, når han tror at ingen lægger mærke til det.En dag retter han opmærksomheden mod Katsa.
»Sikke en køn lille tingest,« siger han mens han lader sin hånd glide over hendes ben.
Instinktivt snurrer Katsa rundt, hvorefter hun placerer et slag lige i ansigtet med så fin præcision at næsebenet bliver skubbet op i hjernen? Han er død inden han rammer gulvet …Talentianer er født med en særevne. Den gør dem til eksperter på forskellige områder. Nogle er begavede kokke, andre geniale musikere, dansere eller sangere.Den 19-årige Katsa er en gudbenådet dræber.

Udødelig af P.C. Cast (Red.) udkommer den 26. Maj 2011

Otte forrygende og meget forskellige noveller af genrens bedste amerikanske forfattere om vampyrer, liv, død og kærlighed.

Tre mørke hemmeligheder afsløres i mødet mellem en vampyr, et menneske og et spøgelse.

En vampyr med rødder i græsk mytologi har evnen til at ændre tid og rum for at redde den pige, det er hans skæbne at forelske sig i.

I Morganville har vampyrerne taget magten, og kærlighed kan være en risikabel affære, især når det gælder ens egen familie.

En begavet ung kvinde med overnaturlige evner møder en forvirret, men forrygende flot ung vampyr.

En vampyr på flugt fra sine egne møder et menneske, der skaffer både flugtbilen og en grund til at kæmpe videre.

I et postapokalyptisk New York tvinges to bedste venner til at træffe et valg, der kan betyde døden for dem begge.

En ung kvinde kan inspirere musikere, som hun elsker, til kunstnerisk genialitet, men prisen er høj.

I tiden inden den amerikanske borgerkrig betages en mystisk fremmed af en kommende kurtisane.

Novellerne er udvalgt og redigeret af P. C. Cast, der selv ligger på bestseller-listerne med sine vampyrhistorier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s