Kommende udgivelser #8

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Forfulgt af en engel (Crescendo) er bind 2 i serien Hush, Hush. Helt klart en fantastisk serie, som kun kan anbefales. Jeg har tidligere anmeldt bogen her på bloggen. Natstjerne (Night Star) af Alyson Noël er bind 5 i serien De Udødelige. Den mangler jeg selv, at få læst.

Forfulgt af en engel udkommer den 2. Maj 2011.

De reddede hinanden og nu er de kærester. Nora og Patch. Han er hendes skytsengel. Hun er mere forelsket end nogensinde.  Noras liv er perfekt. Hun har fået sin Patch, og alt tyder på at det bliver den bedste sommer nogensinde. Men mørke kræfter truer med at splitte Nora og Patch ad. Nora er hjemsøgt af sin fars ånd, og spørgsmålet om hvem der slog ham ihjel forfølger hende. Noget tyder på at Patch har haft noget med mordet at gøre, og Nora bliver tvunget til at spørge sig selv om hun virkelig kender Patch så godt som hun troede.

Natstjerne af Alyson Noel udkommer den 8. Juni 2011

Haven vil have hævn. Over Ever, men også over Damen og Jude. Hun leder efter det helt rigtige våben til at ramme dem med og finder frem til en mørk hemmelighed om Damen. En hemmelighed så grusom, at den truer med at flå Ever og Damen fra hinanden for altid.

Snart er Ever tvunget til at se sandheden om sin elskede i øjnene – og til at tage det endelige opgør med Haven. Men for at overleve kampen, må Ever træffe et valg, der vil påvirke hendes liv i al evighed: Kan hun leve med sig selv, hvis hun kaster Haven, sin gamle hjerteveninde, ned i glemslen i Skyggeland?

‘Natstjerne’ er femte bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie om evigt liv, om at miste sine kære, og om hvordan man ville forholde sig til sin omverden, hvis man blev påtvunget usædvanlige evner.

Der udkommer i alt seks bind. Serien afsluttes i 2011.

3 thoughts on “Kommende udgivelser #8

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s