Kommende udgivelser #4

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

Jeg ved, at Urværksenglen udkom i går den 1. April. Jeg synes nu alligevel, at den skulle med, for det er trods alt en ny udgivelse, oversat til dansk. Jeg ejer den selv på engelsk, og jeg skal læse den, når jeg er færdig med Cassandra Clare‘s Dødens Instrumenter. Det glæder jeg mig til. Englen 1 af Thomas E. Sniegoski, skal jeg også 100% sikkert læse. Engle-tema denne gang. 😉

Urværksenglen af Cassandra Clare udkom den 1. April 2011

Urværksenglen – Djævelske mekanismer 1 af Cassandra Clare er første bind i trilogien Djævelske mekanismer (på engelsk The Infernal Devices). Cassandra Clare har tidligere haft stor succes med serien Dødens instrumenter.

Cassandra Clare er tilbage med endnu en succesfuld serie: Vi er i slutningen af 1800-tallet i Victoria-tidens London, hvor 16-årige Tessa pludselig forsvinder. Det er Mørkesøstrene der står bag hendes bortførelse, men heldigvis kan Tessa transformere sig selv til et andet menneske. Men det er der andre, der også gerne vil udnytte, så Tessa søger tilflugt hos Skyggejægerne – men det viser sig at blive fatalt.

Er du vild med vampyrer og andre overnaturlige væsener, så er Urværksenglen lige noget for dig.

Englen og Leviatan af Thomas E. Sniegoski udkommer den 6. April 2011

Himlens kamp udkæmpes mellem engle, mørke kræfter og de almindeligt dødelige på Jorden.

I centrum for historien står Aaron Corbet, et forældreløst plejebarn og en ikke helt almindelig dreng. Til sin 18-års fødselsdag opdager han ved et tilfælde – og en ulykke – at han besidder enorme unaturlige kræfter. Aaron kender intet til baggrunden for sine evner, og det er først via et møde med to mystiske fremmede, at han erfarer sin sande natur. Med evnerne følger nemlig en stor opgave, himlen har udvalgt Aaron til at udføre: Det er hans skæbne at forene de faldne engle med himlen.

Aaron prøver på alle måder at undslippe sin skæbne, men stærke kræfter trækker ham i en anden retning – og samtidig må han bekæmpe de mørke kræfters leder, Verchiel, der er opsat på at ødelægge Aaron og med ham alle håb for forsoning mellem englene og de dødelige, mellem gode og onde magter.

Reklamer

4 thoughts on “Kommende udgivelser #4

  1. Jeg har læst begge bøger (som faktisk er fire bøger) og de er udemærket. Du kan altid finde dem på min blog under ‘anmeldelser’. Desuden er de blevet filmatiseret med Paul Wesley i hovedrollen.

  2. Ellers er det jo ved at være en film, med nogle år på bagen, så den koster sikkert heller ikke så meget på amazon, hvis man nu kunne tænke sig at eje den. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s