Den Tavse By af Cassandra Clare

Titel: Den Tavse By
Originaltitel: City of Ashes
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens Instrumenter #2
Udgivelsesdato: April 2009
Forlag: Borgen
Sider: 412
Sprog: Dansk

16-årige Clary Fraye ønsker bare at hendes liv ville blive normalt igen. Men det er der vist ikke mange chancer for. For hun kan ikke komme udenom at hun nu er blevet i stand til at se vampyrer og varulve. Og at hun er blevet indlemmet i en verden af skyggejægere på jagt efter dæmoner. Samt at hendes mor ligger i en alvorlig magisk påført koma. Der er meget, der skal gøres i Clarys liv. For at hjælpe sin mor må hun prøve at komme i kontakt med den onde Skyggejæger Valentine, som siges også at være vanvittig – og hendes far.

I denne spændingsmættede to´er af Dødens instrument-trilogien føres læserne tilbage til New Yorks mørke underverden, hvor kærlighed er et usikkert foretagende og magt er en dødelig fristelse.

Efter at have læst Dæmonernes By var jeg efterladt med en rigtig øv-følelse. Den var kedelig og langtrukken hvis jeg skal være ærlig, så jeg havde egentlig ikke de helt store planer om, at fortsætte med serien. De fleste var dog ellevilde med Dødens Instrumenter og jeg begyndte, at blive lidt nysgerrig efter, at finde ud af hvad alt den snak var om. Så jeg greb, i mangel på bedre læsestof, en dag fat i Den Tavse By og satte mig for, at sætte mig ordenligt ind i historien.

Egentlig havde jeg glemt meget om, hvad første bog handlede om, men jeg blev mindet om det i løbet af denne bog. Jeg blev straks suget ind i universet, og selvom der ikke skete særlig meget i størstedelen af bogen, var den alligevel fængende og utrolig spændende. Jeg blev positivt overrasket over, hvor dybt universet er og man får en fornemmelse af, at der er så meget mere, at få vide i de næste bøger. Clary og Jace fandt i Dæmonernes By ud af, at de var bror og søster, efter at de var begyndt at få følelser for hinanden. I denne bog får vi meget mere romantisk guf med de to, dog er det en kærlighed der er forbudt og umulig og som gør selv læseren ulykkelig af uretfærdigheden i, at de ikke kan få hinanden. Simon, Clary’s bedste ven, er en anden mandlig faktor i Clary’s kærlighedsliv og ham får vi også meget mere at vide om.

Jeg har oplevet hvor fantastisk en forfatter Cassandra Clare er. Når hun skal introducere læseren for nye personligheder, får man fortalt deres livshistorie kort og på den måde, kan man nemt huske personen når den dukker op senere i bogen. I dette tilfælde får vi lært varulven Maia at kende, og hende håber jeg, at vi hører mere til i næste bog. Bogen er skrevet i tredjeperson og kapitlerne skifter mellem at følge hovedpersonen Clary, Jace, og i få kapitler også bipersonerne.

Bogen sluttede af med en ordenlig gang action og noget af en cliffhanger. Så jeg sidder kun tilbage ét ord: Næste!

Dødens Instrumenter #1: City of Bones DK: Dæmonernes By (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #2: City of Ashes
Dødens Instrumenter #3: City of Glass DK: Englens By (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #4: City of Fallen Angels DK: De faldne engles by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #5: City of Lost Souls DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Dødens Instrumenter #6: City of Heavenly Fire udkommer September 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Advertisements

One thought on “Den Tavse By af Cassandra Clare

  1. Godt at høre, at du så småt begynder at kunne lide Cassandra Clare – personligt er jeg jo helt vild med hende, og har været hooked siden mit første møde med hende… =D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s