Lyset i dine øjne af Margit Sandemo

Titel: Lyset i dine øjne
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #2
Udgivet: December 2010
Forlag: Jentas
Sider: 236
Sprog: Dansk

 

Tiril, Erling og Móri er blevet skilt ad…Tiril er flygtet i en jolle fra to mænd, der vil dræbe hende, og strander på en ø, hvor en gådefuld, ensom kvinde holder til. Samtidig forsøger hendes ven Erling desperat og fortvivlet at finde hende.

På Island har heksemesteren Móri kastet sig ud i en hasarderet mission – han vil mane trolddomsbogen ’Den rødskindede’ op fra en gammel grav.

Da Tiril får et telepatisk budskab om at hans liv er i fare, sætter hun alt ind på at komme ham til undsætning…

Lyset i dine øjne fortsætter hvor Trolddom slap. Det var en meget dramatisk og brat slutning på den første bog og jeg var derfor meget spændt på straks at læse mere. Jeg blev dog en smule skuffet over hvor stille og roligt denne bog begyndte. Tiril lander på en ø og slår sig ned hos en ensom dame, og her føler Tiril at hun er i sikkerhed og bliver der et godt stykke tid. Hvis man ser bort fra det, så skete der en hel del på de tidspunkter hvor man følger Móri på Island. Han er på jagt efter den ‘rødskindede’, og vil mane en gammel heksemester op af graven, for at få fat i bogen og derved blive den største heksemester nogensinde. Det går ikke helt som planlagt, og han må snart bede om hjælp fra Tiril og hunden Nero som befinder sig i Norge. Herefter begynder der at ske en masse…

Personerne udvikler sig også lidt. Tiril begynder at blive mere moden og især forholdet til mænd er hun begyndt at have tanker om. Hun er heller ikke nær så sød og uskyldig i denne bog og indser at verden bestemt ikke altid er lige god, og at man desværre ikke altid kan være et ubekymret barn. Móri, som i Trolddom var nærmest udødelig, viser sig i denne bog mere sårbar og man lærer ham en del bedre at kende. Erling gør nogle få ting i denne bog, hvor jeg bryder mig mindre og mindre om ham. Det eneste der får en til, at kunne lide ham, er hans forhold til Tiril og hvor meget han holder af hende.

Vi får flere overnaturlige ting at se i denne bog, specielt da Móri ved et uheld får følgesvende i form af en slags spøgelser som kun han kan se. Disse spøgelser bærer hver især deres byrde. F.eks. et misdannet dyr, der viser og er tegn på hvordan nogle af vi mennesker behandler vores dyr dårligt. De andre, viser blandt andet hvordan menneskene påvirker jorden i de næste århundreder. Det er alle budskaber, der er virkelig tankevækkende.

I modsætning til første bog, var sproget i Lyset i dine øjne faktisk forbedret. Jeg synes der var mange flere beskrivelser af omgivelserne med denne gang. Selvom det stadig kunne være en del bedre, var det en fornøjelse at læse. Slutningen er noget af en cliff-hanger, da man er lige ved at finde ud af hvor Tiril stammer fra, og så slutter bogen. Det gør, at det er utroligt svært at vente med at læse fortsættelsen Når mørket falder på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s