Trolddom af Margit Sandemo

Titel: Trolddom
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #1
Udgivet: November 2010
Forlag: Jentas
Sider: 235
Sprog: Dansk

 

Trolddom begynder i Bergen i slutningen af 1600-tallet.

Tiril Dahl vokser op som et ensomt og uselvisk barn i skyggen af sin smukke søster Carla. Med årene begynder der at ske onde og mystiske hændelser omkring de unge søstre. Tiril befinder sig pludseligt i et håbløst dilemma som tager overhånd. Hjælpen kommer i skikkelse af den unge forretningsmand Erling, men samtidig dukker en mystisk, skræmmende islænding op. Hans navn er Móri og han har sat sig det mål at blive alle tiders største heksemester…

I starten er Trolddom lidt forvirrende. Der er en masse små historier om heksemestre der blev brændt på bålet, og mærkværdige navne man skal forholde sig til, men jo længere jeg kom ind i bogen opdagede jeg, at historierne og personerne i dem faktisk har en sammenhæng med hinanden. Det begynder dog, at blive mere fangende, da Tiril’s søster Carla begår selvmord efter en lang periode hvor hun har været nedtrykt, og Tiril ikke har kunne finde ud af hvorfor. Herefter begynder der at ske noget, og der går ikke længe før Tiril stikker af hjemmefra, bliver eftersøgt og på mystisk vis bliver jagtet af to fremmede mænd.

Móri og Tiril følger man hver især i starten og det bliver straks mere spændende når de mødes, og endnu en vigtig person, Erling, også kommer ind i billedet. Tiril er en meget elskværdig karakter, på trods af at hun er lidt naiv, er hun rigtig charmerende, og har en stor kærlighed til sine medmennesker og dyr. Heksemesteren Móri er mystisk og dyrisk og han er en person man er spændt på at finde ud af mere om. Erling er den søde og rare, og som nogen måske ville kalde kedelig.

Da dette er den første bog jeg læser af Margit Sandemo skulle jeg lige vænne mig til hendes lidt specielle og overfladiske måde at skrive på. På trods af det, overraskede denne bog mig faktisk positivt. Sproget er skrevet i en gammeldags stil, og man kan derfor let forestille sig, at det hele foregår i 16-1700 tallet. En anden rigtig spændende ting ved bogen er, at der er på nogle af siderne er indsat et tegn. Det gør det hele mere virkeligt og gør også, at man bedre kan forestille sig hvilke magiske tegn det er som f.eks. Móri snakker om. Det historiske i bogen gør det hele meget spændende og giver ligeledes en virkelighedsfølelse. F.eks. står der bag i bogen, hvilke personer der har levet virkeligt. Det er en sjov detalje.

Trolddom holdt mig fanget til sidste side uden at være kedelig på noget tidspunkt, og jeg er straks gået i gang med fortsættelsen Lyset i dine øjne.

 

Advertisements

4 thoughts on “Trolddom af Margit Sandemo

  1. Hmm, nej der kan være problemer med at ændre sådan noget, hvis man ikke har købt sig adgang til koderne. =(

    Hehe, et lidt mørkere design, noget mere huleagtigt og dystert, men også ret flot. =)

    • Takker. 🙂 Hmm, fik lige set, at nogle af bøgerne står omvendt i en serie og billedkvaliteten er ikke den bedste. Skal jeg lige have lavet om på et tidspunkt jeg orker det. Hehe. Men idéen om en række bøger synes jeg selv var så god.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s