Spells af Aprilynne Pike

Titel: Spells
Forfatter: Aprilynne Pike
Serie: Wings #2
Udgivelsesdato: 29. April 2010
Forlag: HarperCollins
Sider: 426
Sprog: Engelsk

En magisk romance blomstrer i opfølgeren på Wings. Den storsælgende roman beskrevet af Stephenie Meyer som “en bemærkelsesværdig debut”.

“Jeg kan ikke bare storme ind og fortælle mine intentioner. Jeg kan ikke ‘stjæle’ dig væk. Jeg er bare nødt til at vente, og håbe, at du en dag vil spørge” sagde Tamani.
“Og hvis jeg ikke gør det?” spurgte Laurel, hendes stemme knapt mere end en hvisken.
“Så gætter jeg på, at jeg vil vente for evigt.”

Der er gået næsten et år siden Laurel opdagede, at hun er en fe, placeret hos menneskelige forældre som spædbarn for, at beskytte porten til fe-riget Avalon. Selvom hun har accepteret hendes sande identitet, nægter Laurel at vende ryggen på hendes menneskers liv – især hendes kæreste, David – bare for at vende tilbage til fe verdenen. Men da hun er indkaldt til Avalon for, at genlære hendes forlængst glemte fe magi, skal Laurel afhænge af den charmerende fe, Tamani. Hendes følelser for ham er ubestridelige, og hun er tvunget til at træffe et valg – et valg, der kan knuse hendes hjerte. Når en dødbringende fjende dukker op igen og sætter både Laurels liv og Avalon i fare, skal Laurel trække på alle sine menneskelige krafter, samt hendes fe færdigheder til, at redde begge hendes verdener og alle dem, hun holder af.


I denne bog begynder Laurel på akademiet i Avalon – byen hvor alle feerne bor. Vi får svar på alle de spørgsmål vi havde fået i Wings, hvilket er godt. Men der begynder så småt at dukke flere og flere spørgsmål op, man vil have svar på. Især slutningen er en kæmpe cliffhanger, så det er svært at vente på, at få svar i næste og tredje bog der først udkommer til næste år.

Jeg kunne rigtig godt lide denne fortsættelse, den gav mig dog ikke helt samme gode følelse jeg sad med, efter at have læst Wings, men er bestemt på samme niveau, og holdt mig fanget det meste af tiden. Jeg må dog indrømme, at den var lidt sværre at komme igennem og derfor tog den mig længere tid at læse. I forhold til første bog, skete der en del mere her hele vejen igennem Spells.

Man kan også godt se, at forfatterens skriveevner er forbedret i denne bog, hvilket gør det til en fornøjelse at læse. Der er flere detaljer med, og bogen er derfor ikke skrevet så overfladisk, som Wings kunne være engang imellem.

Jeg vil helt klart anbefale børn og unge i alle aldre at læse denne serie. Den er sød, og til tider også sjov og har den kærlighed i sig, som tit og ofte er det der holder en mest fanget til en serie – man er simpelthen nødt til at se hvordan det går dem allesammen.

Wings #1: Wings er udkommet (Anmeldelse)
Wings #3:
Illusions/Wild er udkommet
Wings #4: (
Titel endnu uvist) udkommer den 28. April 2012

Reklamer

One thought on “Spells af Aprilynne Pike

  1. Der er jeg enig med dig. bøgerne er bedre end serien, selvom serien har været meget god til at følge plottet i bøgerne. Jeg synes også at første sæson er lidt for ponifiseret. Sookie bliver også først slem i bog nummer tre og fire.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s