Den druknede soldat af Ida-Marie Rendtorff

Titel: Den druknede soldat
Forfatter: Ida-Marie Rendtorff
Serie: Kloden under vand #1
Udgivelsesdato: 23. Marts 2012
Forlag: Gyldendal
Sider: 208
Sprog: Dansk

Første bind i en ny stor trilogi. Det meste af Jorden er oversvømmet. Kun højtliggende landområder stikker op af havet som øer. I øriget Montanien hersker bjergfolket, og med pigtråd, høje mure og skarpladte våben holder de søfolket ude. Lara og hendes ven Jarii bor på en kunstig flydeø. De er blandt de ældste i en flok dykkerbørn, som under slavelignende forhold arbejder for dykkerbossen “Tudsen”. Han sender børnene ned i de oversvømmede byer efter ting, som kan sælges på markedet i bjergfolkets skarpt bevogtede hovedstad Tenaffa. Under et dykkertogt støder Lara og Jarii på liget af en druknet soldat. I hans taske finder de en logbog med oplysninger, der kan blive altafgørende for søfolkets kamp – og ikke mindst for Laras familie.
.

Ida-Marie Rendtorff er blandt andet forfatteren bag Dalia Dragehvisker. En populær fantasy serie for børn. I Kloden under vand har hun taget fat i den dystopiske genre – en genre der så småt vokser sig større og større og som nu også er aktuel for det yngre publikum.

Den druknede soldat omhandler 14-årige Lara der bor på en flydeø i en verden der er oversvømmet, bortset fra få steder hvor jord eller bygninger er høje nok til, at stikke op over de store vandmængder. Her lever hun sammen med andre dykkerbørn, der hver dag har til job at svømme ned til den oversvømmede by og finde ting og sager af værdi, som skal sælges videre. Børnenes hverdag er hård, uden meget mad og fornøjelse. Lara og de andre lever et barsk liv, men da Lara og den nye dreng, 15-årige Jarii, finder en gammel logbog, begynder nye – men bestemt ikke lette – eventyr for de to.

Bogens målgruppe er børn og unge, men den kan sagtens nydes af ældre læsere, da den er skrevet i et sprog der langt fra er barnligt. Jeg faldt helt i staver og kunne slet ikke stoppe med at fortsætte læsningen. Både på grund af, at Den druknede soldat er en glimrende skrevet, men mest af alt på grund af at det forbløffende spændende plot der er fyldt med action, livagtige personer og små mysterier. Handlingen og ikke mindst den skræmmende fremtidsverden er meget original, og jeg glæder mig som et lille barn på den næste bog i serien. Især med sådan en slutning. Den druknede soldat kan, om man vil, være lærerig for yngre læsere, da man sætter stor pris på det luksus vi lever i efter at have læst om de problemer befolkningen i Laras verden gennemlever.

Nyt på hylden #54

Nye bøger til anmeldelse. Morganas kilder modtog jeg i dag som en (positiv) overraskelse. Har villet læse dem lige siden jeg læste Helle Rydings nyeste bog, Serpina. Håber jeg snart kan finde tid til at komme i gang med disse tre bøger i hendes første. De er før udgivet i hardback, men kommer nu som paperback den 16. April 2012. Til Bogrummet.dk skal jeg anmelde Rød sne. Drømmeland er tredje bind i serien om søde Riley Bloom. Selvfølgelig glemte jeg at tage tre andre bøger med på billedet, men dem må I få næste gang.

Den sorte ravns forbandelse af Helle Ryding

De fire vinde af Helle Ryding

Regnbuestøv af Helle Ryding

Drømmeland af Alyson Noel

Rød sne af Jan de Leeuw

Den druknede soldat af Ida-Marie Rendtorff

(Klik på titlen for at læse mere om bogen på Saxo.com)

Kommende udgivelser #31

Der udkommer i år ret mange spændende bøger oversat fra engelsk til dansk. Nogle af dem, vil jeg vise her på bloggen, med cover, handling og planlagte udgivelsesdato. Formålet med disse indlæg er blot, at man kan få information og inspiration. Udgivelsesdatoerne kan ændre sig hen af vejen.

I går var i dag i morgen af Jay Asher & Carolyn Mackler udkommer den 15. Marts 2012

Ny roman af succesforfatteren til Døde piger lyver ikke. 

Året er 1996. Emma på 16 år har lige fået sin første computer. Hendes bedste ven Josh har vundet en CD-ROM med 100 timers online-adgang. De tænder computeren og logger på ? og er pludselig på Facebook, femten år fremme i tiden! I 2011. Pludselig er de konfronteret med deres fremtid. Emma kan se, at hun ikke er lykkelig som voksen og beslutter, at det skal der laves om på. Josh derimod vil ikke ændre noget som helst. Han kan nemlig se frem til at blive gift med den hotteste pige på skolen. Men kan man ændre fremtiden? Og bliver man mere lykkelig af at kende den? 

I går var i dag i morgen er en intens spændings- og kærlighedshistorie om at leve livet lige nu og her.

Kloden under vand #1: Den druknede soldat af Ida-Marie Rendtorff udkommer den 23. Marts 2012

Første bind i en ny stor trilogi. En klassisk dystopisk fremtidsroman. Oversvømmelser har intensiveret manglen på resurser på jorden. Kun højtliggende bjergområder er beboet – af bjergfolket – mens den fattigste del af befolkningen, søfolket, lever i hytter på flåder og enkelte på toppen af skyskrabere fra før stormflodernes tid. Lara er blandt de ældste i en flok af dykkerbørn, som under slavelignende forhold arbejder for.