Urværksenglen af Cassandra Clare

Titel: Urværksenglen
Originaltitel: Clockwork Angel
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Djævelse Mekanismer #1
Udgivelsesdato: 1. April 2011
Forlag: Borgen
Sider: 409
Sprog: Dansk

Magi kan være farlig, men kærlighed kan være endnu farligere.

16-årige Tessa bliver bortført af de mystiske Mørkesøstre – medlemmer af den hemmelige Pandemonium Club. Her går det op for hende, at hun har en sjælden evne: hun kan transformere sig selv til et andet menneske. Og lederen af klubben – den mystiske Magister – vil for enhver pris have fingre i hende for at udnytte denne evne. Ensom og bange søger Tessa tilflugt hos de hjælpsomme Skyggejægere, men snart bliver hun rodet ind i en grufuld konflikt.

Cassandra Clare er forfatteren til Dødens Instrumenter. Spin-off serien Djævelske Mekanismer, foregår selvsagt i samme univers bare med nye hovedpersoner. Faktisk dukker der velkendte ansigter op fra forrige serie, og det synes jeg giver en ret god dynamik og sød sammenhæng. Jeg kan forestille mig, at hardcore fans er vilde med idéen.

Urværksenglen foregår i 1800-tallet og vores hovedpersonen er 16-årige Tessa. Hun bliver kidnappet af to hekse og bragt i fangenskab, hvor hun lærer sin evne at kende – at kunne forvandle sig til hvilken som helst anden person eller levende væsen. En dag bliver hun befriet af skyggejægeren Will og snart efter flytter hun ind på instituttet hos de andre skyggejægere. De vil nu hjælpe Tessa med at finde hendes forsvundne bror, Nathaniel. Ikke mindst også for at opklare nogen mystiske omstændigheder omkring hans forsvinden.

At Clare har valgt at historien skal foregå i 1800-tallet fandt jeg i starten ret interessant – for jeg elsker at læse og lærer om forsvundne tider. Dog skal man ikke forvente at lære noget. Urværksenglen omhandler udelukkende om personerne og de paranormale forhindringer de må igennem. Desværre fanger den ikke nær så meget som Dødens Instrumenter – hvilket er super ærgerligt, da jeg kun synes den bliver bedre og bedre. Det er mildt sagt lidt kedeligt nærmest at skulle ‘genlæse’ en serie, bare med nye personligheder. I modsætning til førstnævnte, skiftes der ikke nær så meget imellem hovedpersoner i denne bog. Variationen i lige netop dét, holder jeg ellers meget af.

Jeg tvivler på at jeg vil læse fortsættelsen, men anbefaler at man kaster sig ud i Urværksenglen hvis man er meget glad for hendes andre skriverier og vil have mere af det betagende univers der indeholder både vaulve, vampyrer, hekse, feer og meget andet.

Djævelske Mekanismer #1: Clockwork Angel
Djævelske Mekanismer #2: Clockwork Prince DK: Urværksprinsen udkommer 15. Juni 2012
Djævelske Mekanismer #3: Clockwork Princess udkommer Marts 2013 DK: Urværksprinsessen udkommer ???

De faldne engles by af Cassandra Clare

Titel: De faldne engles by
Originaltitel: City of Fallen Angels
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens Instrumenter #4
Udgivelsesdato: 15. Februar 2012
Forlag: Borgen
Sider: 375
Sprog: Dansk

Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og ? vigtigst af alt ? hun kan endelig kalde Jace sin kæreste.

Men alting har sin pris.

Nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne. Det kan føre til endnu en blodig krig. Clarys bedste ven Simon kan ikke hjælpe hende. Hans mor har netop fundet ud af, at han er vampyr, og nu er han hjemløs. Ligegyldig hvor han vender sig hen, er der nogen, der vil have ham over på deres side ? for at få fat i kraften fra den forbandelse, som er ved at ødelægge hans liv. Og de er villige til at gøre hvad som helst for at få det, de vil have. For ikke at tale om at han går ud med to smukke farlige piger, som ikke kender til hinandens eksistens.

Da Jace begynder at trække sig væk fra Clary uden at sige hvorfor, føler hun sig tvunget til at grave sig ind til kernen af det mysterium, hvis opklaring viser sig at rumme hendes værste mareridt: Hun har selv sat en horribel kæde af begivenheder i gang, som kan medføre at hun mister alt, hvad hun elsker. Inklusive Jace.

Kærlighed. Blod. Svigt. Hævn. Der er mere på spil end nogen sinde før i De faldne engles by.

Efter at have læst den tredje bog i Dødens Instrumenter, Englens by, sad jeg egentlig tilbage med en følelse af at have afsluttet serien. Rent faktisk giver den en tilfredsstillende og mættende slutning. Alligevel har forfatteren valgt, at fortsætte serien med yderligere tre bøger (samtidig med en spin-off), så serien i alt består af seks bøger. Det var selvfølgelig til glæde hos de mange, mange fans verden over og jeg må indrømme, at jeg også glædede mig til, at læse mere.

Universet er meget fyldigt og rummer mange muligheder, specielt fordi der findes så mange former for væsner i denne serie. Feer, vampyrer, varulve, hekse og dæmoner er de, der fylder mest. For ikke at forglemme skyggejægerne. Clary skal i De faldne engles by trænes op til at blive en god skyggejæger og Jace hjælper hende. Simon er for nylig blevet forvandlet til vampyr og skal til at vende sig til et barsk liv, hvor blod er nødvendigt for overlevelse.

De faldne engles by virker på en måde som en ny begyndelse på serien. Nu opstår der helt nye konflikter og jeg ser frem til, at læse mere af Cassandra Clare i fremtiden. Bogen er meget fængende og svær at lægge fra sig når man først er gået i gang. Det bliver spændende at se om Clare kan blive ved med at opretholde den positive opmærksomhed denne serie har formået at tiltrække sig.

Dødens Instrumenter #1: City of Bones DK: Dæmonernes by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter
#2: City of Ashes DK: Den Tavse By (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #3: City of Glass DK: Englens by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #4: City of Fallen Angels DK: De faldne engles by
Dødens Instrumenter #5: City of Lost Souls DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Dødens Instrumenter #6: City of Heavenly Fire udkommer September 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Englens by af Cassandra Clare

Titel: Englens by
Originaltitel: City of Glass
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens Intrumenter #3
Udgivelsesdato: 30. Marts 2010
Forlag: Borgen
Sider: 490

Sprog: Dansk

For at redde sin mors liv må Clary snige sig ind i Skyggejægernes by, Alicante, selvom det er forbundet med dødsstraf, hvis man ikke har tilladelse. Men hun er ikke den eneste, der får problemer på halsen; Simon bliver fængslet af Skygge­jægerne, fordi de har mistro til alle vampyrer, og særligt en, som kan tåle sollys.

Valentine forsøger stadig af al magt at tilintetgøre Klanen, og den eneste chance, Skyggejægerne har for at forhindre ham i det, er at kæmpe på samme side som deres fjender, de underjordiske – men er det muligt, når de to grupperinger hader hinanden?

Og samtidig må Clary og Jace kæmpe imod deres stærke følelser, mens fortidens hemmeligheder ruller sig ud i et spind af løgne, fortielser og misforståelser.

Der er lagt op til en forrygende afslutning i dette univers af vampyrer, dæmoner og varulve i New Yorks underverden. Anmeldelserne har været forrygende i USA.

Englens by er tredje bog i den utrolig populære serie Dødens Instrumenter. Og én ting er sikkert – det er med god grund, at bøgerne har opnået sin vilde popularitet.

I denne bog er problemerne langt fra slut. Clary drager af sted til skyggejægernes by Alicante i landet Idris og her skal hun finde noget der kan redde hendes mor. Simon, der nu er vampyr, tager også helt uventet med og han får en del opmærksomhed på grund af, at han mistænkeligt nok kan gå ud i dagslys. Valentine er stadig til besvær og vil gøre det af med skyggejægerne. Jace og Clary’s kærlighed vokser sig større og større selvom den muligvis er strengt forbudt. Man kan nærmest mærke følelserne brænde hen over siderne.

Jeg havde meget svært ved at ligge bogen fra mig. På trods af bogens mange sider, vendte de sig for det meste af sig selv, for spændingen er helt i top. Dæmonernes by var jeg lidt skeptisk overfor, Den tavse by var en del bedre og Englens by er den bedste indtil videre efter min mening. Cassandra Clare skriver bare bedre og bedre, eller også gør kærlighed til hendes bøger blind. Universet er stort og byder på så mange muligheder, at man forundre sig over Clare’s fantasi. Jeg ser i hvert fald meget frem til, at læse flere af hendes bøger, og ikke mindst den længe ventede fortsættelse, De faldne engles by.

Endnu en fantastisk bog af Cassandra Clare der byder på mere forbudt kærlighed, magi og overnaturlige hændelser. Hvis du ikke har læst Dødens Instrumenter endnu … Hvad venter du så på?

Dødens Instrumenter #1: City of Bones DK: Dæmonernes by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter
#2: City of Ashes DK: Den Tavse By (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #3: City of Glass DK: Denne anmeldelse
Dødens Instrumenter #4: City of Fallen Angels DK: De faldne engles by (Anmeldelse)
Dødens Instrumenter #5: City of Lost Souls DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse
Dødens Instrumenter #6: City of Heavenly Fire udkommer September 2013 DK: Endnu ikke planlagt til udgivelse

Storm Born af Richelle Mead

Titel: Storm Born
Forfatter: Richelle Mead
Serie: Dark Swan #1
Udgivelsesdato: August 2008
Forlag: Bantam Books
Sider: 493
Sprog: Engelsk

 

Bare typisk. Intet kærlighedsliv at tale om i månedsvis, og pludselig prøver alle væsener i Otherworld, at komme i bukserne på dig…
Eugenie Markham er en magtfuld shaman, der gør en livlig handel i at fordrive ånder og feer, der krydser ind i den dødelige verden. Hendes seneste tilfælde er dog nok til at ødelægge hendes appetit. Hun bliver hyret til at finde en teenager, der er taget til Otherworld. Eugenie kommer ansigt til ansigt med en forbløffende profeti – en, der afdækker mørke hemmeligheder om sin fortid og hævder, at Eugenie’s første-fødte vil true den fremtidige verden, som hun kender den.

Nu er Eugenie mål for enhver ambitiøs dæmon og fremmedartede væsener. Og dem der ikke ønsker, at gøre hende gravid, ønsker hende død. Eugenie håndterer en Glock så gnidningsløst som hun besidder en en tryllestav, men hun har brug for nogle formidable allierede for et job som dette. Hun finder hjælpen i Dorian, og Kiyo, en fantastisk figur-shifter som giver dyrisk tiltrækning en helt anden betydning. Men med fjender der bliver mere og mere dristige og med tiden der rinder ud, bliver Eugenie klar over, at den største fare endnu ikke er kommet, og den ligger i de mørke kræfter, hun kan mærke inde i sig selv …

Vampire Academy tog mig med storm og derfor blev Richelle Mead min yndlingsforfatter. Men før jeg kunne være 100% sikker på det, blev jeg nødt til, at læse flere af hendes bøger. Storm Born blev den første. Vi følger 26-årige Eugenie, en selvstændig og stærk person der er en shaman; et menneske der forviser ånder og andre væsener til deres egen verden, når de genere befolkningen i den almindelige verden. Der er mange former for feer som bor i Otherworld. Hele universet er meget spændende, men ikke noget vildt originalt. Mange af tingene kan man finde i bøger af samme genre.

Jeg elsker, at der er humor med og man kan måske sammenligne den lidt med VA, hvilket kun er godt. Selve bogen var indimellem lidt langtrukken. Især de scener hvor Eugenie tumler rundt i sengen med en mand, kunne jeg godt have undværet nogle af. Det er af den grund også en bog, jeg vil anbefale til de lidt ældre teenagere eller til voksne.

En anden ting som der er dejligt med Richelle Mead’s bøger er, at man aldrig ved hvad der skal ske og de mange vendinger og drejninger historien hele tiden tager. Det ene øjeblik kan hovedpersonen ligge og slappe af i sengen og det andet kan hun være igang med at bekæmpe et kæmpe væsen.

Denne bog vil helt sikkert falde i god jord hos dem der er til fantasy og magi.

The Iron Queen af Julie Kagawa

Titel: The Iron Queen
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: Iron Fey #4
Udgivelsesdato: 25. Januar 2011
Forlag: Harlequin Teen
Sider: 358
Sprog: Engelsk

Mit navn er Meghan Chase

Jeg troede det var forbi. At min tid med feerne, de umulige valg jeg skulle træffe, at have mistet dem jeg elsker, at alt det var forbi. Men en storm er på vej, en hær af Jern feer der vil tvinge mig tilbage, sparkende og skrigende. Tvinge mig væk fra den forviste prins, der har svoret at stå ved min side. Tvinge mig ind i midsten af en konflikt så magtfuld, at jeg ikke er sikker på, at nogen kan overleve den.

Denne gang, vil der ikke være nogen vej tilbage.

Julie Kagawa’s Iron Fey bøger er intet mindre end fantastiske. Hun skriver så godt og intet bliver overladt til tilfældighederne. Alle de små detaljer bliver til sidst samlet sammen og det hele giver mening. The Iron Queen er fyldt med action lige fra start og man sidder og holder vejret af bare spænding. Derudover kan man slet ikke forudse hvad der skal ske.  Udover, at der sker en masse er The Iron Queen også fyldt med kærlighed. Forholdet mellem Meghan og Ash udvikler sig en del.

Slutningen er utrolig sørgelig og den slutter på en måde, så man kun kan vente spændt på, at The Iron Knight, Ash’s historie, udkommer! Jeg kan kun varmt anbefale folk, at læse denne serie, hvis de vil læse en fantastisk serie om feer.

Iron Fey #1: The Iron King er udkommet (Anmeldelse)
Iron Fey #2: The Iron Daughter er udkommet (Anmeldelse)
Iron Fey #4 The Iron Knight er udkommet

Død for verden af Charlaine Harris

Titel: Død for verden
Originaltitel: Dead to the World
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #4
Udgivet: Maj 2010
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 319
Sprog: Dansk

 
Nytårsnat kører Sookie hjem fra arbejde og ser en nøgen mand løbe langs vejen i mørket og kulden. Det viser sig, at den stakkels mand ikke har det fjerneste begreb om, hvem han er. Men det har Sookie til gengæld. Den nøgne mand er vampyren Eric Northman. Og han er langt fra sig gamle jeg. Eric er venlig, blid – og meget bange; dem, som fjernede hans hukommelse, er nu ude efter hans liv.

Død for verden er den fjerde roman i serien om Sookie Stackhouse.

I sidste bog reddede Sookie sin vampyr eks-kæreste Bill. Nu er det blevet nytårsaften, Sookie er på vej hjem fra arbejde sent om natten og finder Eric, som hun skal tage sig af, indtil de finder ud af hvordan man bryder forbandelsen, der har givet ham hukommelsestab. Der går ikke længe før der igen sker mystiske ting og Sookie’s bror Jason forsvinder sporløst. Endnu engang må hun sætte livet på spil og hjælpe vampyrerne og ikke mindst sin elskede bror.

Når jeg går igang med en Sookie Stackhouse bog, er det for at slappe af og fordybe mig i et velkendt univers som jeg kan lide at være i. Den krimi-agtige handling er spændende og selvom det hele er overdrevet og dybt tragisk indimellem, bliver det aldrig for meget og der er også en god portion humor med, til at lette det hele. I denne bog møder vi tilmed endnu flere overnaturlige væsner. Dér i blandt varpantere, hekse og sågar en fe. Det hele er meget underholdende og det er derfor aldrig kedeligt, at følge telepatiske Sookie på livsfarlige udflugter.

Klub Død af Charlaine Harris

Titel: Klub Død
Originaltitel: Club Dead
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #3
Udgivet: 8. April 2010
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 282
Sprog: Dansk

 

 

Sookie har et problem. Hendes vampyrkæreste, Bill, har været fraværende og uopmærksom på det seneste. Pludselig meddeler han, at han skal på forretningsrejse, men der ligger tydeligvis mere bag. Da en varulv forsøger at kidnappe Sookie, fortæller Bills leder, Eric, at Bill er blevet kidnappet. Han beder Sookie om hjælp til at finde Bill, og naturligvis træder hun til med det samme. Men da Sookie finder ud af, hvorfor Bill er blevet kidnappet, er han i knap så høj kurs hos hende.

Jeg var vild med Død indtil solnedgang og Levende død i Dallas, så selvfølgelig skulle jeg læse Klub Død. Desværre skuffede den lidt, den fangede ikke så hurtigt som de andre bøger, og jeg var forvirret første halvdel af bogen. Men næste halvdel af bogen blev mere spændende.

Grunden til, at jeg alligevel giver Klub Død toppoint, er Charlaine’s Harris utrolige evner til at skrive. Sookie er så sjov at følge, og jeg kunne ikke lade være med at sidde og fnise lidt over hendes kommentarer. Derudover elsker jeg universet som er fyldt med vampyrer der er kendt for menneskene, varuvlene og hamskifterne som stadig lever i skjul og en masse andre skabninger.

Personer man skulle forholde sig til, var der rigeligt af. Man skal holde tungen lige i munden, for at kunne følge med på det område. Det samme gælder Sookie’s små kærlighedsafærrer, men de er dog kun med til at få læseren til at ville læse mere.

Jeg glæder mig til, at læse Død for verden, for Sookie Stackhouse serien er uden tvivl en af mine yndlings.

Need af Carrie Jones

Titel: Need
Forfatter: Carrie Jones
Serie: Need #1
Udgivelsesdato: 23. December 2008
Forlag: Bloomsbury
Sider: 306
Sprog: Engelsk

 

Zara indsamler fobier den måde, andre kan finde på at samle på facebook venner. Ikke så underligt, da livet har været temmelig hektisk for hende hidtil. Hendes far forlod hende som lille, hendes elskede stedfar er lige død, og hendes mor har sendt Zara hjem til hendes bedstemor for at bo, i den søvnige, kolde by Maine, pga. hun ikke har været glad siden hendes stedfar døde for øjenene af hende.

Det viser sig, at fyren hun ser overalt og som efterlader spor af guldglimmer, ikke er et udslag af hendes fantasi. Han er en pixie – og ikke den søde, elskelige slags med vinger. Han er den slags, der har frygtelige ukontrollerende behov. Og han er ude efter Zara.

Mine forventninger til denne bog, var ikke store. Jeg gik i gang med den uden helt at vide hvad den handlede om, eller hvilke væsener jeg skulle møde i den. Need lagde ud med at være spændende og mystisk og meget skræmmende. Der var en masse spørgsmål der hen af vejen dukkede op på stribe. Hvem er den mystiske mand der kigger og peger på Zara? Hvorfor? Hvad vil han med hende? Og så videre. På den måde var man nødt til at læse videre. Hvis man som mig kan være let at gøre bange, så kan Need altså godt være ret uhyggelig.

Uoriginal var et ord der dukkede i mit hovede i løbet af bogen. Zara starter på den ny skole, bliver venner med outsiderne i klassen og møder skolens populæreste fyr. Mange bøger har en tendens til, at handle om netop det. Men hvis man skal se udover det, så er blandingen af feer og varulve i en historie ikke noget jeg har set før. Men det fungerede rigtig godt.

Personerne i bogen havde jeg svært ved, at forholde mig til. Man fik ikke lært dem så godt at kende, som man gjorde med Zara. De var beskrevet meget overfladisk, og virkede derfor kun som nogle brikker, Zara kunne rykke lidt rundt på som hun ville.

Need er skrevet i et ungt sprog, som man let kan forholde sig til. En ganske udmærket start på en serie og jeg ser frem til at læse næste bog, da bogen ligger op til, at det bestemt ikke er slut med dystre begivenheder for Zara.

Need #2: Captivate er udkommet
Need #3: Entrice er udkommet

 

Spells af Aprilynne Pike

Titel: Spells
Forfatter: Aprilynne Pike
Serie: Wings #2
Udgivelsesdato: 29. April 2010
Forlag: HarperCollins
Sider: 426
Sprog: Engelsk

En magisk romance blomstrer i opfølgeren på Wings. Den storsælgende roman beskrevet af Stephenie Meyer som “en bemærkelsesværdig debut”.

“Jeg kan ikke bare storme ind og fortælle mine intentioner. Jeg kan ikke ‘stjæle’ dig væk. Jeg er bare nødt til at vente, og håbe, at du en dag vil spørge” sagde Tamani.
“Og hvis jeg ikke gør det?” spurgte Laurel, hendes stemme knapt mere end en hvisken.
“Så gætter jeg på, at jeg vil vente for evigt.”

Der er gået næsten et år siden Laurel opdagede, at hun er en fe, placeret hos menneskelige forældre som spædbarn for, at beskytte porten til fe-riget Avalon. Selvom hun har accepteret hendes sande identitet, nægter Laurel at vende ryggen på hendes menneskers liv - især hendes kæreste, David – bare for at vende tilbage til fe verdenen. Men da hun er indkaldt til Avalon for, at genlære hendes forlængst glemte fe magi, skal Laurel afhænge af den charmerende fe, Tamani. Hendes følelser for ham er ubestridelige, og hun er tvunget til at træffe et valg – et valg, der kan knuse hendes hjerte. Når en dødbringende fjende dukker op igen og sætter både Laurels liv og Avalon i fare, skal Laurel trække på alle sine menneskelige krafter, samt hendes fe færdigheder til, at redde begge hendes verdener og alle dem, hun holder af.


I denne bog begynder Laurel på akademiet i Avalon – byen hvor alle feerne bor. Vi får svar på alle de spørgsmål vi havde fået i Wings, hvilket er godt. Men der begynder så småt at dukke flere og flere spørgsmål op, man vil have svar på. Især slutningen er en kæmpe cliffhanger, så det er svært at vente på, at få svar i næste og tredje bog der først udkommer til næste år.

Jeg kunne rigtig godt lide denne fortsættelse, den gav mig dog ikke helt samme gode følelse jeg sad med, efter at have læst Wings, men er bestemt på samme niveau, og holdt mig fanget det meste af tiden. Jeg må dog indrømme, at den var lidt sværre at komme igennem og derfor tog den mig længere tid at læse. I forhold til første bog, skete der en del mere her hele vejen igennem Spells.

Man kan også godt se, at forfatterens skriveevner er forbedret i denne bog, hvilket gør det til en fornøjelse at læse. Der er flere detaljer med, og bogen er derfor ikke skrevet så overfladisk, som Wings kunne være engang imellem.

Jeg vil helt klart anbefale børn og unge i alle aldre at læse denne serie. Den er sød, og til tider også sjov og har den kærlighed i sig, som tit og ofte er det der holder en mest fanget til en serie – man er simpelthen nødt til at se hvordan det går dem allesammen.

Wings #1: Wings er udkommet (Anmeldelse)
Wings #3:
Illusions/Wild er udkommet
Wings #4: (
Titel endnu uvist) udkommer den 28. April 2012

Wings af Aprilynne Pike

Titel: Wings
Forfatter: Aprilynne Pike
Serie: Wings #1
Udgivelsesdato: 30. April 2009
Forlag: HarperCollins
Sider: 356
Sprog: Engelsk

15-årige Laurel blev som 3-årig efterladt uden for sine nuværende forældres hus og er siden blevet opfostret af dem, uden at kende til sin biologiske mors motiv med det. Hun lever et helt almindeligt liv, indtil hun en dag begynder at udvikle en underlig, men smuk, blomst på ryggen… Snart finder hun ud af, at hun ikke er som hun altid har troet, hun er nemlig en fe og snart er hun fanget imellem en årlang krig mellem feer og trolde, og mellem et menneske eller fe-kærlighed. Alt det du troede du vidste om feer, vil ændre sig for evigt.

Dette er en virkelig sød historie, som havde mig tryllebundet fra første side. Den er hyggelig og afslappende at læse, og utrolig svær at lægge fra sig igen.

Lige i starten virkede bogen uoriginal og kedelig, for man startede med, at følge Laurel på sine første skoledage, hvilket jeg synes jeg har hørt et par gange før i andre bøger. Men historien blev hurtigt mere fangende og mystisk, da hun begynder at finde ud af hvad hun er. Meget af bogen, handler netop om, at hun opdager, at hun er anderledes, og først sidst i bogen, skete der ting der fik mig til at holde vejret af bare spænding. Hvis jeg skal sige noget negativt om bogen, skulle det være at personerne mangler personlighed. Man får ikke så meget at vide om bipersonerne, men det er knap så vigtig for helheden af indtrykket af bogen.

Som der står uden på bogen, er det en ny slags form for fe eventyr. Det vil jeg give ret i, for feerne er en slags planter, som har brug for alle de ting, som rigtige planter har brug for. Det er ret fascinerende og Wings er en utrolig kreativ bog, som jeg klart vil anbefale folk ikke at få glip af, at læse. Jeg glæder mig rigtig meget til, at læse næste bog i serien; Spells. For slutningen lægger op til en – måske – endnu bedre fortsættelse.

Wings #2: Spells er udkommet (Anmeldelse)
Wings #3: Illusions/Wild er udkommet
Wings #4: (Titel endnu uvist) udkommer den 28. April 2012