I disse små smugkig indlæg vil du kunne læse et citat fra en bog, jeg læser for tiden. Det stammer som et udgangspunkt fra den side jeg er nået til i bogen. Citatet kan have en speciel betydning for mig eller bogen, men der vil aldrig være spoilere involveret. Jeg vil som regel prøve at finde et citat eller udpluk, der giver et nogenlunde billede af bogens stemning og sprog. Formålet med Smugkig er blot til inspiration.
Vil du være med? Så er du hjertelig velkommen til, at skrive en kommentar med titel og citat fra netop dén bog, du er i gang med. Undgå spoilere.
“Sometimes it’s a relief. I remember the need, the insatiable hunger that rules my life and the lives of everyone around me. Sometimes I’m glad to be free of it. There’s less trouble now. But our loss of this, the most basic of all human passions, might sum up our loss of everything else. It’s made things quieter. Simpler. And it’s one of the surest signs that we’re dead.”
- Warm Bodies, side 25
Jeg er netop i dag begyndt på Warm Bodies af Isaac Marion og jeg kan simpelthen ikke ligge den fra mig! Man bliver helt opslugt af bogens anderledes zombie plot. I lige dette citat snakker bogens hovedperson, zombien R, om det at have mistet alle de menneskelige følelser og behov. Warm Bodies er filmatiseret og har biograf premiere den 7. Februar.
“Da han så hendes sorte øjne, hendes læber, der tøvede mellem smil og tavshed, forstod han det mest betydningsfulde og viseste af det sprog, alle mennesker i hele verden talte og forstod i deres hjerter. Det var kærlighed, noget, der var ældre end mennesket og ørkenen, men som hele tiden genopstod med samme kraft, ligegyldigt hvor to par øjne mødtes, sådan som deres øjne mødtes dér foran brønden. Til sidst bestemte læberne sig for at smile, og det var det tegn, han så længe havde ventet på uden at vide det. Han havde søgt det hos fårene, i krystalglassene og i ørkenens stilhed.”
“Hvornår skal du begynde?” spørger jeg for at skifte emne – for hvis jeg skal være ærlig så har det her fået mig lidt ned med nakken. Jeg har ikke nogen plan, jeg har ikke nogen perspektiver. Måske er jeg også håbløs. Måske skulle jeg genoverveje min karriere. Åh gud, hvor er det deprimerende. Mit arbejde lyder så fantastisk og spændende, når jeg beskriver det for folk som Martin og Janice inde ved siden af. Men nu får Elly mig til at føle mig som en total taber.
