Besat af Christina Bonde

Titel: Besat
Forfatter: Christina Bonde
Serie: Nattens Sanger #1
Udgivelsesdato: 7. April 2014
Forlag: Mellemgaard
Sider: 315
Sprog: Dansk

For 23-årige Victoria Rose er livet en kamp mod de følelser, der afholder hende fra at leve det. Hendes tilværelse er præget af eftervirkningerne fra et overfald, der har spoleret hendes selvværd og frarøvet hende troen på kærligheden – indtil den dag hun møder Lucas.

I et skæbnesvangert opgør med fortiden forandrer Lucas ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed. Hun befinder sig pludselig i en verden af vampyrer og havner i en stridighed, der er ved at koste hende livet.

Undsætningen viser sig at komme fra en ældgammel fatalistisk overbevisning, der vil give Victoria en central plads i vampyrernes verden, men samtidig kræver valg, der mentalt er ved at flå hende i to halvdele.

Hvilken løsning skal vælges, når kærligheden splitter mod hver sin verden, og når skæbnen synes umulig? Kan hjertet forenes i den bestialske sandhed, og hvor langt tør Victoria gå for at efterstræbe lykken?

Besat er den første roman i vampyrserien Nattens Sanger.

I Besat starter vi ud med at møde Victoria, en helt almindelig pige først i 20′erne, med et helt almindeligt job som sygeplejerske, helt almindelige venner og familie. Hun lever et stille og roligt liv indtil Lucas brager ind i hendes liv og de forelsker sig meget hurtigt stormfuldt.

Handlingen starter lidt hurtigt ud og inden der er gået særlig længe er Victoria håbløst forelsket. Ikke noget med at trække det i langdrag på det punkt – og det er også helt fint, for som bogen skrider frem sker der ting og sager der tager opmærksomheden lidt væk fra dette.

Jeg bliver nok aldrig 100% træt af vampyrromaner, men især ikke hvis der bliver udgivet flere som Besat. Den er super velskrevet og man bliver grebet af bogens stemning og ikke mindst unikke handling fra start. Til startvar der dog enkelte ting man kan genkende fra andre bøger i genren, men langt hen af vejen er Besat meget original med sine egne spændende twists. Det hele drejer sig nemlig om skæbner og er virkelig noget man bliver grebet af og bare vil vide mere om med det samme.

Jeg er vild med at hovedperson er i 20′erne – det gør at flere kan være med, når det ikke handler om en usikker teenager i High School. Det gør naturligvis at vi ‘unge voksne’ bedre kan relatere. Dog kan Besat sagtens læses og nydes af unge fra 15 år og opefter.

Christina Bonde er en dansk forfatter sim med Besat har skrevet en meget spændende start på en tilsyneladende rigtig god serie og jeg ser meget frem til at læses mere om Victorias skæbne i ja – Skæbne!

Nattens Sanger #1: Besat
Nattens Sanger #2: Skæbne
Nattens Sanger #3: Følelse

Et glas mælk, tak af Herbjørg Wassmo

et glasTitel: Et glas mælk, tak
Originaltitel: Et glass melk takk
Forfatter: Herbjørg Wassmo
Serie: -
Udgivelsesdato: 28. Marts 2007
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 406

Sprog: Dansk

Dorte er femten år og bor i en landsby i Litauen. Her drømmer hun ikke om det store eventyr, men om det konkrete og nære: bagerens søn Nikolaj, lidt mindre fattigdom, og at hendes far stadig var i live.

Derfor slår hun også til, da hun bliver tilbudt en gratis rejse til Stockholm, hvor hun vil få arbejde på en restaurant. Selv om det undrer hende, at afrejsen skal foregå i smug, og selv om de to mænd, der kører bilen, ikke er særlige venlige, kan hun næsten ikke fatte, at hun, Dorte, har været så heldig.

Et glas mælk, tak er en roman om håbløshed og drømme og om at finde styrken i sig selv til at overleve – også det der er allermest umenneskeligt.

Fra start af bliver man grebet af Dorte’s historie. Hun er en godtroende og naiv ung pige på 15 år. Dorte bor sammen med din mor og søster Vera, faren er død for år tilbage, og nu lever de i fattigdom og sorg. Pigerne prøver ihærdigt at finde et arbejde i byen, men forgæves. Da Dorte bliver tilbudt arbejde i Sverige er hun først skeptisk, men til sidst beslutter hun sig for at hun ikke har nogen anden udvej. Hun må tjene penge til familien. Desværre viser dette sig at være skæbnesvangert for Dorte.

Et glas mælk, tak er en virkelig barsk bog, man næsten ikke kan holde ud at læse, men bare MÅ vide hvordan ender. Den viser det værste i mennesker og både bogen og søde Dorte griber dig om hjertet. Jeg sidder dog tilbage med mangel på svar og synes lidt der mangler en rød tråd gennem bogen. Derfor ender bogen på 4 stjerner. Jeg har fået øjnene op for en ny super god forfatter og vil helt klart læse mere af hende i fremtiden.

Læs Et glas mælk, tak hvis du er til psykologiske romaner og vil læse en lidt anderledes bog der viser en dyster verden, som desværre findes derude.

Pandæmonium af Lauren Oliver

Titel: Pandæmonium
Originaltitel: Pandemonium
Forfatter: Lauren Oliver
Serie: Delirium #2
Udgivelsesdato: 21. Juni 2013
Forlag: Politikens Forlag

Sider: 304
Sprog: Dansk

 

 

Lena er flygtet til Vildmarken fra en verden, hvor kærlighed er forbudt. Her møder hun flygtninge, der lige som hende selv er undsluppet den operation, der ville have gjort dem ude af stand til at mærke følelser. Men da hun under ny identitet bliver sendt tilbage til New York for at infiltrere de helbredte og kærlighedsløse, bliver hun kidnappet, og der er kun en ting at gøre. Håbe på, at livet i Vildmarken har lært hende at kæmpe og overleve. Anden bog i Lauren Olivers successerie, Delirium-trilogien.

Delirium imponerede mig meget. I stedet for at være som mange andre bøger i dens genre skilte den sig meget ud og efterlod mig hungrende efter Pandæmonium. Endelig fik jeg fingre i netop den og efter at have vendt sidste side – kan jeg nu næsten ikke vente på tredje og sidste bog i denne fantastiske trilogi. Selvom det også bliver trist, at den skal slutte. Jeg nyder nemlig at være i Lenas univers – både på godt og ondt.

Pandæmonium skiller sig lidt ud fra Delirium, i det Lena nu er flygtet til Vildmarken og må stå på egne ben efter at have mistet Alex. Det viser sig at være noget af et eventyr, der slider en del på Lena og sætter gang i hendes tanker om, hvem hun i virkeligheden er. Hun udvikler sig meget og bliver meget stærkere og mere selvstændig.

Der er fuld fart over feltet hele bogen igennem og man bliver virkelig revet med. Kapitlerne skiftes mellem nu og dengang, hvordan det hænger sammen, må læseren selv finde ud af. Hvert kapitel slutter fuldstændig fængende og man bare lige læse videre til næste kapitel – igen og igen. Den allersidste del af bogen finder jeg dog lidt for hurtigt gået hen over. Der er mange twists der virkede overdrevet og fantasiløst, og egentlig bare var til irritation, da man ikke fik nok baggrundsinformation. Det er bare min mening.

Pandæmonium er super spændende, fyldt med Hunger Games agtig spænding og overlevelse, måske lidt kærlighed og er generelt bare et must-read. Hvis man er vild med Delirium bliver man næppe skuffet!

Delirium #0,5: Annabel (novelle – kun engelsk)
Delirium #1: Delirium
Delirium #1,5: Hana (novelle – kun engelsk)
Delirium #2: Pandæmonium
Delirium #2,5: Raven (novelle – kun engelsk)
Delirium #3: Requiem Dansk: ??

Eksil af Jakob Ejersbo

Titel: Eksil
Forfatter: Jakob Ejersbo
Serie: Afrika-trilogien #1

Udgivelsesdato: 1. November 2013
Forlag: Gyldendal
Sider: 282
Sprog: Dansk

Femtenårige Samantha gør alt det forkerte, først og fremmest fordi hun ikke vil gøre det rigtige, alt det, der forventes af hende.

Hun synes ikke, hun passer ind nogen steder. Hun er engelsk og hvid udenpå, men taler swahili og har boet i Tanzania, siden hun var tre.

Hun er ved at blive voksen, hun har en voldsom appetit på livet, hun har akut brug for holdepunkter i tilværelsen, ikke mindst for, at nogen holder af hende; men skolen keder hende, forældrene og lærerne er umulige, hendes jævnaldrende venner nogle tøser og drengerøve.

Hun kan ikke styre sig, hun lægger sig ud med alle. Hun bringer sig selv i fare og i umulige situationer, alkohol og stoffer fylder mere og mere i hendes liv, hun bliver sin egen værste fjende.

Det kan ikke blive ved med at gå.

Jeg ved ikke hvorfor jeg havde en forestilling om at Jakob Ejersbo’s Afrika-trilogi var tør og kedelig, men jeg må indrømme at jeg tog grueligt fejl – heldigvis! Eksil er en fantastisk bog, der tager fat på nogen emner som er en naturlig del af livet; sex, familie, problemer osv. Livet er langt fra lyserødt for de fleste mennesker i verden og det er fedt at en bog kan skildre det på den måde Ejersbo gør med denne bog. Historien foregår i Afrika, som netop er et af de steder der er hårdest ramt og en del af handlingen handler om de samfundsmæssige problemer der er. Ikke noget jeg vidste meget om i forvejen, så derfor var bogen meget lærerig på det område.

Vores hovedperson, Samantha, er en vild og viljestærk pige på ydersiden, men inderst inde er hun ikke så hård som hun umiddelbart virker – hun er nemlig ret usikker på trods af hendes hårde facade. Alkohol, stoffer, rygning og drenge fylder meget i hendes liv og på grund af hendes baggrund og oplevelser træffer hun flere og flere dumme og tankeløse valg.

Eksil fanger med det samme og på grund af de korte kapitler vender siderne sig med lynets hast. Giv dig selv en tankevækkende, urovækkende og gribende god oplevelse og grib fat i Eksil!

Afrika-trilogien #1: Eksil
Afrika-trilogien
#2: Revolution
Afrika-trilogien
#3: Liberty

Delirium af Lauren Oliver

Titel: Delirium
Originaltitel: Delirium
Forfatter: Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Udgivelsesdato: 10. Oktober 2012
Forlag: Politikens forlag
Sider: 362
Sprog: Dansk

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18 år, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.
Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske:
Lena forelsker sig.

Lena har hele sit liv gået og talt ned til den dag det blev hendes tur til at blive opereret mod kærlighed og de slemme følelser sygdommen medbringer. På trods af familiemedlemmer har gjort modstand mod operationen og Lena har set hvilke voldsomme bivirkninger den kan medføre – i værste tilfælde døden – er hun fast indstillet på at det er for hendes eget bedste. For uden kærlighed bliver man først først rigtig lykkelig. Da hun møder Alex og han indvilliger hende i en skræmmende fremmed verden og hun udvikler forbudte følelser, ændres hendes syn på livet sig lidt efter lidt…

Jeg beundre virkelig Lauren Olivers fantasi og måden hun har bygget hele det uhyggelige samfund op, så det virker naturligt og måden hvorpå det er så detaljeret og gennemført at man fristes til at tro, samfundet rent faktisk eksistere i virkeligheden. Delirium ligger helt klart i top i dens genre og det er lige før jeg vil sige den er på højde med The Hunger Games. Så draget blev jeg af den. Som læser bliver man taget med på en følelsesmæssig rejse, gennem forelskelse, frygt, fortvivlelse og søgen efter identitet.

Jeg blev simpelthen tryllebundet af det fængslende handling og kampen mod det samfund de lever i. Det er så genialt og originalt opfundet og jeg kan slet, slet ikke vente med at læse næste bog. Slutningen var hæsblæsende, hjerteskærende og efterlader en med et hul i maven og længsel efter at finde ud af mere. Hit med Pandemonium, please!

Delirium #0,5: Annabel (novelle)
Delirium #1: Delirium
Delirium #1,5: Hana (novelle)
Delirium #2: Pandemonium DK: Pandemonium udkommer 27. marts 2013
Delirium #2,5: Raven (novelle) 5. Marts 2013
Delirium #3: Requiem

Spillets by af Lise Bidstrup

Titel: Spillets by
Forfatter: Lise Bidstrup
Serie: -
Udgivelsesdato: 12. September 2012
Forlag: Høst & Søn
Sider: 344
Sprog: Dansk

Kimo bor sammen med sin familie i Urban Vertikali, en verden, hvor indbyggerne har været tvunget til at bygge virtikalt op i luften. De fattigste bor nederst, de rigeste øverst og der er ingen kontakt imellem de forskellige niveauer. Da det årlige realityshow, Rangstigen, skydes i gang, opdager Kimo til sin forfærdelse, at hun er en af deltagerne. Godt nok er hovedpræmien et liv i rigdom på øverste niveau, men da Kimo i forvejen bor på det næstøverste har hun umiddelbart intet at vinde, men alt at tabe. For vinder du ikke, dør du.

Jeg er ikke den store fan af kopier og heller ikke i dette tilfælde. Der var for mange ligheder med The Hunger Games og det var alt for åbenlyst at bogen er inspireret af Suzanne Collins’ succes roman. På den anden side, var der også få ting, der gjorde Spillets by til sin egen, blandt andet at kameraerne var små guldsmede der fløj om ørerne på deltagerne og når de overlevende deltagere havde gennemført et niveau gik de gennem et forhæng og fik en lille pause inden næste prøve og niveau startede. Derudover foregik selve spillet blandt de normale indbyggere, som sagtens kunne være med til at lave ekstra forhindringer for de stakkels deltagere.

De læsere der har efterspurgt bøger lignende The Hunger Games og fans af den dystopiske genre, kan med fordel læse Spillets by. Bogen var slet ikke kedelig og underholdt hele vejen igennem med barske scener, en modig hovedperson og en smule romantik. Jeg savnede indimellem lidt flere beskrivelser af deltagerne i Rangstigen, de fleste virkede ret flade og upersonlige. Det blev der gået lidt let hen over og det samme kan siges om slutningen, som til trods for alt, var meget original.

Spillets by holdt mig fanget fra første side. Den manglede ikke spænding på noget tidspunkt og der var lynhurtigt blodige begivenheder og ikke mindst mystik til den store guldmedalje.

Chatsøstre af Nicole Boyle Rødtnes

Titel: Chatsøstre
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Wicca-veninder #1
Udgivelsesdato: 21. August 2012
Forlag: Facet
Sider: 175
Sprog: Dansk

“Det er, som om du er vred på mig,” siger Frederikke.
“Nej, det er ikke det. Det .” Jeg går i stå. Der ligger en øjenvippe på hendes kind. Så må hun ønske. Jeg ved præcis, hvad jeg ville ønske, men man kan ikke stjæle andres ønsker.
“Hvad er det?” spørger hun forsigtigt, og jeg kommer til at tænke på alle de gange, vi har chattet. Du kan fortælle mig alting, Mathilde, det er det, det betyder at være chatsøstre, vi kan fortælle hinanden alt. Vi har ingen hemmeligheder. Og det havde vi heller ikke dengang, men nu .  

Mathilde og Frederikke har chattet sammen i tre år, og nu skal Frederikke starte på Mathildes skole. Alt ser ud til at blive helt perfekt, indtil Mathildes ærkefjende Pil blander sig.

“Chatsøstre” er 1. bind i serien Wicca-veninder.

Nogen kender måske Nicole Boyle Rødtnes for at være forfatteren til blandt andre Bitchen imellem os og Skeletter i skabet.

Chatsøstre er en sød og hyggelig bog til piger fra 10 år og op efter. Den omhandler noget befriende nyt i denne genre; wicca hekse. Jeg synes personligt godt at bogen kunne handle en lille smule mere om Wicca heksenes historie. Det meste af bogen er nemlig fyldt ud med veninde konflikter og det meste af handlingen foregår i skole, hvor de laver projekt, eller hjemme hos veninder. Yngre piger, som er målgruppen, vil naturligvis sikkert finde det en del mere spændende at læse om, end jeg. Chatsøstre er første bog i serien, så der er selvfølgelig mulighed for at vi hører mere til Wicca i de kommende bøger om Mathilde og hendes wicca veninde Frederikke.

Alt i alt er Chatsøstre en ganske udmærket og god bog til hyggelig læsning.

Arven af Rachel Ward

Titel: Arven
Originaltitel: The Chaos
Forfatter: Rachel Ward
Serie: Døden i dine øjne #2
Udgivelsesdato: 15. Juni 2012
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 384
Sprog: Dansk

Lige som sin mor må Adam leve med en skræmmende evne. Når han ser et andet menneske i øjnene, ser han samtidig datoen, hvor personen vil dø. Og ikke bare ser han dødsdatoen. Han føler samtidig den smerte, den døende skal igennem. 

Lige nu står Adam i London og ser til sin rædsel, at alle intetanende går omkring med de samme tal i øjnene. Alle vil dø lige efter nytårsaften, og døden vil blive voldsom. 

Samtidig møder han den mystiske Sarah, som i sine alt for levende mareridt har set, at Adam vil slå hendes lille datter ihjel. 

Det store kaos venter forude. Men hvad er det? Og kan Adam forhindre katastrofen? Og hvad er hans eget nummer?

Jeg er imponeret over Rachel Wards evne til at skrive så fængende og detaljeret uden af det bliver langtrukken. Ydermere er hendes måde at skrive en anderledes historie end så mange andre ungdomsbøger, og hendes opfindsomhed forbløffende. Jeg elsker at hun gør hovedpersonerne så ægte og levende og at de er af lav klasse. Det gør tilmed det hele lidt mere socialrealistisk. Rachel Ward er uden tvivl en forfatter jeg glæder mig til at læse mere af – ikke mindst fortsættelsen til Arven!

Læs denne serie hvis du vil have ægte, barske og anderledes historier.

Fanget af E. L. James

Titel: Fanget
Originaltitel: Fifty Shades of Grey
Forfatter: E. L. James
Serie: Fifty Shades #1
Udgivelsesdato: 31. August 2012
Forlag: Pretty Ink
Sider: 533
Sprog: Dansk

Første bind i erotisk bestsellertrilogi om forholdet mellem den 21-årige litteraturstuderende Anastasia Steele og den gådefulde forretningsmand Christian Grey. Trilogien har solgt over 15 millioner eksemplarer i USA!

Anastasia Steele møder den unge, karismatiske forretningsmand Christian Grey, da hun skal interviewe ham til sin universitetsavis. Hun tiltrækkes kraftigt af hans smukke udseende og hans dunkle sind. Sammen – men på Christians betingelser – kaster de sig ud i et vovet passioneret forhold, som ikke kun afslører Christian Greys dæmoniske seksuelle præferencer, men også mørke, umættelige sider af Anas eget begær, som hun aldrig havde troet fandtes.

Populære Fifty Shades er både elsket og hadet verden over. Jeg var selv lidt skeptisk inden jeg gik i gang, men bogens enorme popularitet gjorde mig nysgerrig, og nu, efter at have læst bogen, kan jeg forstå begge holdninger. Jeg hælder nu mest til det positive.

Det jeg blev positivt overrasket over ved Fanget er, at vores hovedperson Ana, er skeptisk og overvejer forholdet og ‘situationen’ med Mr. Grey grundigt. Det gør både hende og bogens handling lidt mere realistisk og lettere at relatere til, end hvis hun bare var sprunget tankeløst ud i alt muligt. Dog bruges der også enormt meget tid på netop alle hendes overvejelser og frem og tilbage går det. Jeg var dog godt underholdt og kedede mig på intet tidspunkt. Udover det, er Ana en helt almindelig pige, hvis personlighedstræk kan passe på de fleste kvinder.

Ana og Christians forhold udviklede sig som siderne bliver vendt, men deres forhold er ikke bare sex (selvom det selvfølgelig fylder en del), men de er oprigtigt interesseret i hinanden. Specielt Ana er mystificeret over Christian og prøver at få ham til at åbne op, for ja – han er virkelig en mystisk person, man som læser også er utrolig nysgerrig efter at finde ud af mere om.

Jeg er stadig lidt splittet og har i det store hele lidt svært ved at bedømme bogen, men jeg ser frem til at læse fortsættelserne, selvom jeg har mine tvivl om, forfatteren kan bevare det lidt uskyldige og ikke mindst underholdende, uden at det går hen og bliver for meget. Jeg håber!

Fanget er en roman der er godt skruet sammen, med livlige personligheder og en anderledes og interessant form for umulig kærlighed.

The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky

Titel: The Perks of Being a Wallflower
Forfatter: Stephen Chbosky
Serie: -
Udgivelsesdato: 2009 (opr. 1999)
Forlag: Pocket Books
Sider: 232
Sprog: Engelsk

“I walk around the school hallways and look at the people. I look at the teachers and wonder why they’re here. Not in a mean way. In a curious way. It’s like looking at all the students and wondering who’s had their heart broken that day… or wondering who did the heart breaking and why.”

Charlie er en freshman. Og selvom han ikke er skolens største nørd, er han overhovedet ikke i nærheden af populær. Genert, indadvendt, intelligent af sin alder, socialt akavet – han er en ‘Wallflower’, sidder fast mellem at forsøge at leve sit liv og forsøge at løbe fra det. Charlie forsøger at navigere sig vej gennem uudforsket område: en verden af første dates, blandede bånd, familie dramaer og nye venner, en verden af ​​sex, stoffer, og The Rocky Horror Picture Show, når alt, hvad man kræver, er den perfekte sang på den perfekte køretur til, for at føle sig uendelig. Men Charlie kan ikke opholde sig på sidelinjen for evigt. Stående på kanten af livet byder på et unikt perspektiv. Men tiden kommer til at se hvordan livet det ser ud fra dansegulvet.

Det her er en af den slags der er enormt svær at anmelde. Det er sådan en bog der får dig til at tænke over livet, mennesker og meget, meget mere. Det er sådan en bog du enten kan reletere til på det sted i livet du står lige nu eller også kan du ikke. For mig, var det en meget personlig oplevelse at læse bogen og det er dét der gør det så pokkers svært at give en ordentlig anmeldelse af den.

Charlie er 16 år gammel, genert og nørdet, men utrolig intelligent både socialt og fagligt. Han er en følsom fyr, der fundere meget over hvorfor mennesker handler som de gør. Til at starte med, havde jeg svært ved at finde ud af hvilken type han var, for da det er Charlie der skriver brevene til en ukendt person, er der ikke meget der indikere hans personlighed – også fordi han for det meste kun fortæller historier fra hans barndom og om hans familie. Jeg fik dog et bedre billede af ham jo længere i bogen jeg kom – og nu da sidste side er vendt, føler jeg at jeg kender ham – næsten – ud og ind. Charlie er let at holde af, han er uselvisk og vil kun det bedste for andre mennesker – faktisk i den grad at han tilsidesætter sine egne behov.

Alle burde læse denne bog, virkelig tænke over den. For den indeholder så mange vigtige budskaber. Lige da jeg havde afsluttet bogen, havde jeg med det samme lyst til at læse den igen. Den er så dyb og indeholder så meget, at man umuligt kun kan læse den én enkelt gang og få det hele ud af den. Den SKAL genlæses.

The Perks of Being a Wallflower er desuden blevet filmatiseret med Emma Watson og Logan Lerman i hovedrollerne, men vil efter sigende desværre ikke blive vist i de danske biografer.