Nyt på hylden #57

Hvor jeg dog elsker bogudsalg. Og jeg fik slæbt en del flere bøger med hjem end planlagt… Men jeg er super glad for udvalget, især når der kun var 1 stk. tilbage af de første seks af bøgerne på billedet + Sirenernes hemmelighed. Har I fået købt ind på bogudsalget?

Luxe af Anna Godbersen

Rygter af Anna Godbersen

Jalousi af Anna Godbersen

Pragt af Anna Godbersen

Om at spise dyr af Jonathan Safran Foer

Ren Vodka af Anna Blundy

Fattigrøvens sunde opskrifter af Rolf Lund

Kadaverjagt af Dennis Jürgensen

Kadavermarch af Dennis Jürgensen

Sirenernes hemmelighed af Julie Golding

Lottie Biggs er ikke tosset af Hayley Long

Scarlett 1 af Alexandra Ripley

Scarlett 2 af Alexandra Ripley

(Klik på titlen for at læse mere om bogen på Saxo.com)

Giveaway: Skruen strammes af Henry James

I skrivende stund har bloggen rundet et totalt besøgstal på 101,408. Dette er siden den 14. September 2010, hvor den blev oprettet. Jeg er ovenud lykkelig over at så mange har været inde at besøge mig. Jeg kan ikke takke jer nok. Derfor synes jeg at det er tid til en lille giveaway. I samarbejde med forlaget Rosenkilde & Bahnhof kan jeg give dig muligheden for at vinde klassikeren Skruen strammes af Henry James. (Anmeldelse).

Skruen strammes handler om:

En ung præstedatter ankommer til et idyllisk engelsk landsted for at træde til i stillingen som guvernante for de to forældreløse børn Miles og Flora. Godset tilhører børnenes onkel, en overklasselæge fra London, og hans eneste krav er, at han ikke vil forstyrres. Men den unge guvernante indser snart, at det netop er forstyrrelser godset myldrer med. Noget er ikke som det burde være. Den forrige guvernante forsvandt under mystiske omstændigheder og det samme gjaldt for en tidligere tjener.

Det er hele tiden det usagte der spøger, bogstaveligt talt, for den unge guvernante begynder at se to tavse skikkelser dukke op forskellige steder. Hvad er det præcis, der er sket på godset? Og hvorfor udstråler de tavse spøgelser en sådan vrede og ondskab, der er rettet direkte mod børnene?

Det eneste du skal gøre for at deltage er blot; Skriv en kommentar og svar på spørgsmålet; Hvilken klassiker er din yndlings?

Det kan både være en du har læst for nylig eller en der har en særlig plads i dit hjerte fra barndommen. Hvis du ikke har nogen yndlingsklassiker, så skriv blot om din yndlingsbog.

Du kan deltage i konkurrencen til og med den 31. Maj og jeg udtrækker en vinder den 1. Juni som kort efter offentliggøres. Husk at skrive din mail så jeg kan kontakte dig i tilfælde af at du er den heldige vinder.

Har du set? Lige en helt anden lille information, bemærk dette er ikke et krav for at deltage, blot en oplysning. Man kan følge Sabines bogblog på Facebook for opdateringer, nyheder og meget andet lige her.

Held og lykke og god læselyst.

Top 5: De bedste, danske ungdoms-bogblogs

Kultur For Unge har skrevet en super god artikel, hvor de giver de danske bogblogs point ud fra layout, anmeldelser, indlæg og indhold i det hele taget og lavet en lille top 5. Sabine’s bogblog fik en 2. plads! Kun 3 point fra 1. pladsen. Jeg er bare så stolt og beæret over det. Jeg blogger og skriver anmeldelser, fordi jeg synes det er sjovt og givende, men der ligger også utrolig meget arbejde i det – og ikke mindst tid, så det er dejligt at blive anerkendt på den måde. Derudover vil jeg gerne takke Jer læsere. I gør bloggen til den, den er, med Jeres altid skønne kommentarer og tilbagevendende besøg. Det betyder en hel del, så tak!!

Tilbage til kåringen af de bedste bogblogs, og herunder hvad Kultur For Unge elsker og savner ved min bogblog:

‘SABINE’S BOGBLOG’ oprettet 14. september 2010

Vi elsker ♥:

  • det store overblik man altid får over bognyheder.
  • at der gøres noget ekstra for at anmelde danske bøger og aktuelle bøger, endog kort efter udgivelsesdatoen.
  • at bloggen konstant opdateres med nyt uden tegn på træthed.


Vi savner:

  • et mere overskueligt tema med en mere læsevenlig skrifttype, specielt mht. kursiv tekst.

Som de gamle læsere af bloggen sikkert har opdaget har jeg (alt for) tit skiftet tema. Jeg ville ønske jeg kunne holde mig til ét, men der er desværre altid en eller anden funktion (eller mangel på samme), der irritere mig grænseløst. Jeg er derfor enig i, at dette tema har en skrifttype der ikke er specielt læsevenlig. Jeg håber at jeg en dag kan finde det perfekte tema! ;)

Til sidst, vil jeg opfordre Jer til at tage et kig på Kultur For Unges hjemmeside. I mine øjne er det den bedste danske hjemmeside for unge, når det kommer til anmeldelser. De anmelder bøger, film, oplevelser og meget, meget mere og er altid med på de nyeste tendenser inden for det samme. Bestemt et besøg værd!

Læs også hele artiklen ‘Vi kårer de 5 bedste bogblogs skrevet af unge danske anmeldere‘ hvor du blandt andet kan læse om hvilke kriterier blogsene er bedømt ud fra og tag samtidig et kig på de 23 fantastiske bogblogs, der alle er blevet anmeldt.

Til allersidst vil jeg blot informere om, at I selvfølgelig er velkommen til at skrive Jeres mening om bloggen, enten i en kommentar eller på mail. Det er jo ikke sikkert alle er enige med Kultur For Unge. Så ris og ros modtages altid gerne.

Fortsat god weekend & rigtig god læselyst!

Diverse: Ny side; 100 Klassikere

Efterhånden som jeg får læst diverse romaner, bliver mine øjne åbnet mere og mere op for andre værker, end lige det jeg er vant til. I den seneste tid, har jeg læst et par klassikere og da det er gået udmærket, har jeg fået mod på at kaste mig ud i flere.

Jeg har bestemt, at der ikke skal være end tidsfrist for hvornår de skal være læst. Det vil jeg blive stresset af. Så jeg håber at jeg har disciplin nok til at få læst dem alle alligevel. Det er jo nok et projekt der kan tage en del tid, da jeg også vil fortsætte med at læse andre bøger.

Vær opmærksom på, at jeg muligvis ændre listen hen af vejen afhængigt af hvad jeg får lyst til at læse eller en helt anden grund. I er meget velkommen til at anbefale en klassiker (eller flere), som man bare må læse. Jeg har brugt rigtig meget tid på listen og på at kigge efter klassikere på Goodreads.com, men jeg kan have gået glip eller glemt nogen af de helt store. Så anbefal endelig!

Formålet med listen er i bund og grund af egoistiske årsager. Jeg har lavet den for at minde mig selv om, hvilke klassikere jeg har kigget på og på den måde huske hvilke jeg gerne vil have læst.

Klik på billedet øverst i indlægget eller på ’100 Klassikere’ for at se den nye side. :-)

Diverse: Sjov og ballade

I dag har jeg ingen planer, udover at skrive en masse anmeldelser. Jeg er desværre meget bagud. I den kommende tid kan jeg derfor love masser af boganmeldelser af blandt andet; Angel – Flugt af L. A. Weatherly, Frygt af Helene Tegmeier, Reckless af Cornelia Funke og Body finder – Ekko fra de døde af Kimberly Derting.

Hvad laver I på denne dejlige (snefulde – ja her sner det. :D) lørdag?

Den anden dag postede forfatteren Richelle Mead et billede, som en fan har tegnet, på sin facebook side. Jeg synes simpelthen det er så godt og sjovt lavet, at jeg vil vise jer et par stykker på bloggen. Hun har lavet flere, så tjek hendes side ud på linket under billederne. Fan’en har tegnet Jace fra TMI og Dimitri fra VA i en samtale og det samme med Rose og Clary. Man skal nok have læst bøgerne for at kunne se pointen. (Dæmonernes by og Frygtens skole på dansk)

Tegningerne er fundet her. Det bedste af det hele er, at der er flere endnu. :)

Nyt tema

Hej trofaste læsere!

I det næste døgns tid vil der nok være lidt rodet på bloggen eftersom jeg har valgt at skifte tema. Jeg håber I kan lide lidt fornyelse og kan bære over med en smule rod og forvirring fra min side. ;) Måske skifter jeg tilbage til det gamle tema, hvis dette ikke vil, som jeg vil.

Hvad læser I for tiden?

Godt nytår!

Jeg ønsker hver og en et fantastisk nytår! Tak til alle der beriger min blog med kommentarer og de mange der læser med hver dag. Vi ses i 2012!