Det flammende sværd af Margit Sandemo

Titel: Det flammende sværd
Originaltitel: Ängel i knipa
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #9
Udgivelsesdato: 4. Juli 2011
Forlag: Jentas
Sider: 250
Sprog: Dansk

Heksemesterens søn Dolg er nu i besiddelse af den kæmpemæssige blå safir, og fra to sider har fjender sat alt ind på at stjæle den magiske sten fra ham. De ved, at Dolg er svær at overvinde, så nu har de besluttet at tage et gidsel for at sikre sig stenen.

Det naturlige offer er Taran, Dolgs lillesøster. Men hvad ingen ved er, at hun har fået sig en ny skytsånd, en hjælper, der kan beskytte hende mod alt – men ikke mod hende selv …

Endnu en fantastisk bog af Margit Sandemo. Denne gang flyver tiden mange år ud i fremtiden og børnene Dolg, Danielle, Rafael og Taran er nu unge mennesker med livet foran sig. Taran er den overordnede hovedperson i bogen, sammen med hendes nye skytsengel Uriel, som også fylder en hel del. Taran er en skøn ung dame, der elsker fart over feltet og gennem sit liv, har hun holdt meget af, at tage på livsfarlige eventyr på egen hånd. Det sker også i Det flammende sværd. Hun har desuden fået tildelt sig en ny skytsengel, da den forrige opgav hende efter at have oplevet hendes vilde natur. Uriel og Taran får et forhold med mange op- og nedture og også han, prøver flere gange at bede om lov til at blive skytsengel for en ny. Alligevel er der noget ved Taran der drager ham mod hende.

En fare lurer som sædvanlig lige rundt om hjørnet. På trods af, at der er gået adskillige år, er Den Hellige Sols Orden stadig på udkig efter Móri’s familie og denne gang er det Taran der står for skud. Derudover er der et andet væsen efter hende som om muligt virker endnu mere skræmmende.

I Det flammende sværd er det overraskende at opdage, at plottet er meget lig nutidens populære ungdomsbøger der har det paranormale inde over. I denne bog handler den netop om det at forelske sig i et overjordisk væsen. Dét blandet med Margit Sandemo’s fantastiske måde at skrive på, er en super kombination.

En anden ting der adskiller denne bog fra de andre i serien er, at vi møder en person fra Isfolket. Jeg har endnu ikke selv kastet mig ud i den 47 bind lange serie, men dem der har været igennem den, vil muligvis genkende den person der dukker op.

Heksemesteren er spændende og på nogen måder unik med sin overnaturlige handling. Det er en af de få serier, der kan læses af både unge og ældre, da vi alle kan relatere til den kærlighed og familiesammenhold som heksemesterfamilien indeholder. Jeg glæder mig allerede enormt til at læse den næste bog i serien.

About these ads

4 tanker om "Det flammende sværd af Margit Sandemo"

  1. Du må få læst Sagaen om Isfolket, da det helt klart er Margit Sandemos bedste serie! I hvert fald af dem jeg har læst. Sagaen om Isfolket, Heksemesteren og Sagnet om Lysets rike hører sammen som en serietriliogi, og Sagnet om Lysets rike er en direkte fortsættelse til Heksemester-serien, men jeg tror at man vil få mest ud af den ved også at have læst Sagaen om Isfolket først, altså før Heksemester-serien. Sagnet om Lysets Rike er ikke udkommet på dansk endnu, men det er ikke noget problem at læse den på norsk, og jeg har hele serietriliogien på 82 bøger liggende herhjemme, og de var alle supergode. Nu er jeg gået i gang med resten af Margit Sandemos bøger – hun er het klart min yndlingsforfatter!!!

    • Tak for din kommentar. :)
      Sagaen om Isfolket er klart en serie jeg skal have læst på et tidspunkt. Jeg har dog ikke oplevet nogen forvirring eller fornemmelse af, at man bør læse den før Heksemesteren. Jeg elsker sidstnævnte, som en enkeltstående serie. Men jeg kan forstå, at der er små hentydninger til Sagaen om Isfolket i den.
      Lysets Rige udkommer faktisk snart på dansk (første bog ‘Bag portene’ udkommer den 13. September.). Endnu en god grund til at jeg hellere må i gang med Sagaen om Isfolket. ;)

      God læselyst,
      Sabine

  2. Ja, det har jeg godt set, men da jeg i efteråret blev færdig med Heksemesteren og skulle i gang med Lysets Rige (som er en direkte fortsættelse til Heksemesteren), kunne jeg simpelthen ikke vente på oversættelsen, og kastede mig ud i den på norsk. :)
    Jeg mente heller ikke, at du ville få problemer med at læse Heksemester-serien, men at nogle af personerne fra Isfolket er med i Lysets Rige-serien. Ikke at det vil give dig problemer, da man nok hurtigt skal finde ud af hvilke type mennesker de er, men derfor er det nok alligevel også sjovt at kende dem fra Isfolket først. ;) Men nu har du jo også helt til september før du skal i gang med Lysets rige-serien. Så er der jo tid til at læse Sagaen om Isfolket i mellemtiden, haha. :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s