
Titel: Ondskabens ansigt
Forfatter: Margit Sandemo
Serie: Heksemesteren #4
Udgivet: Februar 2011
Forlag: Jentas
Sider: 244
Sprog: Dansk

Endelig har Tiril chancen for at møde sin ukendte mor. Men hvad vil dette møde føre med sig, og hvordan vil moderen reagere på heksemesteren Móri? Han vil have Tiril som sin hustru, men føler ikke at han har ret til hende. Bare hans groteske følgesvende fra de kolde skyggers land kunne give ham svaret.
Samtidig bliver de alle jagtet af en ukendt kraft. Ondskabens ansigt er i færd med at vise sig for alvor.
Ondskabens ansigt er efter min mening den bedste bog i Heksemester serien indtil videre. Forholdet mellem Tiril og Móri blomstre, og de er tæt på, at finde Titil’s biologiske mor. Men der er en ondskab derude, som de ikke ved hvem eller hvad er. De er både på flugt fra den og samtidig på jagt efter, at finde ud af hvem denne ondskab er.
Indimellem bliver der kort skrevet i jeg-person fra et par af personernes synspunkt. Det er et frisk pust i historien, som jeg synes gjorde det mere virkeligt og spændende, selvom det kun var korte perioder eller kapitler. Samtidig bliver det mere og mere mystisk. Uden at røbe for meget, dukker der flere sandheder op i denne bog, og der i blandt også et par eventyr, som ser ud til, at hænge sammen. Slutningen er utrolig nervepirrende, for det er tæt på, at afsløre hvad Den hellige sols orden egentlig er. Jeg glæder mig så meget til den næste bog, Ildprøven, udkommer om en lille måned, hvilket er alt for lang tid, at skulle vente, efter sådan en fantastisk bog!